Specialpædagog autisme Struer - Vikariat SFO

Thyholm Skole søger engageret pædagog eller pædagogisk assistent til specialiseret skoletilbud og SFO i tidsbegrænset vikariat. Du skal have relationskabelse som styrke, udstråle ro og være fagligt velfunderet. Erfaring med specialiserede tilbud er en fordel. Du arbejder tæt sammen med specialpædagog og lærere i en gruppe på fem elever samt nogle vagter i SFO. Ansøgningsfrist: 2. november 2026.

Pædagog stilling ved Struer Kommune, Region Midtjylland

  • Struer, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 2. november 2026
  • Oprettet: 20. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Er du uddannet pædagog, pædagogisk assistent, eller har du lignende kompetencer – og brænder du for at understøtte trivsel og skabe en harmonisk og udviklende skolegang for børn i et specialiseret skoletilbud?

Så er det måske lige dig, vi står og mangler!

Vi har på Thyholm Skole et ledigt barselsvikariat.

Stillingen ønskes besat senest pr. 1. januar 2027 og gerne inden.

Vikariatet løber frem til 1. juli 2026.

Vikariatet er på fuld tid i et specialiseret skoletilbud for elever på 3.-6. årgang samt i vores SFO.

Vores forventninger til dig, er at du

  • er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller har tilsvarende kvalifikationer
  • er dygtig til relationskabelse og har hjertet med i det, du laver
  • udstråler ro, hviler i dig selv og har en naturlig autoritet
  • er fagligt og pædagogisk velfunderet og initiativrig
  • kan arbejde i en hverdag, som indrettes efter børnenes dagsform
  • har gode kommunikative kompetencer – mundtligt og skriftligt
  • vægter det gode og tætte forældresamarbejde højt
  • har en positiv og ikke mindst anerkendende tilgang til både børn og voksne
  • måske har erfaring med arbejdet i specialiserede skoletilbud

Vi kan på Thyholm Skole tilbyde dig

  • 40 dygtige og engagerede kolleger
  • 275 skønne elever, heraf 95 tilmeldt SFO
  • moderne faciliteter, ude som inde
  • fokus på pædagogik og faglighed
  • at du bliver en del af et tæt teamsamarbejde
  • et spændende arbejde med at skabe stærke børnefællesskaber

Thyholm Skole er en folkeskole med ca. 275 elever fra 0. – 10. klasse og ca. 40 ansatte i det indeværende skoleår. Skolen er beliggende på Thyholm i Struer Kommune og udgøres, ud over den almene folkeskole, også af tre specialafdelinger og en SFO for både special- og almenelever med ca. 95 tilmeldte børn.

Vi arbejder på tværs af afdelingerne og forventer, at du har lyst til at indgå i samarbejde og opgaver i både almen, special og skoledelen ud fra et tværfagligt perspektiv. Alle pædagoger, som er ansat på Thyholm Skole, arbejder også i Thyholm SFO.

Hvordan ser hverdagen ud?

Du skal i dagligdagen have et tæt samarbejde med en specialpædagog med kontaktfunktion samt to-tre lærere, som varetager undervisningen i den gruppe på pt 5 elever, som bliver dit primære arbejdsområde. Herudover vil der være et tæt samarbejde med den pædagog, som er kontaktpædagog i en tilsvarende gruppe med samme lærergruppe.

Din opgave er at være pædagog for eleverne i gruppen. Du skal forvente at have forældrekontakt, men det vil ikke være dig, der har den primære forældrekontakt. Du deltager i evt. forældresamtaler og deltager i arbejdet med at udarbejde individuelle ugeplaner for eleverne. Dit arbejde kan foregå i gruppen, men det kan også bestå i, at du støtter elever i kontakten til eller tilstedeværelse i almenklasserne og/eller sociale fællesskaber på alderstrinnet. Din arbejdstid ligger fortrinsvis i din elevgruppes skoletid.

Herudover arbejder du nogle dage om ugen i skolens SFO i enten morgen- eller eftermiddagsvagter, der kan ligge i tidsrummet 06.00 til 17.00 (fredag 16.00).

Specialiseret skoletilbud på Thyholm Skole

På Thyholm Skole har vi tre specialiserede skoletilbud, som igen er opdelt i mindre grupper af elever. Alle eleverne er visiteret til tilbuddene for et år ad gangen på baggrund af et bredt spekter af udfordringer, herunder tilknytnings- eller udviklingsforstyrrelser som fx ADHD eller autismespektrumforstyrrelser. Fælles for alle børnene er, at de har et støttebehov over 9/12 timer ugentlig, når de visiteres til tilbuddet. Grupperne sammensættes om muligt under hensyntagen til både aldersgruppe, funktionsniveau og -nedsættelse. Nogle børn i vores tilbud har reaktionsmønstre, hvor de reagerer ud ad ved belastning og mistrivsel, andre børn trækker sig tilbage og kæmper mod ufrivilligt skolefravær. Grupperne og tilbuddene er foranderlige over tid i forhold til elevernes alderstrin, antal og aktuelle støttebehov.

Ansøgningsfristen er

Mandag den 2. november 2026 kl. 23.59.

Henvendelse

Samtaler afholdes 

Du vil modtage en mail tirsdag den 3. november 2026 med nærmere oplysninger om tidspunkt, hvis du bliver udtaget til samtale.

Tiltrædelse

Tiltrædelse senest pr. 1. januar 2027 – gerne inden.

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer

Lydens By

Denne stilling er publiceret af Struer Kommune via jobnet.dk