Specialpædagog autisme Mariager - K-klasser

Mariagerfjord Kommune søger pædagoger til K-klasserne på Mariager Skole, hvor du skal arbejde med elever inden for autismespektret. Du skal planlægge og gennemføre undervisning og pædagogiske aktiviteter tilpasset elevernes individuelle behov samt varetage indsats i tilknyttet SFO. Krævet er pædagogisk uddannelse og erfaring med specialpædagogiske behov. Du skal være struktureret, empatisk og kunne samarbejde tæt med kollegaer og forældre. Ansøgningsfrist: 20. august 2026.

Støttepædagog stilling ved Mariagerfjord Kommune, Region Nordjylland

  • Mariager, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 20. august 2026 — Om 6 dage
  • Oprettet: 27. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Støttepædagog



Jobopslag K-klasserne

K-klasserne er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever inden for autismespektret, og vi udbyder nu muligheden for at blive en del af en fantastisk arbejdsplads, hvis du brænder for at skabe udvikling og trivsel for elever med autismespektrumforstyrrelser eller lignende specialpædagogiske behov.

PROFIL A

Pr. 1. oktober 2026 søger vi en fuldtidspædagog, der i indeværende skoleår vil blive tilknyttet vores ældste team for elever på 7.–9. klassetrin. Derudover varetager man ligeledes en pædagogisk indsats i vores tilknyttede SFO, som er et fritidstilbud for alle vores K-klasseelever.

PROFIL B

Pr. 15. oktober søger vi ligeledes en pædagog til et barselsvikariat, som i indeværende skoleår vil være tilknyttet vores yngste team for elever på 0.–6. klassetrin. Nærmere bestemt vil du blive pædagog i K3, som er for elever på 5.–6. klassetrin. Derudover varetager man ligeledes en pædagogisk indsats i vores tilknyttede SFO, som er et fritidstilbud for alle vores K-klasseelever.

På sigt skal man som pædagog i K-klasserne kunne se sig selv arbejde i alle teams og på alle årgange.

Det er vigtigt, at det fremgår tydeligt af din ansøgning, hvilken stilling du søger, og om du er interesseret i begge stillinger.

Som pædagog i vores K-klasser vil du have mulighed for at gøre en positiv forskel i elevernes liv. Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Planlægning og gennemførelse af undervisning og pædagogiske aktiviteter tilpasset elevernes individuelle behov, men med fællesskabet for øje.
  • Skabe et inkluderende og støttende læringsmiljø, der fremmer trivsel og udvikling med afsæt i en autisme venlig pædagogik og tilgang.
  • Samarbejde tæt med andre pædagoger, lærere, ledelse og skolens øvrige samarbejdspartnere for at sikre koordineret indsats.
  • Observere og vurdere elevernes fremskridt og justere undervisningen og de fællesskabende aktiviteter efter behov.
  • Kommunikere effektivt med elevernes forældre og pårørende for at sikre et tæt samarbejde omkring elevernes udvikling.

Kvalifikationer: Vi søger ansøgere, der opfylder følgende kvalifikationer:

  • Uddannet pædagog
  • Erfaring i arbejdet med elever med autismespektrumforstyrrelser eller tilsvarende specialpædagogisk viden er en fordel.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og som en del af et team.
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Struktureret og forpligtet ift. den autismepædagogiske tilgang.
  • Empatisk, tålmodig og udviser en positiv tilgang til arbejdet.

Om skolen

Mariager Skole er en folkeskole med ca. 370 elever imødekommende og engagerede elever fordelt på 0.-9. årg og en specialafdeling. Der er ca. 60 fastansatte medarbejdere på skolen.

Vi er en skole med høje ambitioner på vores elevers vegne, og vi ønsker at understøtte eleverne i et realistisk og ambitiøst selvbillede, som vil kunne understøtte deres motivation og læringslyst. Vi prioriterer trivsel og stærke fællesskaber højt. Byen og Mariager Skole ligger i skønne omgivelser tæt ved fjord og skov, hvilket man benytter sig af i hverdagen. Lige nu er vi i gang med en omfattende renovering af skolens læringsmiljøer, lokaler og udearealer – her får du mulighed for at være med i en spændende og udviklende proces.

På Mariager Skole tror vi på, at vores opgave er mere end at skabe høj faglighed. Vi skal være med til at danne og uddanne eleverne i et tæt samarbejde med forældrene, således at de udnytter deres faglige og personlige potentiale bedst muligt, og de bliver rustede til det liv, der venter dem efter folkeskolen.

På Mariager Skole arbejder vi ud fra fire grundlæggende værdier, der fungerer som skolens menneskelige og professionelle kompas i forhold til vores arbejde:

  • Tillid
  • Ordentlighed
  • Fællesskab
  • Udvikling

Vi arbejder dagligt i et tæt og forpligtende samarbejde, og vi er rigtig gode til at støtte og komplimentere hinanden. Vi er langt i udviklingen af de fælles professionelle refleksioner, for at gøre en god skoledag endnu bedre for vore elever. Der er generelt et rigtig godt kollegialt fællesskab, hvor alle yder en stor indsats, men hvor der også er plads til socialt samvær, hygge og et godt grin.

Løn og ansættelsesvilkår

Profil A En fastansættelse på fuld tid, samt

Profil B Et barselsvikariat på 32 timer.

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.

Ansøgningsfrist er torsdag d. 20, august kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes afviklet mandag d. 24. august om eftermiddagen.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for k-klasserne Ea Larsen fra uge 32 på tlf.: 21 43 72 75.

Om Mariagerfjord Kommune

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.


Denne stilling er publiceret af Mariagerfjord Kommune via jobnet.dk