Specialpædagog autisme 1:1 Kastrup - Nonverbal
Du søges til at skabe en meningsfuld hverdag for ung mand i Kastrup med 30 timer ugentligt. Stillingen kræver pædagogiske kompetencer inden for autisme samt evne til at etablere struktur og genkendelighed. Du skal motivere til aktivitet gennem relation og indirekte tilgang, ledsage til fysioterapi og håndtere personlig pleje. Kørekort og villighed til at køre handicapbil er forudsætning. Ansøgningsfrist: 2. september 2026.
Handicaphjælper stilling ved DUOS - Kastrup, Region Hovedstaden
- Kastrup, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 2. september 2026
- Oprettet: 8. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Handicaphjælper
Trives du i at bringe dine pædagogiske kompetencer i spil i 1:1-arbejde? Og kan du omsætte din viden om autisme til en hverdag med struktur, genkendelighed og meningsfulde aktiviteter?
Om opgaven
Manden har autisme, en medfødt kromosomafvigelse og en hoftelidelse. Han er fysisk mobil, men som følge af hans hoftesygdom kan han klare kortere ture.
Din opgave er at skabe overblik og struktur i hans hverdag. Du forbereder skift, guider i aktiviteter og arbejder med en tydelig og genkendelig tilgang. En central del af opgaven er at motivere ham til at være aktiv – særligt at komme ud. Du arbejder indirekte og tager afsæt i noget uden for ham selv, fx familiens kat, som kan være en naturlig indgang til en tur ud. Du bruger også humor og fælles aktiviteter som drivkraft for deltagelse.
Når I er hjemme, har I fokus på rolige og genkendelige aktiviteter som puslespil, tegning og samvær i stuen. I tager også på små ture, fx til Meny, Bilka eller Plantorama, som han holder af. Du ledsager ham desuden til fysioterapi to gange om ugen, hvortil han køres på grund af sin hoftelidelse.
Der vil løbende være personalemøder med mulighed for sparring samt tæt opfølgning fra driftsleder. Derudover er det planen, at der skal være fælles ture nogle gange om måneden, fx til Den Blå Planet, hvor I er to medarbejdere på opgaven.
Personlig pleje indgår som en naturlig del af arbejdet.
Om dig
Du kan skabe motivation gennem relation, genkendelighed og en indirekte tilgang, hvor du tilpasser dine initiativer til mandens tempo og behov.
Det er en forudsætning, at du har kørekort og er villig til at køre en handicapbil.
Arbejdstid
- Mandag kl. 07.45–17.30
- Tirsdag kl. 07.45–17.30
- Torsdag kl. 08.30–18.15
Derudover er der mulighed for at byde ind på aften- og weekendvagter i forbindelse med planlagte ophold og ture.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 187557
Denne stilling er publiceret af DUOS via jobnet.dk


