Specialpædagog ADHD/Autisme Albertslund - Bevægelsesbaseret

Albertslund Kommune søger en pædagog til Herstedøster Skoles specialklasser på mellemtrinnet. Du skal have stærke relationskompetencer og specialpædagogisk indsigt til arbejde med elever med sociale, emotionelle udfordringer samt ADHD og autismespektret. Rollen omfatter både skole- og fritidstilbud med vægt på aktivitet og bevægelse. Fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august. Ansøgningsfrist: 10. juni 2026.

Pædagog stilling ved Albertslund Kommune, Region Hovedstaden

  • Albertslund, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 10. juni 2026
  • Oprettet: 13. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Synes du alle børn fortjener en chance i livet?

Vil du også være med til at gøre en forskel for vores elever med sociale og emotionelle udfordringer?

Synes du også, at arbejdet med relationer og udvikling af praksis i både skole og fritid, er særlig værdifuldt? At elevernes læring og trivsel er et fælles kollektivt ansvar? Og at aktivitet og bevægelse er en vigtig del af hverdagen?

Så er det lige dig, vi søger!

Vi søger en pædagog, gerne nyuddannet, med stærke relationskompetencer og specialpædagogisk indsigt til mellemtrinnet i vores heldagstilbud for elever med primært sociale og emotionelle udfordringer, samt ADHD og mildere grad af diagnose inden for autismespektret.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.

For stillingen gælder:

  • Du indgår i et tæt samarbejde i teamet omkring vores klasser på mellemtrinnet.

  • Du bliver en del af en stor specialklasserække med 104 skønne elever fordelt i 13 klasser – 8 klasser indenfor autismespektret og 5 klasser indenfor det sociale og emotionelle felt. Med godt 50 dygtige kollegaer, fordelt på lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere samt alle kollegerne i vores almenskole.
  • Du er en aktiv del af idræts- og svømmeundervisningen, hvor du også klæder om sammen med drengene.
  • Din arbejdstid vil være delt mellem timer i skolen og fritidstilbuddet, med 26 timer med børn og 11 timer om børn (forberedelse, fælles forberedelse og møder).

Stillingen er fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august eller evt. tidligere.

Om dig:

  • Du besidder evnen til at danne relationer med børn og voksne, og du formår at være rolig, anerkendende og i low-arousal i din tilgang til alle.
  • Du møder eleverne i en tæt relation og er den trygge og stabile voksne.
  • Du er omstillingsparat, nysgerrig og gør noget andet, når tingene ikke lykkes.
  • Du vægter både arbejdet i skoledelen og fritidsdelen, og ser begge som en vigtig arena for elevernes udvikling.
  • Du elsker bevægelse og fysiske aktiviteter, gerne cykelture med eleverne.
  • Du deltager i og er vild med, at vi prioriterer vores lejrskoler højt. 4 dage til Sverige på kanotur og 6 dage til Sverige på ski. Vi er fysisk meget aktive på begge ture.
  • Du tager del i et teamsamarbejde, hvor du gerne deler ud af dine erfaringer og ideer.
  • Du er fleksibel, da teamet selv står for planlægning af skema og mødetider.

Du står aldrig alene med opgaven, og der er tæt sparring med kollegaer og supervision ved Dagtilbud og Skole (PPR). Vi har fokus på udvikling af den specialpædagogiske tilgang i teamet og afdelingen.

Vi lægger vægt på det forpligtende teamsamarbejde, hvor den enkelte medarbejder tager ansvar og reflekterer over egen og fælles praksis. Vi sætter stor pris på nysgerrighed, initiativ og engagement, og at du støtter op om teamet og afdelingens beslutninger om den pædagogiske retning.

Vi har et udvidet skole-/hjemsamarbejde med fokus på elevernes dannelse, faglighed og trivsel.

Yderligere oplysninger

Hvis har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte souschef og afdelingsleder Pia Brit Jensen på telefon 6177 9060, eller skolens kontor på 4368 7300 med henblik på et besøg på skolen.

Vi bor Trippendalsvej 2, Albertslund.

Ansøgning

Din ansøgning, dit CV samt kopi af eksamensbevis skal være skolen i hænde senest onsdag den 10. juni 2026.

Ansøgere kan forvente at høre noget senest i uge 26 2026.

Ansættelsesvilkår

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation. Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling. Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Velkommen til Albertslund

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder – vi glæder os til at høre fra dig.

Denne stilling er publiceret af Albertslund Kommune via jobnet.dk