Specialiseret pædagog Prader Willi - Næstved Kommune

Næstved Kommune søger en pædagog, ergoterapeut eller sosu-assistent til botilbud, der arbejder med borgere med Prader Willi syndrom. Ideelle kandidater er rolige, reflekterede og nærværende med evnen til at skabe tillid gennem struktur og anerkendelse. Med passion for bæredygtighed og lederskab bidrager de til meningsfulde hverdage.

Pædagog stilling ved Næstved Kommune, Region Sjælland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vil du være med til at skabe struktur, tryghed og en meningsfuld hverdag for borgere med Prader Willi syndrom i Næstved?

Hos os bliver du en del af en dedikeret og stabil medarbejdergruppe, som hver dag gør en forskel for borgerne. Hvor det er vigtigt, at både borgere og personaler trives – og hvor faglighed, nærvær, reflektion og humor er en naturlig del af hverdagen.

  • Vi holder til på Orionvej 60 – Orions Bælte
  • Har plads til 12 borgere
  • Speciale indenfor Prader Willi syndrom
  • Et helhedstilbud, som rummer både botilbud og aktivitets- og samværstilbud.

Alle borgere bor i egne lejligheder, med tilknyttet fællesarealer. Vi har vores eget køkkenpersonale, som varetager al forberedelse omkring borgernes måltider.

Målgruppen og kerneopgaven

Borgerne på Orions Bælte lever med Prader-Willi Syndrom (PWS) og har behov for:

  • Struktur og visuel støtte i hverdagen
  • Forudsigelighed og visuel kommunikation
  • Motivation, tillid og stabile relationer
  • Fokus på motion, sundhed og regulering af nervesystemet

Vi arbejder med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, hvor KRAP-metoden (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) er med til at danne rammen for vores daglige praksis. Alle medarbejdere uddannes i KRAP, så vi arbejder med et fælles fagligt sprog og metodisk fundament.

Vi arbejder ud fra, at trygge relationer skabes gennem kendskab og nysgerrighed, og er fundamentet for udvikling. Alle borgere har brug for, at vi møder dem med ro, tydelighed og nærvær – særligt når de selv er i ubalance. Derfor siger vi, at vi “låner vores nervesystem ud”: Vi bruger vores egen ro og stabilitet til at skabe tryghed, som borgerne kan spejle sig i. Det er i relationen og kendskabet, vi gør den største forskel.

Borgernes sundhed er utrolig vigtig og derfor har vi også meget fokus på deres sundhedstilstand. Der kan i arbejdet være lettere personlig pleje samt sundhedsfaglige opgaver.

Vi søger dig, der:

  • Enten er ergoterapeut, pædagog eller sosu-assistent
  • Er rolig, reflekteret og nærværende – også i pressede situationer
  • Kan skabe kontakt, tillid og kommunikation gennem struktur, leg og anerkendelse
  • Har lyst til at arbejde med visuel støtte, bevægelse og sundhed
  • Vægter fagligt fællesskab, dialog og stabilitet i personalegruppen
  • Har interesse i eller kendskab til – KRAP og Low arousal

Vi tilbyder:

  • En fast stilling i et specialiseret og udviklende tilbud
  • Grundig introduktion og KRAP-uddannelse
  • En arbejdsplads med høj faglighed, hvor du bliver bakket op og bliver en vigtig del af fællesskabet
  • Mulighed for sparring og faglig udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse

Arbejdstid pr. uge

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Danvar Francis på telefon 6137 4295.

Ansøgningsfrist

Ansættelsessamtaler afholdes

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen “Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune

Denne stilling er publiceret af Næstved Kommune via jobnet.dk