Spædbarnssygepleje Thyholm - TPN-behandling døgn

Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker søges til en nyopstartet døgnordning på Thyholm for et for tidlig født spædbarn med komplekse sundhedsfaglige behov. Du skal have autorisation og erfaring med spædbørn, arbejde roligt og struktureret samt kunne bevare overblikket i komplekse situationer. Arbejdet foregår i barnets hjem med 12-timers vagter døgnet rundt. Grundig oplæring på OUH forudgår opstart. Ansøgningsfrist: 22. juni 2026.

Sygeplejerske stilling ved Attrives - Thyholm, Region Midtjylland

  • Thyholm, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 5 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 22. juni 2026
  • Oprettet: 1. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker søges til helt særlig spædbarnsordning på Thyholm

Vil du være med til at skabe tryghed, udvikling og livskvalitet for et spædbarn med komplekse sundhedsfaglige behov?

Vi søger engagerede og omsorgsfulde social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker til en nyopstartet døgnordning på Thyholm, med grundig oplæring på OUH forinden start i eget hjem.

Dette er ikke en traditionel stilling.

Det er en mulighed for at blive en del af et lille, fast team omkring et for tidlig født spædbarn og familien i deres eget hjem, hvor relationer, faglighed og kontinuitet er afgørende. Du bliver en vigtig del af hverdagen og får mulighed for at følge barnet tæt i en af livets mest sårbare og betydningsfulde perioder.

Om opgaven

Der er tale om et for tidlig født spædbarn med komplekse sundhedsfaglige behov, som har behov for kontinuerlig overvågning og støtte døgnet rundt.

Arbejdet foregår i barnets hjem i tæt samarbejde med familien, Olivia Danmark, kommunen og den behandlingsansvarlige hospitalsafdeling.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Observation af barnets almene tilstand
  • Overvågning af behandling og udstyr
  • Håndtering af CVK og TPN-behandling efter oplæring og delegation
  • Reaktion på alarmer og ændringer i barnets tilstand
  • Dokumentation af relevante observationer
  • Samarbejde med familien og øvrige samarbejdspartnere

Da der er tale om et spædbarn, vil du også indgå i almindelige omsorgs- og plejeopgaver der naturligt knytter sig til pasning af et lille barn

Hvem søger vi?

Det er et krav, at du:

  • Har autorisation som social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
  • Har erfaring med spædbørn eller mindre børn
  • Trives med at arbejde tæt sammen med familier i deres eget hjem
  • Arbejder roligt, struktureret og ansvarsbevidst
  • Har gode samarbejdsevner
  • Kan bevare overblikket i komplekse situationer

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med:

  • TPN-behandling
  • CVK-håndtering
  • Pædiatri
  • Hjemmesygepleje

Grundig oplæring inden opstart:

Du forventes ikke at kunne opgaven fra dag ét.

Alle medarbejdere gennemgår et grundigt oplæringsforløb på OUH inden opstart i hjemmet.

Oplæringen varetages af hospitalets fagpersoner og omfatter de konkrete procedurer, observationer og handleanvisninger, som er nødvendige for at kunne varetage opgaven forsvarligt.

Først når oplæringen er gennemført, og de nødvendige instrukser og delegationer er på plads, starter arbejdet i hjemmet.

Arbejdstid

Ordningen er døgnbemandet 365 dage om året.

Der arbejdes primært i 12-timers vagter, og der vil være både dag-, nat- og weekendarbejde.

Du ansættes som udgangspunkt til ét fast vagtlag, men da vi er et fælles team omkring barnet, forventes det, at alle medarbejdere kan hjælpe med at dække ind ved eksempelvis sygdom, ferie eller orlov.

For at sikre, at alle medarbejdere bevarer kendskabet til opgaver og rutiner på tværs af døgnet, vil der i det faste rul forekomme enkelte vagter på det modsatte vagtlag.

Vi arbejder med faste vagtrul og ønsker at skabe så stor forudsigelighed som muligt. Der vil derfor være mulighed for medindflydelse på vagtplanen, herunder ønsker om faste fridage eller andre tilbagevendende behov, når dette kan forenes med driften.

Vi tilbyder

  • En helt særlig og meningsfuld opgave
  • Et lille og tæt team med høj faglighed
  • Grundig oplæring på OUH
  • Overenskomst med hhv. DSR og FOA
  • Tæt faglig sparring og ledelsesmæssig støtte
  • Løbende supervision og kompetenceudvikling
  • Mulighed for at følge et barns udvikling tæt over tid
  • En arbejdsplads hvor relationer, kvalitet og ordentlighed vægtes højt

Praktisk information

Arbejdssted: Thyholm

Opstart: Det nye team skal være klar til oplæring på OUH senest d. 29. maj, hvor i sendes samlet afsted – hvis hele teamet er rekrutteret før, vil oplæring evt. kunne rykkes lidt frem.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når de rette kandidater er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Michelle Kazmaier-Kasnæs

Vi glæder os til at høre fra dig.

Denne stilling er publiceret af Attrives via jobnet.dk