Sourcing Specialist Beauty - Padborg - Dangaard Group

Dangaard Group søger en indkøber til Beauty-teamet med erfaring inden for sourcing og leverandørdialog. Du skal identificere produkter og leverandører, forhandle priser og sikre compliance og kvalitet. Rollen kræver struktureret arbejde med data, kommercielt mindset og detaljeorientering. Du kommunikerer flydende dansk og engelsk og arbejder proaktivt i en travl hverdag. Ansøgningsfrist: 20. juni 2026.

Indkøber stilling ved Dangaard Group - Padborg, Region Syddanmark

  • Padborg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. juni 2026
  • Oprettet: 21. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Indkøber

Er du kommercielt skarp og har flair for at finde de rigtige produkter og leverandører? Trives du med ansvar og en hverdag, hvor der er fart på? Så er det måske dig, vi søger som indkøber til vores Beauty-team.

Om rollen

Som indkøber i vores beauty team, får du en vigtig rolle i arbejdet med sourcing, leverandørdialog og opfølgning. Du er med til at sikre, at varer, priser, leveringstider og kvalitet hænger sammen. Du får samtidig ansvar for at følge op på processer omkring import, dokumentation og kvalitetssikring i tæt samarbejde med vores compliance-team.

Vi søger en stærk forhandler, der følger opgaven helt til dørs. Du ved, hvornår de sidste procenter skal hentes, og hvornår rettidig levering, den rette kvalitet og stærke leverandørrelationer vejer tungest.

Du bliver en del af et professionelt team, hvor din grundighed, struktur og sans for detaljer er en vigtig styrke. Du bliver en central del af vores kommercielle set-up og kommer til at referere til produktchefen for Beauty.

Dine primære opgaver er at:

  • Identificere og screene relevante leverandører og produkter
  • Indhente tilbud, forhandle priser og følge op på leverandøraftaler
  • Sikre compliance, dokumentation og kvalitet i produkter og processer
  • Arbejde struktureret med data, stamdata og processer (Excel)
  • Følge op på prøver, kvalitet og leveringstider samt deltage i messer og leverandørbesøg

Din profil

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring med indkøb, sourcing eller en lignende kommerciel rolle
  • Gerne har erfaring med eller godt kendskab til beauty-branchen og aktuelle trends
  • Er skarp i Excel og gerne har kendskab til Axapta
  • Har et kommercielt mindset og blik for gode indkøbsmuligheder
  • Arbejder struktureret, detaljeorienteret og følger tingene til dørs
  • Er proaktiv, ansvarsbevidst og god til at holde overblik i en travl hverdag
  • Kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk

Om os

Dangaard er en del af Fleggaard koncernen, hvor købmandskabet er stærkt. Du bliver del af et internationalt handelshus, hvor der er høj aktivitet og masser af rare og entusiastiske kollegaer, der har et højt salgsdrive. Her får du mulighed for at skabe din egen hverdag i et miljø, hvor der er fokus på sammenhold, udvikling og at gøre det umulige muligt. Vi har masser af erfaring som handelsvirksomhed, hvor vi – som bindeled mellem leverandøren og kunden – hurtigt og effektivt lukker massevis af handler hver dag.

Vores hovedsæde ligger i Padborg ved den dansk-tyske grænse, som vil være din daglige arbejdsplads.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at tage fat i Product Manager Camilla Hjerrild på telefon +45 5086 2844 eller på mail: chj@dangaard.com.

Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, så snart vi har fundet den rigtige kandidat. Så send os allerede i dag et par ord om dig selv – og hvorfor vi skal vælge dig.

Vil du vide mere om os, så klik her www.dangaard.com og www.fleggaard-holding.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Denne stilling er publiceret af Dangaard Group via jobnet.dk