Somatisk plejerske Arden - Dagvagt personcentreret
Plejecenter Myhlenbergparken søger en basis-sygeplejerske i primær dagvagt til arbejde med somatiske og komplekse plejeforløb. Du skal udføre helhedspleje og sygeplejeopgaver med personcentreret omsorg, identificere sygeplejebehov gennem faglig udredning og arbejde systematisk med tidlig opsporing. Rollen omfatter klinisk lederskab i ustabile borgerforløb, palliativ sygepleje og delegation til assistenter. Du trives i tværfagligt miljø, har gode samarbejdsevner og struktureret tilgang til opgaveløsning. Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026.
Sygeplejerske stilling ved Mariagerfjord Kommune - Arden, Region Nordjylland
- Arden, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026
- Oprettet: 12. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Basis-sygeplejerske i primær dagvagt til Plejecenter Myhlenbergparken pr. 1. december 2026
Har du interesse for eller erfaring med somatiske og komplekse plejeforløb?
Vores beboergruppe er i forandring med ændret adfærd, og flere beboere lever i dag med komplekse somatiske sygdomme og et øget behov for sygeplejefaglig indsats. Derfor søger vi en engageret og fagligt stærk sygeplejerske, som ønsker at gøre en forskel i hverdagen for vores beboere.
Vil du være med til at skabe trygge rammer og oplevelse af sammenhæng for vores beboere? Brænder du for borgernær sygepleje og tværfagligt samarbejde? Så er du måske vores nye dagvagt!
Hos os bliver du en del af et stærkt og dedikeret team, der arbejder tæt sammen, for at sikre den bedst mulige pleje og livskvalitet for beboerne. Vi lægger vægt på et trygt og omsorgsfuldt miljø hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd.
Der er tale om en nyoprettet stilling på fuld tid. Der vil være tale om arbejde primært i dagtimerne. Du forventes at arbejde hver 3. weekend. Vil du være med til at skabe trygge og værdige rammer for vores beboere, så glæder vi os til at høre fra dig.
Om stillingen:
Som sygeplejerske på plejehjemmet, spiller du en vigtig rolle i det daglige arbejde. Du vil indgå i helhedsplejen i et fast team og nogle dage som sygeplejerske i huset med sygeplejefaglige opgaver.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- At udføre helhedspleje og sygeplejeopgaver med udgangspunkt i personcentreret omsorg.
- Identificerer sygeplejebehov med afsæt i sygeplejefaglig udredning, værdighedsmodellen og relevante screeningsværksøjer.
- At arbejde systematisk med tidlig opsporing (Tidlige observationer, TOBS og triagering)
- At udføre klinisk lederskab i komplekse, ustabile borgerforløb og bidrage til kontinuitet i pleje- og behandlingsforløbet.
- At være rollemodel for dine kollegaer og inddrager kliniske retningslinjer, VAR og instrukser i tilrettelæggelsen af pleje og behandling.
- Planlægger og udfører sygepleje til borgere med palliative behov.
- Opgaveoverdrager sygeplejeindsatser i henhold til kompetenceprofiler og udfører videredelegation af sygeplejeindsatser til assistenter.
- At samarbejde med centersygeplejersken og andre relevante aktører for at sikre den bedste pleje.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet sygeplejerske.
- Trives i et tværfagligt miljø og har gode samarbejdsevner.
- Har en holistisk tilgang og interesse for arbejdet med borgere med komplekse problemstillinger.
- Indgår empatisk og refleksivt i kommunikationen med borgeren, familie/venner, kollegaer og samarbejdspartnere.
- Har en struktureret og selvstændig tilgang til opgaveløsning
- Har evne til at prioritere og delegere opgaver.
- Behersker sygeplejefaglig dokumentation i omsorgssystemet.
- Har viden om konflikthåndtering og herunder forebyggelse af vold og trusler gennem deeskalering.
- Er fleksibel i arbejdet med at løse kerneopgaver.
- Er omstillingsparat og kan håndtere forandringer.
- Bevarer roen og overblikket i uforudsete situationer.
Vi tilbyder:
- En spændende stilling med fokus på faglighed og løbende mulighed for udvikling.
- Godt introduktionsprogram med mentor ordning.
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, samt mulighed for at være en del af en meget aktiv personaleforening.
- Løbende kompetenceudvikling og mulighed for faglig sparring og udvikling.
- En arbejdsplads, hvor vi vægter et stærkt kollegialt fællesskab, nærvær og kvalitet i plejen.
- Medindflydelse på egen arbejdsplan.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026.
Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtale løbende og senest den 28. oktober 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Anne-Sofie Frimor på mobiltelefon 21442297.
Om Ældre og Omsorg
I Ældre og Omsorg i Mariagerfjord Kommune er vi ansat til to ting: faglighed og samarbejde. Som medarbejder skal du være med til at insistere på begge dele – og hjælpe med til at skabe en kultur, hvor faglig udvikling, arbejdsglæde og fælles ansvar går hånd i hånd.
Om Mariagerfjord Kommune
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.
Denne stilling er publiceret af Mariagerfjord Kommune via jobnet.dk

