Sognepræst Aalborg - Folkekirken mentorrolle
Aalborg Stift søger sognepræst til Tolstrup-Øster Hjermitslev-Stenum-Tise Pastorat, Brønderslev Provsti. Stillingen er tjenestemandsansat fuldtidsstilling med kirkebogsfører- og begravelsesmyndighed. Du modtager introduktionsforløb med mentor. Kørekort (B) og vilje til at bruge egen bil forudsættes. Tjenestebolig stilles til rådighed. Ansøgningsfrist: 21. september 2026.
Præst stilling ved Aalborg Stiftsøvrighed, Region Nordjylland
- Aalborg, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 21. september 2026
- Oprettet: 1. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Præst
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Tolstrup-Øster Hjermitslev-Stenum-Tise Pastorat, Brønderslev Provsti er ledig til besættelse.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om Pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere Tolstrup-Øster Hjermitslev-Stenum-Tise Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan du også orientere dig på Pastoratets hjemmeside: Tolstrup, Stenum, Ø. Hjermitslev og Thise Kirker
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Aalborg Stifts hjemmeside Ledige præstestillinger | aalborgstift.dk.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Børglumvej 17, Tolstrup, 9700 Brønderslev.
Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 3.814,51.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.
senest opslagets udløbsdato kl. 15.00
Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Ole Krogsgaard
Telefon 20787103 ∙ E-mail: krogsgaardthise@live.dk
Kontaktoplysninger provst Lise Lundgreen, Brønderslev Provsti:
Telefon 51440078 ∙ E-mail: llun@km.dk
Kontaktoplysninger Aalborg Stift
Telefon 98188088 ∙ E-mail: kmaal@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen,
v/bispesekretær Sisse Harrington:
Telefon 96341952 ∙ E-mail: sih@km.dk
Denne stilling er publiceret af Aalborg Stiftsøvrighed via jobnet.dk

