Socialpædagoger eller anden relevant socialfaglig profil søges til styrket indsats for de særligt socialt udsatte i Sydvestjyllands fængsel og arrest.
Renbæk Fængsel søger socialpædagoger eller anden relevant socialfaglig profil til styrket indsats for særligt socialt udsatte. Du skal have erfaring fra blandt andet socialpsykiatrien eller rusmiddelområdet og være stærk i relations- og motivationsarbejde. Stillingen omfatter pædagogiske forløb, strukturering af hverdagen og håndtering af psykiske og sociale udfordringer. Du arbejder tværfagligt og skal kunne dokumentere indsatser samt samarbejde med myndigheder. Ansøgningsfrist: 7. august 2026.
Socialpædagog stilling ved Renbæk Fængsel - Skærbæk, Region Syddanmark
- Skærbæk, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 3 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 7. august 2026
- Oprettet: 15. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Vil du være med at forme fremtidens socialpædagogiske indsats i Sydvestjyllands fængsel og arrest og dermed bidrage til at forme din egen stilling? Danmarks Fængsler står overfor implementeringen af en omfattende strafreform, hvor kriminalitetsforebyggelse i form af blandt andet markant styrket indsats for særligt socialt udsatte, skal spille en central rolle i arbejdet med at nedbringe recidiv. Har du relevant erfaring med målgruppen fra blandt andet socialpsykiatrien, rusmiddelområdet eller lignende, og ønsker du at bidrage til en meningsfuld og kompleks opgave i et tværfagligt miljø, så er du måske vores nye kollega.
Om dig:
- Du er uddannet socialpædagog eller har en anden relevant socialfaglig baggrund.
- Du er fagligt velfunderet og trives i arbejdet med udsatte mennesker i akutte og komplekse livssituationer og med komplekse sociale problemstillinger.
- Du har erfaring med socialt udsatte målgrupper, fx fra psykiatrien, socialpsykiatrien eller rusmiddelområdet.
- Du formår at arbejde relationsskabende og yde kvalificeret støtte til mennesker i krise. Det er derfor meget væsentligt, at du er stærk i relations- og motivationsarbejde samt konflikthåndtering.
- Du samarbejder naturligt med kolleger på tværs af fagligheder, og bidrager aktivt til et tværfagligt arbejdsmiljø.
- Du er stærk i både mundtlig og skriftlig formidling, hvilket gør, at oplysninger formidles klart og forståeligt til både indsatte og kolleger. Du er proaktiv og løsningsorienteret og evner at navigere på tværs af indsatser og organisatoriske skel.
- Du har erfaring med yoga, mindfulness, meditation eller lignende krops- og sindsorienterede aktiviteter, der kan støtte målgruppen i at finde ro og mental balance.
Derudover har du erfaring med at motivere, skabe struktur samt etablere tydelige og meningsfulde rammer for udsatte eller kriseramte mennesker. Du kan koordinere og strukturere indsatser på tværs af aktører og sikre sammenhæng og kvalitet i forløbene.
Hvem er vi?
Sydvestjyllands fængsel og arrest er en institution under Kredskontor Vest, som dækker Jylland og Fyn. Vi består af matriklerne Renbæk Fængsel med både åbne og lukkede fængselsafsnit samt Esbjerg Arrest. I alt er der ca. 260 indsatte/klienter tilknyttet institutionen, der varetages af ca. 130 medarbejdere. Gennemgående i fængsel og arrest er beskæftigelsen forankret med værksteder, skole, uddannelsescenter og tilbud i øvrigt. Det daglige samarbejde på tværs, sker mellem personalegrupperne som består af værkmestre, fængselsbetjente, lærer, sekretærer, sygeplejersker, socialrådgivere og snart socialpædagoger. Derudover har vi et tæt samarbejde med rusmiddelbehandlingen, som har til huse på begge matrikler.
Om stillingen:
Det overordnede formål med stillingen er at støtte indsatte i en positiv hverdag under afsoning med fokus på aktiviteter og indsatser, der understøtter de indsatte i arbejdet med at reducere psykiske, sociale og eventuelt misbrugsrelaterede udfordringer. Det kan endvidere være i form af indsatser, der højner de indsattes viden om kost og motion samt træning i almindelige daglige gøremål. Det er vigtigt, at indsatser og aktiviteter tilrettelægges, så de styrker indsattes motivation via enten gruppevejledningsforløb, holdaktiviteter eller individuelle indsatser. Det er herudover vigtigt at støtte de indsatte i fællesskab med andre indsatte samt at hjælpe dem i overgange fra lukket til åbent fængsel og/eller udslusningsfængsel, samt overgang til løsladelse. Hertil kommer en vigtig opgave med at styrke samarbejdet med andre myndigheder og civilsamfundet. Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- At planlægge og gennemføre pædagogiske forløb og aktiviteter i overensstemmelse med ovenstående formål.
- At understøtte de indsatte gennem struktur og overblik over den indsattes hverdag.
- At støtte indsatte i håndtering af psykiske, sociale og misbrugsrelaterede udfordringer herunder at reducere stresssymptomer relateret til frihedsberøvelsen ved brug af f.eks. mindfulness og yoga.
- At indgå i tæt tværfagligt samarbejde med både uniformerede og civile kollegaer, herunder socialrådgivere, sundhedspersonale og ledelse.
- At deltage i tværfaglige møder, statusgennemgange og handleplansarbejde
- At dokumentere pædagogiske observationer, indsatser og progression i relevante fagsystemer
- At samarbejde med relevante myndigheder, civilsamfundet og behandlingsaktører.
Vi tilbyder
Som ansat i Danmarks fængsler bliver du en del af en mangfoldig arbejdsplads med alsidige opgaver, der har forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Ved ansættelse kan vi tilbyde dig:
- Et udfordrende og selvstændigt job.
- Stor indflydelse på arbejdsfeltet og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag
- En dynamisk arbejdsplads med humor, arbejdsglæde og meget varierende arbejdsopgaver
- Gode kollegaer at sparre med.
- Stor metodefrihed. Vi stoler på din faglighed og giver dig rum til at vælge de værktøjer og tilgange, der sikrer de bedste resultater.
- Fagligt netværk til vidensdeling og sparring
- Løbende supervision
- Et tværfagligt stærkt miljø
- Et tværfagligt socialpædagogisk netværk på tværs af Kreds Vest.
- Relevante kurser og mulighed for personlig og faglig udvikling
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt (hverdage), og er ledig fra den 01. oktober 2026. Der må forventes en ugentlig senvagt med forskudt arbejdstid af hensyn til pædagogiske indsatser. Senvagt dog senest til kl. 20:00. Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.
-
Ansættelsesområde er
Justitsministeriet med tilhørende institutioner. (for tjenestemænd).
-
Ansættelsesområdet er
Danmarks Fængsler. (for overenskomstansatte).
-
Arbejdsstedet er
Sydvestjyllands fængsel og arrest, med kontor i Renbæk Fængsel, Renbækvej 12, 6780 Skærbæk.
- Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Ansøgning
Stillingerne søges elektronisk via knappen ”Søg stillingen”. Din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 7. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33, i Renbæk Fængsel. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Har du spørgsmål til stillingen,
er du velkommen til at kontakte os på hverdage mellem 08.00 – 15.00 i følgende uger: Uge 29 + 30: Enhedschef Maria Renner Nehrkorn, på tlf. 72 55 31 81 eller Uge 27 + 31: Forebyggelseskoordinator Dennis Mikkelsen på tlf. 72 55 31 97 For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk
Denne stilling er publiceret af Renbæk Fængsel via jobnet.dk

