Socialpædagog socialpsykiatri Frederiksberg - Recovery
Soltoppen søger en uddannet socialpædagog til arbejde med unge og voksne borgere med psykiske lidelser. Du skal være relations orienteret, kunne skabe struktur og tryghed samt være fagligt reflekteret. Stillingen omfatter støtte til dagligdag, dokumentation og tværfagligt samarbejde. Erfaring fra socialpsykiatrien og LA2 er ønskeligt. Ansøgningsfrist: 20. september 2026.
Socialpædagog stilling ved Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden
- Frederiksberg, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 20. september 2026
- Oprettet: 27. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Socialpædagog til bosted i Socialpsykiatrien
Et bosted i bevægelse
Vi arbejder med supervision, kollegial sparring og løbende kompetenceudvikling, så vi sammen styrker vores faglighed og det kollegiale samarbejde omkring kerneopgaven.
Soltoppen er et socialpsykiatrisk botilbud for unge og voksne borgere med psykiske lidelser og komplekse sociale udfordringer.
Bostedet er opdelt i en ungeafdeling med beboere fra 15 år og op efter og en voksenafdeling fra 23 og opefter, Dette giver mulighed for målrettede pædagogiske indsatser tilpasset borgernes livsfase og behov.
Vi arbejder recovery-orienteret og med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, selvbestemmelse og livskvalitet. Hverdagen er præget af faste strukturer, genkendelighed og et stærkt relations arbejde.
Hos os er faglig udvikling en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer faglig sparring, fælles refleksion og kompetenceudvikling, og vi er nysgerrige på nye metoder og tilgange i samarbejdet med og omkring borgerne. Som medarbejder får du mulighed for at udvikle dig fagligt og forventes at tage en aktiv del i at præge praksis.
Stillingen
Ved ansættelse tilknyttes du primært unge- eller voksenafdelingen, dog skal du være indstillet på, at der forekommer samarbejde på tværs, både i dagligdagen og ved eventuelle omnormeringer i de to afdelinger.
Dine primære opgaver
- Støtte til borgernes daglige liv på og udenfor bostedet
- Opbygning og vedligeholdelse af professionelle relationer
- Strukturering af hverdagen og støtte til ADL-opgaver
- Udarbejdelse af dokumentation og opfølgning på bestillinger, koordinationsplaner og eventuelle aftaler med eksterne samarbejdspartnere
- Håndtering af komplekse situationer, konfliktnedtrapning og udarbejdelse af forebyggende indsatser
- Tværfagligt samarbejde med kolleger og øvrige samarbejdspartnere
Vi søger dig, som
- Er uddannet socialpædagog
- Har erfaring med – eller stor interesse for – arbejde med unge og/eller voksne i socialpsykiatrien
- Arbejder anerkendende, relations orienteret, struktureret og kan kommunikere tydeligt og konkret
- Kan skabe struktur, forudsigelighed og tryghed
- Er fagligt reflekteret, initiativrig og god til skriftlig dokumentation
- Trives med skiftende arbejdstider og i en omskiftelig hverdag
- Gerne med erfaring fra arbejdet med LA2
- Trives i at være i løbende faglig udvikling og har en lyst til at være med til at styrke faglig praksis
- Har mod og lyst til opgaven som praktikvejleder for pædagogstuderende
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde med stor indflydelse på borgernes hverdag
- Grundig introduktion til både unge- og voksenområdet
- Løbende faglig sparring og supervision
- Mulighed for kompetenceudvikling
- Engagerede kolleger og et stærkt fagligt fællesskab
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansøgning
Samtale finder sted 25.09.2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Mette Lorenzen på telefon 2898 2145.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Denne stilling er publiceret af Frederiksberg Kommune via jobnet.dk

