Socialpædagog rusmiddelbehandling - Nr. Snede Fængsel

Socialpædagoger eller anden relevant socialfaglig profil søges til styrket indsats for særligt socialt udsatte i Danmarks Fængsler. Du skal have erfaring fra blandt andet socialpsykiatrien, rusmiddelområdet eller lignende. Stillingen omfatter planlægning af pædagogiske forløb, støtte gennem struktur og håndtering af psykiske samt sociale udfordringer. Tværfagligt samarbejde og dokumentation af indsatser er centrale opgaver. Ansøgningsfrist: 25. maj 2026.

Socialpædagog stilling ved Nr. Snede Fængsel - Nørre Snede, Region Midtjylland

  • Nørre Snede, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 25. maj 2026
  • Oprettet: 5. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog



Anúncia de feina

Socialpædagoger eller anden relevant socialfaglig profil søges til styrket indsats for de særligt socialt udsatte i Danmarks Fængsler.

Vil du være en del af et stærkt socialfagligt fællesskab ved Nr. Snede fængsel i en organisation, der begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet? Så læs mere her.

Danmarks Fængsler står overfor implementeringen af en omfattende strafreform, hvor kriminalitetsforebyggelse i form af blandt andet markant styrket indsats for særligt socialt udsatte skal spille en central rolle i det forebyggende arbejde.

Har du relevant erfaring med målgruppen fra blandt andet socialpsykiatrien, rusmiddelområdet eller lignende og ønsker at bidrage til en meningsfuld og kompleks opgave i et tværfagligt miljø, så er du måske vores nye kollega.

Om dig:

  • Du er uddannet socialpædagog eller har en anden relevant socialfaglig baggrund.
  • Du er faglig velfunderet og trives i arbejdet med udsatte mennesker i akutte og komplekse livssituationer og med komplekse sociale problemstillinger.
  • Du har erfaring med socialt udsatte målgrupper, fx fra psykiatrien, socialpsykiatrien eller rusmiddelområdet.
  • Du formår at arbejde relations skabende og yde kvalificeret støtte til mennesker i krise.
  • Du samarbejder naturligt med kolleger på tværs af fagligheder, og bidrager aktivt til et tværfagligt arbejdsmiljø.
  • Du er stærk i både mundtlig og skriftlig formidling.

Derudover har du erfaring med at motivere, skabe struktur samt etablere tydelige og meningsfulde rammer for udsatte eller kriseramte mennesker. Du kan koordinere og strukturere indsatser på tværs af aktører og sikre sammenhæng og kvalitet i forløbene.

Hvem er vi?

Nr. Snede Fængsel består af et åbent afsnit med særligt fokus på udsatte klienter, og et lukket afsnit hvor der er en afdeling med fællesskab, et begrænset fællesskabsafsnit med straf- og isolationspladser samt en behandlingsafdeling.

Fængslet kan modtage 178 afsonere. Der er forskellige værksteder tilknyttet fængslet, blandt andet montage, træværksted, møbelproduktion, bygningsvedligehold og grønne fag. Personalegruppen som du vil indgå i består af fængselsbetjente, værkmestre samt kollegaer fra uddannelsesområdet. Nr. Snede er en del af den samlede institution Nr. Snede og Møgelkærs fængsler.

Om stillingen:

Det overordnede formål med stillingen er at støtte indsatte i en positiv hverdag under afsoning med fokus på aktiviteter og indsatser, der understøtter de indsatte i arbejdet med at reducere psykiske, sociale og eventuelt misbrugsrelaterede udfordringer.

Det er vigtigt, at indsatser og aktiviteter tilrettelægges, så de styrker indsattes motivation via enten gruppevejledningsforløb, holdaktiviteter eller individuelle indsatser. Det er herudover vigtigt at støtte de indsatte i fællesskab med andre indsatte samt at hjælpe dem i overgange fra lukket til åbent fængsel og/eller udslusningsfængsel.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At planlægge og gennemføre pædagogiske forløb og aktiviteter i overensstemmelse med ovenstående formål.
  • At understøtte de indsatte gennem struktur og overblik over den indsattes hverdag.
  • At støtte indsatte i håndtering af psykiske, sociale og misbrugsrelaterede udfordringer, herunder at reducere stresssymptomer relateret til frihedsberøvelsen.
  • At indgå i tæt tværfagligt samarbejde med både uniformerede og civile kollegaer.
  • At deltage i tværfaglige møder, statusgennemgange og handleplansarbejde.
  • At dokumentere pædagogiske observationer, indsatser og progression i relevante fagsystemer.
  • At samarbejde med relevante myndigheder og civilsamfundet.

Vi tilbyder:

Som ansat i Danmarks fængsler bliver du en del af en alsidig og divers arbejdsplads med medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde og kompetencer.

Som en del af det socialfaglige fællesskab ved Nørre Snede og Møgelkær fængsler tilbyder vi:

  • At du får en central rolle i udviklingen af indsatser som skal understøtte de indsattes muligheder for en målrettet udvikling.
  • At blive en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor samarbejdet kontinuerligt udvikles i tråd med opgaven.
  • Udviklende læringsfællesskaber og et bredt netværk af socialfaglige kollegaer.
  • Løbende supervision.
  • Sparring med kollegaer i beskæftigelsen.
  • Kurser og mulighed for personlig og faglig udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Ansættelsesområdet er Justitsministeriet.

Arbejdsstedet er indtil videre Nr. Snede fængsel, Vejlevej 45, 8766 Nørre Snede.

Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2026 eller snarest muligt derefter.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Stillingerne søges elektronisk via knappen ”Søg stillingen”.

Din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest d. 25. maj 2026.

Samtaler afholdes d. 3 juni i fængslet i Nr. Snede. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Beskæftigelseschef Kim Overgaard Elkjær Fallentin på tlf. 7255 2451 eller Forebyggelseskoordinator Jeanette Gytz Olesen på tlf. 7255 7570.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk.


Denne stilling er publiceret af Nr. Snede Fængsel via jobnet.dk