Socialpædagog Recovery Brørup - Psykososial Rehabilitering
Vejen Kommune søger en fagkoordinator til Socialpædagogisk Center, der har en solid erfaring inden for det socialpædagogiske område og en passion for recovery og faglig kvalitet. Kandidaten skal kunne facilitere samarbejde, udvise lederskab og fremme bæredygtighed for at skabe positive forandringer. Din motivation vil bidrage til at styrke lokalsamfundet og inkludere borgerne.
Socialpædagog stilling ved Vejen Kommune - Brørup, Region Syddanmark
- Vejen, Region Syddanmark
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 6. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 22. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Vil du have en meningsfuld hverdag med stor indflydelse på en afdeling i udvikling? Brænder du for recovery, faglig kvalitet og stærke samarbejder – både internt og med civilsamfundet? Så er du måske vores nye fagkoordinator.
Om stillingen
Socialpædagogisk Center søger en fagkoordinator til RecoveryVejen og Team Afklaring (SEL §§ 82a og 82b).
Vi leder efter dig, der har lysten og erfaringen til at arbejde indenfor det socialpædagogiske område og har kendskab til udviklingsprocesser, frivillighed og facilitering. Du bliver en nøgleperson i vores fortsatte udvikling af tilbud, aktiviteter og samarbejde – både til gavn for borgerne og for lokalsamfundet.
Dine opgaver
Du bliver en del af et team med en afdelingsleder og en fagkoordinator for §§ 85 og 99. Her er samarbejde og koordination centrale elementer i hverdagen.
Du vil bl.a.:
- fagligt understøtte 5 peermedarbejdere, 4 afklaringsmedarbejdere og 2 vejledere
- kvalitetssikre tilbud og videreudvikle vores gruppeforløb
- sikre retning, faglighed og recovery-orientering
- facilitere faglige dialoger og understøtte en lærende praksis
- indgå i tæt sparring med anden fagkoordinator
- indgå i nyoprettet samarbejde på tværs af kommune og civilsamfund
- i samarbejde med kollegaer, opstarte og facilitere kommende peeruddannelse
Vores tilgang – sammen skaber vi nye muligheder
Vi ønsker at udbygge samarbejdet med civilsamfundet, fordi vi tror på, at vi sammen kan finde nye veje, der skaber et mere solidt grundlag for inklusion, trivsel og aktivitet i lokalsamfundet. Når vi lykkes i fællesskab, kan vi gøre en reel forskel for mennesker, der har brug for støtte til at genvinde troen på, at de hører til i fællesskabet.
Vi søger dig, der:
- har en faglig teoretisk tilgang og reflekterer over praksis
- arbejder selvstændigt og trives med at sætte retning
- er åben og positiv
- ser værdien i rettidig dokumentation og brug af omsorgssystemer (kendskab til Nexus er en fordel)
- arbejder struktureret og bevarer overblik
- kan prioritere, udvise handlekraft og kende egne grænser
- bidrager aktivt til arbejdsfællesskabet og faglig sparring
- er loyal overfor fælles beslutninger med borgerens trivsel i centrum
- har kørekort
- er fagligt engageret og fleksibel – og kan se værdien i det fælles ansvar døgnet rundt
Vi tilbyder
- løbende faglig sparring og mulighed for relevant efteruddannelse
- et stærkt arbejdsfællesskab med fokus på kerneopgaven
- en arbejdsplads, der værner om det psykiske arbejdsmiljø
- et team i udvikling, hvor du kan få reel indflydelse på retning og proces
- supervision og faglige møder
- fleksibilitet ift. timetal
- interne kurser målrettet opgaveløsningen
Socialpædagogisk Center
Stillingen er fast på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. juni 2026. Der er mulighed for færre timer, hvis du er den rette kandidat.
Vi indhenter referencer og vi opfordrer dig til at indsætte dem i dit CV. Straffeattester kan indhentes ved ansættelse efter konkret vurdering.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Afdelingsleder Gitte Høstgaard på tlf. 2484 6491 eller mail ghoe@vejen.dk
Ansøgningsfrist onsdag den 22. april 2026. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 27. april 2026.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
https://handicapogsocialpsykiatri.inst.vejen.dk/socialpaedagogisk-center
Vi glæder os til at høre fra dig
Denne stilling er publiceret af Vejen Kommune via jobnet.dk

