Socialpædagog psykiatri Hillerød - Nødebogård

Søhuset på Nødebogård søger en pædagog til arbejde med børn og unge med komplekse psykiatriske og sociale udfordringer. Du skal være uddannet pædagog eller have relevant social- og pædagogfaglig baggrund. Stillingen kræver evne til at skabe stabile relationer, arbejde reflekteret og bevare ro i komplekse situationer. Du bliver del af et fagligt stærkt team i naturskønne omgivelser ved skov og sø. Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026.

Socialpædagog stilling ved Behandlingshjemmet Nødebogård - Hillerød, Region Hovedstaden

  • Hillerød, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026
  • Oprettet: 2. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog



Søhuset Jobopslag

I Søhuset på Nødebogård søger vi en pædagogfaglig kollega, der ønsker at gøre en reel forskel for børn og unge med komplekse psykiatriske og sociale udfordringer.

Hos os handler arbejdet om mere end pædagogik. Det handler om at skabe tryghed, opbygge tillidsfulde relationer og holde fast i håbet, når de unge selv har svært ved at se mulighederne. Vi søger derfor en medarbejder, der møder mennesker med respekt, nysgerrighed og troen på, at udvikling altid er mulig.

I naturskønne omgivelser ved skov og sø i Nødebo bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor relationer, etik og faglig kvalitet er fundamentet for vores indsats.

Hvem er vi?

Søhuset er et døgnbehandlingstilbud for normalt kognitive børn og unge i alderen 10-18 år med komplekse psykiatriske og sociale udfordringer.

Vi arbejder ud fra et multiteoretisk fundament med inspiration fra systemiske, narrative, mentaliserende og kognitive tilgange. Samtidig ved vi, at den vigtigste forudsætning for udvikling er relationen. Derfor møder vi de unge med respekt, tydelighed og et oprigtigt ønske om at forstå mennesket bag adfærden.

Vi ser ikke vores unge som deres diagnoser eller udfordringer. Vi ser mennesker med ressourcer, potentialer og et behov for voksne, der bliver ved med at tro på dem.

Hos os er håb ikke bare en værdi. Det er en faglig tilgang. Vi insisterer på at holde muligheder åbne og gå ved siden af den unge, indtil troen på egne evner igen får plads.

Vi står på et sikkert fundament af psykologisk tryghed og fællesskab, og det kollegialefællesskab er betydningsfuldt for os.

Se video om Nødebogård her.

Vi søger dig, som

  • er uddannet pædagog eller har anden relevant social- eller pædagogfaglig uddannelse
  • har erfaring med eller interesse for arbejdet med børn og unge med psykiatriske og sociale problemstillinger
  • kan skabe stabile og meningsfulde relationer
  • arbejder reflekteret og professionelt med egen faglighed
  • kan bevare ro, overblik og tydelighed i komplekse situationer
  • trives i tæt samarbejde med kolleger, familier og eksterne samarbejdspartnere
  • ønsker at bidrage aktivt til et stærkt fagligt fællesskab

Hos os får du

  • mulighed for at gøre en mærkbar forskel i unge menneskers liv
  • et stærkt og omsorgsfuldt arbejdsfællesskab med høj faglighed
  • løbende supervision, sparring og kompetenceudvikling
  • interne diplomforløb og gode udviklingsmuligheder
  • en arbejdsplads, hvor etik, refleksion og faglig kvalitet prioriteres højt
  • tid og rum til at arbejde relationelt og behandlingsorienteret
  • tæt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte unge

Vi har høje forventninger til hinanden og skaber samtidig rammer, hvor medarbejdere kan udvikle sig både fagligt og personligt.

Praktiske oplysninger

Nødebogård er en behandlingsinstitution under Region Hovedstadens Sociale Virksomhed med afdelinger i Nødebo, Hillerød og Bagsværd. Stillingen er på 37 timer ugentligt med skiftende dag-, mellem- og aftenvagter på hverdage samt arbejde hver anden weekend.

Vagttider:

  • Dagvagt: kl. 07.00-14.30
  • Mellemvagt: kl. 10.00-20.00
  • Aftenvagt: kl. 14.00-23.00
  • Dobbeltvagt i weekender efter aftale: kl. 07.00-23.00

Tiltrædelse: 1. november eller snarest muligt. Arbejdssted: Søhuset, Nødebogård, Kildeportvej 20, 3480 Fredensborg (Nødebo). Der vil blive indhentet referencer, samt offentlig straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelse.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. indgået mellem Socialpædagogerne og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter, overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået mellem FOA og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, overenskomst for socialrådgivere indgået mellem Dansk Socialrådgiverforening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn samt overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter og fysioterapeuter indgået mellem de relevante faglige organisationer og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, afhængigt af den ansattes uddannelse og faglige tilhørsforhold.

Vil du vide mere?

Kontakt afdelingsleder Lars Grønbech på telefon 30 66 23 06.

Ansøgning

Kan du se dig selv som en del af Søhuset, og motiveres du af at skabe udvikling, trivsel og håb sammen med unge mennesker, glæder vi os til at høre fra dig. Vi afholder samtaler løbende. Send ansøgning, CV og relevante bilag via linket i opslaget. Vi glæder os til at høre fra dig.


Denne stilling er publiceret af Behandlingshjemmet Nødebogård via jobnet.dk