Socialpædagog økologisk jordbrug Faxe - Marjatta
Vi søger en pædagog eller værkstedsassistent til delt stilling på Gården Strandhøj og Gartneriet. Du skal være socialpædagog, helsepædagog eller have relevant erfaring med målgruppen samt praktisk, håndværksmæssig eller gartnerifaglig baggrund. Fleksibilitet, fysisk robusthed og evne til at arbejde med brugere, der kan udvise problemskabende adfærd, er vigtig. Du skal kunne dokumentere og formulere dig skriftligt. Ansøgningsfrist: 22. juli 2026.
Socialpædagog stilling ved Marjatta - Faxe, Region Sjælland
- Faxe, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 22. juli 2026
- Oprettet: 30. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Marjatta søger værkstedsassistent til delt stilling på Gården Strandhøj og Gartneriet
Marjatta søger en værkstedsassistent til en delt stilling mellem Gården Strandhøj i Sjolte og Gartneriet i Vindbyholt.
Gården Strandhøj og Gartneriet er en del af Marjattas samlede værkstedstilbud og tilbyder beskæftigelse til i alt 20-25 voksne borgere med udviklingshandicap.
Gården Strandhøj ligger naturskønt ved Præstø Fjord, på gården deltager brugerne i praktiske opgaver omkring køerne, landbrugsdrift og øvrige relevante opgaver.
Gartneriet ligger i Vindbyholt og arbejder med produktion af økologiske og biodynamiske grøntsager til internt og eksternt salg.
Vi søger en medarbejder, som har lyst til og evner for at blive en del af det udviklende og dedikerede fællesskab, som Gården Strandhøj og Gartneriet byder på. Da stillingen er delt mellem de to værksteder, skal du kunne indgå på begge matrikler og være fleksibel i forhold til, hvor der er behov for støtte og bemanding i hverdagen.
Vi bestræber os på at give brugerne af vores værksteder et meningsfuldt aktivitets- og arbejdsliv med læring, udvikling og fællesskab. Det er vigtigt, at den enkelte bruger er i centrum for egen udvikling og vedligeholdelse af færdigheder, og at vi har en arbejdsplads, hvor samlæring er positivt, og hvor muligheder fremhæves frem for begrænsninger. Alle brugere og medarbejdere skal mødes med gensidig respekt og anerkendelse.
Vi arbejder socialpædagogisk ud fra Rudolf Steiners menneskebillede og Marjattas værdi-, mål- og handlegrundlag. Arbejdet med brugerne indeholder en rytmiske hverdag, hvor genkendelighed vægtes højt.
Stillingen er beregnet til ledsagelse, støtte og deltagelse gennem hele arbejdsdagen sammen med brugerne på værkstederne.
Vi tilbyder
- Et levende værkstedsmiljø på Gården Strandhøj ved Præstø Fjord
- Et aktivt værkstedsmiljø i Gartneriet i Vindbyholt
- En hverdag med praktiske opgaver, natur, dyr, jordbrug og meningsfulde arbejdsfællesskaber
- Et arbejde, hvor du kan være med til at udvikle og vedligeholde brugernes færdigheder
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Skønne brugere, der bringer smil, varme og glæde
- En arbejdsplads, der tilstræber et godt arbejdsmiljø
Vi søger en medarbejder, som
- er uddannet socialpædagog, helsepædagog eller har relevant erfaring med brugergruppen
- har praktisk, håndværksmæssig, landbrugsmæssig eller gartnerifaglig erfaring og interesse
- kan arbejde både på Gården Strandhøj og i Gartneriet
- er fleksibel og omstillingsparat i forhold til opgaver og arbejdssted
- er fysisk og psykisk robust
- kan indgå i praktiske opgaver sammen med brugerne
- kan støtte brugerne i en genkendelig og rytmisk hverdag
- kan motivere brugerne med ro, humor og begejstring
- sætter brugerne i centrum og ser den sunde kerne hos den enkelte
- kan arbejde med brugere, der kan udvise problemskabende adfærd
- er medskabende og rammesættende ud fra Marjattas værdier
- er dygtig til dokumentation og kan formulere sig skriftligt, fx status, handleplaner, delmål og dagbogsnotater
- kan deltage i hygiejnesituationer og lettere rengøringsopgaver
Stillingen er på 35-37 timer/uge og er tidsbegrænset i 6 måneder med mulighed for forlængelse. Ved en eventuel forlængelse aftales timetallet nærmere i dialog men vil ligge i samme niveau.
Arbejdstiden ligger i dagtimerne mandag til fredag. Der er lukket i weekenden og på helligdage.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst, samt Marjattas lokalt indgåede aftaler.
Ansøgning samt relevante bilag uploades via vores hjemmeside ”Ledige stillinger”.
Ansøgningsfrist: 22. juli 2026.
Der afholdes samtaler den 27. og 28. juli 2026.
Tiltrædelse: 1. september 2026.
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, kan forstander Kristoffer Petersen kontaktes på mail: kspr@marjatta.dk eller mobil: 60809125.
Ved ansættelse indhentes relevant straffe- og børneattest, samt efter aftale referencer fra tidligere arbejdsplads.
Bemærk at Marjatta er en røg-/tobaksfri arbejdsplads.
Læs mere om Marjatta på vores hjemmeside www.marjatta.dk
Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. I Marjatta bygger vi vores arbejde på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta rummer ca. 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt kompetente medarbejdere, som med varme og professionalisme understøtter hver enkelt borgers trivsel, udvikling og livskvalitet.
Denne stilling er publiceret af Marjatta via jobnet.dk


