Socialpædagog brændeværksted Store Heddinge - Steinerpæd

Vi søger en pædagog eller værkstedsassistent til brændeværkstedet, der kan arbejde med udviklingshæmmede beboere ud fra en respektfuld og anerkendende tilgang. Du skal have træfaglig baggrund eller stor interesse i arbejdet med træ samt kunne håndtere både pædagogiske og håndværksmæssige opgaver. Erfaring med brugergruppen, ro, overskud og evne til at motivere gennem egen begejstring er vigtig. Ansøgningsfrist: 16. september 2026.

Socialpædagog stilling ved Marjatta - Store Heddinge, Region Sjælland

  • Store Heddinge, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 16. september 2026
  • Oprettet: 21. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog

Marjatta værkstederne ved Store Heddinge søger p

Har du interesse i og lyst til at arbejde med vores beboere med udviklingshæmning? Kan du med oprigtig varme og interesse yde omsorg og støtte i dagligdagen for vores beboere? Så er det måske lige dig vi mangler!

Marjattas værksted SampoVig A-Hus ligger smukt i det åbne landskab nord for Store Heddinge og er et af Marjattas 4 voksencentre. Vi arbejder socialpædagogisk ud fra Rudolf Steiners menneskebillede og Marjattas værdi-, mål- og handlegrundlag.

Værkstederne på SampoVig er placeret i tæt tilknytning til boenhederne, og er et aktivitetstilbud til stedets 39 udviklingshæmmede beboere. Pt. har vi følgende værksteder:

  • Haveværksted
  • brændeværksted
  • vævestue
  • årstidskøkken
  • urteværksted
  • træværksted
  • værksted for kunst

Vi søger en ny medarbejder til vores brændeværksted, som gennem en anerkendende tilgang kan skabe struktur, tryghed og forudsigelighed.

På brændeværkstedet saves og kløves der brænde, samt laves reparationer i værkstedsregi.

Vi søger en medarbejder gerne med en pædagogisk baggrund, som kan være med til at løse de pædagogiske og håndværksmæssige opgaver på værkstedet inden for normal arbejdstid i hverdagen.

Vi forventer at du arbejder ud fra en respektfuld og anerkendende tilgang og kan bidrage til at beboerne får en god hverdag. Hvis du har musiske evner, vil det også være meget velkomment.

Vi tilbyder:

  • Glade og forventningsfulde borgere, der bringer smilet frem.
  • Hjælp og sparring fra kollegaer og mulighed for faglig udvikling.
  • En arbejdsplads med fælles retning, ud fra Marjattas værdi-, mål- og handlegrundlag.
  • Indblik i Rudolf Steiners helsepædagogik og socialterapi.
  • En arbejdsplads som tilstræber et godt arbejdsmiljø.

Vi søger en medarbejder der:

  • Er uddannet pædagog eller har erfaring med brugergruppen.
  • Har et åbent sind og besidder ro og overskud.
  • Har en træfaglig baggrund eller stor interesse i faget.
  • Har håndværksmæssig tilgang til aktiviteterne.
  • Har lysten til at arbejde med mennesker ud fra et pædagogisk fundament og kan se det udviklingspotentiale borgeren har.
  • Kan motivere brugerne, via egen begejstring og kendskab til at arbejde med træ.
  • Kan arbejde med beboere, der kan udvise problemskabende adfærd.
  • Kan varetage hverdagens basale plejeopgaver, når de opstår.
  • Kan arbejde med dokumentation efter regionens retningslinjer.
  • Har kendskab til IT.

Stillingen er på 37 timer.

Ansøgningsfrist: 16. september 2026.

Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 39.

Ansættelse: 1. november 2026.

Det skal oplyses, at der indhentes relevant straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgningsprocedure:

Flere oplysninger:

Løn og ansættelse:

Startløn for overenskomstansatte:

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Ved ansættelse indhentes relevant straffe- og børneattest, samt efter aftale referencer fra tidligere arbejdsplads.

Bemærk at Marjatta er en røg-/tobaksfri arbejdsplads.

Læs mere om Marjatta på vores hjemmeside www.marjatta.dk

Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. I Marjatta bygger vi vores arbejde på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta rummer ca. 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt kompetente medarbejdere, som med varme og professionalisme understøtter hver enkelt borgers trivsel, udvikling og livskvalitet.

Denne stilling er publiceret af Marjatta via jobnet.dk