Socialpædagog Autisme 1:1 Stenløse - DUOS

Vi søger en ledsager til ture og oplevelser med en 33-årig mand med udviklingshæmning, autisme og ADHD. Du skal skabe trygge rammer, planlægge og gennemføre aktiviteter samt yde løbende støtte under samværet. Manden har brug for tydelig guidning og struktur. Du kan være ufaglært med relevant erfaring. Ansøgningsfrist: 5. juni 2026.

Ledsager stilling ved DUOS - Stenløse, Region Hovedstaden

  • Stenløse, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 5. juni 2026
  • Oprettet: 10. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Ledsager

Har du lyst til at skabe gode oplevelser og være en stabil støtte i 1:1-samvær?

Om opgaven

Manden har udviklingshæmning samt autisme og ADHD. Det kommer blandt andet til udtryk ved udfordringer med impulsstyring og et højt aktivitetsniveau. Han har derfor brug for tydelig guidning, struktur og løbende støtte under hele samværet.

Opgaven består i at ledsage ham til aktiviteter og ture ud af huset. Han holder af at komme ud og opleve noget – det kan fx være ture til kirker, Bakken eller Tivoli. Din rolle er at skabe trygge rammer, tage ansvar for planlægning og gennemførelse af aktiviteterne samt sikre, at han trives og føler sig godt guidet undervejs.

Om dig

Du kan være ufaglært med relevant erfaring.

Arbejdstid

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 184309

Denne stilling er publiceret af DUOS via jobnet.dk