Socialministeriet Jurist - Politikudvikling København V

Social- og Ældreministeriet søger engagerede kollegaer til departementet. Du bør have relevant videregående uddannelse som cand.jur., cand.scient.pol. eller lignende samt erfaring fra statsadministration eller større virksomhed. Arbejdsopgaverne omfatter ministerbetjening, politikudvikling, økonomi, juridisk rådgivning og internationalt arbejde. Du skal have politisk forståelse, eksekveringsevne og evne til at formidle komplekse problemstillinger klart. Ansøgningsfrist: 14. september 2026.

Fuldmægtig stilling ved Social- og Ældreministeriet - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 11 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 14. september 2026
  • Oprettet: 31. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Fuldmægtig

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, som arbejder med nogle af samfundets vigtigste dagsordner? Interesserer du dig for politikudvikling på socialområdet, og ønsker du at gøre brug af og udvikle dine kompetencer i en politisk kontekst tæt på lovgivningsmagten? Så er et job i Socialministeriets departement måske noget for dig. Vi søger netop nu flere gode kollegaer til en række spændende opgaver.

Socialministeriet har det overordnede ressortansvar for socialområdet og familieretsområdet. Heri indgår bl.a. ansvaret for kommunernes indsatser over for børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for sager om skilsmisse, adoption og forældremyndighed. Du kan læse mere om vores arbejde på: www.sm.dk.

Vi søger medarbejdere til departementets arbejde med ministerbetjening, politikudvikling, økonomi og organisationsudvikling, juridiske og internationale opgaver.

Mulige arbejdsområder

Du kan komme til at arbejde med:

  • Ministerbetjening i bred forstand, herunder politiske forhandlinger, besvarelse af folketingsspørgsmål og pressehenvendelser.
  • Det politiske, faglige og tekniske arbejde med finansloven og økonomiske konsekvensvurderinger.
  • Udvikle og forbedre datagrundlaget på ministeriets område.
  • Den departmentale styring af ministeriets underliggende myndigheders økonomi og resultater.
  • Juridisk rådgivning af ministeriets øvrige kontorer samt at udarbejde ny lovgivning og fortolke gældende lov, herunder vejlede fx Folketinget og andre myndigheder.
  • Internationalt arbejde, fx internationale høringer, forberede og deltage i internationale fora, fx i Nordisk Ministerråd og i EU.
  • HR-faglige og personalejuridiske opgaver, så som rekruttering, håndtering af personalesager og løbende implementering af gældende overenskomster, direktiver mv.
  • Registerbaserede analyser fx på børneområdet.

Vi leder efter engagerede kollegaer, der har fokus på høj faglighed og det gode samarbejde. Du har politisk forståelse, eksekveringsevne og formår at formidle komplekse problemstillinger enkelt og klart.

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse fx cand.jur., cand.scient.pol. cand.polit. eller cand.oecon. og nogle eller flere års relevant erfaring – gerne fra statsadministrationen, en kommune eller anden større virksomhed.

Arbejdsopgaverne spænder bredt, og du vil få en arbejdsdag, der kan være både travl og uforudsigelig. Du vil have ansvar for egne opgaver og bidrage til fælles indsatser sammen med kollegaerne. Du vil blive en del af en kultur, hvor vi hjælper hinanden og i et tæt samarbejde gør os umage for at finde løsninger på komplekse politiske problemstillinger. Vi lægger vægt på strategisk udsyn, medarbejderudvikling og godt kollegaskab – både i departementet og med vores mange samarbejdspartnere.

Vil du vide mere om stillingerne? Du er velkommen til at kontakte souschef i HR Mette Cramer telefon: 41 85 10 68 eller mail: mecs@sm.dk på eller HR-medarbejder Lone Sørensen på telefon: 41 85 12 79 eller mail: loso@sm.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning vil ske som fuldmægtig eller konsulent i henhold til AC-overenskomsten. Stillingerne er på fuld tid.

Ansættelsesområdet er Socialministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Socialministeriets departement, Vester Voldgade 123, 1552 København V.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt og senest d. 1.november 2026.

Sådan søger du

Vi vil bede dig om, at sende en kort motiveret ansøgning (max ½ side), hvor du med udgangspunkt i ét eller flere af de mulige arbejdsområder beskriver, hvorfor du er motiveret for stillingen, samt hvad der gør dig særligt kvalificeret. Noter gerne den eller de understregede ord i overskriften på din motivation.

Vedlæg desuden CV og eksamensdokumentation. Ansøgningen sendes elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk.

Vi skal modtage din ansøgning senest

mandag den 14. september 2026.

Vi indkalder løbende og holder samtaler i uge 38.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Denne stilling er publiceret af Social- og Ældreministeriet via jobnet.dk