Socialfaglig Integrationsforløb Grindsted - Praktisk

Billund Kommune søger en socialfaglig medarbejder til Nytteindsats, Særlig tilrettelagt Nytteindsats og Udehold. Du skal arbejde relationelt og praksisnært med ledige borgere, herunder personer på arbejdsmarkedets kant og i integrationsforløb. Opgaverne omfatter praktiske arbejdsopgaver i grønne områder samt klargøring af boliger. Du skal have socialfaglig baggrund, kunne skabe struktur og relationer, samt have kørekort og basale IT-kompetencer. Ansøgningsfrist: 19. april 2026.

Socialpædagog stilling ved Billund Kommune - Grindsted, Region Syddanmark

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog

Jobcenter Billund

Brænder du for at arbejde tæt med mennesker – og trives du bedst, når du er både ude i det fri og midt i en meningsfuld hverdag med borgere? Vi søger en socialfaglig medarbejder, der kan arbejde relationelt og praksisnært med en bred gruppe af ledige, heri bl.a. borgere på kanten af arbejdsmarkedet samt borgere i integrationsforløb med begrænsede danskkundskaber. Du trives i en hverdag, hvor relations arbejde og konkrete, praktiske opgaver går hånd i hånd, og hvor du er med til at skabe progression gennem både menneskelig kontakt og meningsfuld aktivitet.

Om jobbet

Hos os går socialfaglighed og praksis hånd i hånd. Din vigtigste opgave bliver at skabe retning mod job og progression hos borgerne – gennem relationer, struktur og meningsfulde aktiviteter. Du arbejder side om side med borgerne og er både fagperson, motivator og rollemodel. Sammen løser I blandt andet opgaver som:

  • Lettere vedligeholdelse af grønne områder (fx hjertestier, shelterpladser og gravhøje)
  • Klargøring af akutboliger (rengøring, flytning mv.)
  • Lettere praktiske serviceopgaver for kommunale institutioner
  • Let vedligeholdelse af udstyr og maskiner

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – vi sørger for oplæring/kurser indenfor grønne områder og maskin-håndtering.

Dine opgaver

  • Planlægge og gennemføre beskæftigelsesrettede forløb
  • Skabe struktur og arbejdsrutiner sammen med borgerne
  • Motivere og støtte borgere mod job, uddannelse eller næste skridt
  • Indgå i tæt samarbejde med interne- og eksterne samarbejdspartnere
  • Deltage aktivt i de praktiske opgaver – sammen med borgerne

Kort sagt: Du skal kunne få kabalen med opgaver og borgere til at gå op.

Om arbejdspladsen

Du bliver en del af et stærkt team med høj faglighed og god og uformel energi. Sammen driver vi flere tilbud:

  • EKU – værkstedsforløb med bl.a. træ og montage
  • Udehold og Nytteindsats – praktiske opgaver i grønne områder
  • STN – særligt tilrettelagte forløb for borgere med arbejdspligt

Vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden på tværs.

Vi leder efter dig, der:

Har en socialfaglig baggrund (fx socialrådgiver, pædagog, PAU eller mange års socialpædagogisk erfaring). Du trives i arbejdet med mennesker med stor variation, da de vil have både lette og komplekse udfordringer.

  • Du kan skabe relationer – også når det er svært
  • Du skal have lyst til en hverdag med praktiske opgaver og mod på sæsonbetonet udendørs arbejde
  • Du kan skabe struktur og retning i en hverdag med mange bolde i luften
  • Du tør stille krav – med respekt og tydelighed
  • Har kørekort (B) og basale IT-kompetencer

Det får du hos os

Vi tilbyder

grundig oplæring og instruktion til dine nye opgaver og IT-systemer. Du vil opleve tæt samarbejde, faglig støtte og kollegial sparring i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og medarbejderinddragelse. Selvom jobbet indebærer stor selvstændighed, er der altid dygtige kolleger at sparre og dele faglig viden med. Vi har en let og humoristisk omgangstone, hvor faglighed, stolthed og engagement samt et højt tempo præger vores hverdag. Vi tilbyder flextid, betalt frokostpause og mulighed for kurser. Lønnen følger gældende overenskomst.

I afdelingen

Virksomhedsservice og Indsatser har vi samlet den udførende funktion af jobcenteret. Vi har samlet virksomhedsservice, aktive beskæftigelsesindsatser og rusmiddelbehandlingen i én afdeling, og du vil få 28 dygtige og dedikerede kolleger.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: søndag den 19. april 2026 Ansættelsessamtaler afholdes den 24. april 2026 Tiltrædelse senest 1. juni 2026 – gerne før. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive sms til koordinator Janni Myhre Østergaard på telefon 2117 2826 eller afdelingsleder Bettina Andersen på telefon 2938 6250.

Er du mere nysgerrig?

Det er muligt at få en rundvisning på værkstedet i perioden, kontakt værkstedsassistenterne og aftalt nærmere:
Kontakt Gert Olesen 4030 8588
Kontakt Claus Damgaard 2125 4188

Denne stilling er publiceret af Billund Kommune via jobnet.dk