Social- og sundhedsassistent Odense N - Aftenvagt

Odense Kommune søger aftenvagter til Plejehjemmet Ærtebjerghaven, som har en relevant uddannelse og brænder for samarbejde med beboere og pårørende. Ideelle kandidater besidder gode samarbejdskompetencer, overblik samt interesse for demensområdet. De er passionerede omkring bæredygtighed og ønsker at skabe tryghed og trivsel for beboerne.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Odense Kommune, Region Syddanmark

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Er du uddannet social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, pædagog eller pædagogisk assistent og ønsker du at arbejde om aftenen? Så er du måske en af vores nye aftenvagter.

Hos Plejehjemmet Ærtebjerghaven søger vi to nye kollegaer der brænder for det nære samarbejde med beboere og pårørende, og som ønsker at medvirke til at skabe det bedste hverdagsliv for beboerne med tryghed og trivsel.

Stillingerne er på 28 timer i aftenvagt 5-2 og med weekendvagt hver anden weekend. Tiltrædelse den 1. juni 2026 og 1. juli 2026.

Om os og jobbet

Vi er et sted med stor borgertilfredshed, og vi gør os umage for at have blik for beboernes tryghed og trivsel – både menneskeligt, sundhedsfagligt og socialfagligt. Vi har et tæt samarbejde med beboere, pårørende, kollegaer, ledelse og andre samarbejdspartnere. Du får introduktion fra dine kollegaer og ledelsen, og der er rig mulighed for kompetenceudvikling med fokus på fællesfaglig udvikling.

Plejehjemmet Ærtebjerghaven består af 45 lejligheder fordelt på 5 bo-enheder. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor vi i samarbejde med beboere, pårørende og andre tværfaglige samarbejdspartnere tilrettelægger indsatser, der understøtter mestring og bevarer den enkelte beboers livskvalitet med udgangspunkt i beboernes ønsker og drømme.

Om dig

Vi ønsker at du som ansøger:

  • Har gode samarbejdskompetencer og en grundlæggende positiv indstilling
  • Ser dig selv som en vigtig del i teamsamarbejdet
  • Er til stede for den samlede borgergruppe og opgaveportefølje
  • Er en dygtig og engageret kollega, som vil bistå med fælles faglig udvikling
  • Byder ind med viden og udvikler tilgangene med din faglige baggrund
  • Har overblik og gode koordineringsevner
  • Har interesse for/ kendskab til demensområdet
  • Har flair for IT

Vi syntes selv, vi har en spændende og dejlig arbejdsplads med et alsidigt job, hvor der er plads til udfoldelse og nytænkning og med stor mulighed for indflydelse, til glæde for beboere, pårørende og arbejdsmiljøet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?

Du kan få oplysninger hos plejehjemsleder Heidi Tange på 51 16 26 47 eller til assisterende plejehjemsleder Maj-Britt Hansen på 65 51 38 72.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 8. april 2026. Samtaler afholdes den 23. april 2026 fra kl. 08:00.

Denne stilling er publiceret af Odense Kommune via jobnet.dk