Social- og sundhedsassistent Nykøbing - Aftenvagt

Morsø Kommune søger en social- og sundhedsassistent til blandede vagter med fortrinsvis aftenvagt på Plejecenter Fjordglimt fra 1. august 2026. Du skal være engageret og ansvarsfuld, værdsætte samarbejde og kunne arbejde selvstændigt med faglighed og nærvær. Fleksibilitet, respekt og evne til at prioritere i en varieret hverdag er vigtig. Ansøgningsfrist: 4. juni 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Morsø Kommune - Nykøbing Mors, Region Nordjylland

  • Nykøbing Mors, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 4. juni 2026
  • Oprettet: 27. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Vil du gå hjem fra arbejde med en følelse af, at du har gjort en reel forskel?

Trives du i en hverdag med nærvær, faglighed og stærkt samarbejde – hvor du både får ansvar og opbakning?

Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en engageret og ansvarsfuld social- og sundhedsassistent til en fast stilling pr. 1. august 2026 – som udgangspunkt på fuld tid (timer kan tilpasses).

Arbejdstiden er primært i aftenvagt med arbejde hver 2. weekend, men du skal være indstillet på, at der indimellem kan være vagter i andre vagtformer.

Lidt om os:

Som SSA hos os får du mulighed for at arbejde selvstændigt, bruge din faglighed aktivt og være med til at skabe tryghed og værdighed for vores beboere – hver eneste dag.

Hos os bliver du en del af et godt arbejdsfællesskab, hvor vi løbende udvikler vores måde at arbejde på – bl.a. i forbindelse med den nye sundheds- og ældrelov. Du vil arbejde tæt sammen med 24 gode kollegaer i teams, hvor vi sparrer med hinanden, og løfter opgaverne i fællesskab.

Plejecenter Fjordglimt er smukt beliggende centralt – tæt ved vandet – og rummer 30 boliger, heraf 8 ægteparboliger, samt en fælles centerbygning.

Vi er en levende arbejdsplads med en hverdag, der kan være både varieret og til tider uforudsigelig. Opgaverne kan være komplekse, og derfor prioriterer vi faglig sparring, læring og kompetenceudvikling.

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for os. Der er plads til spørgsmål, refleksion og fælles løsninger, og vi tager det som en selvfølge, at vi løfter i flok, og opbygger gode relationer til både beboere, pårørende og kollegaer – på tværs af fag og vagtlag.

Vores faglige tilgang:

Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang, og har fokus på at skabe et værdigt og meningsfuldt hverdagsliv for beboerne med udgangspunkt i deres livshistorie.

Vores arbejde tager afsæt i:

  • Livskvalitet
  • Selvbestemmelse
  • Kvalitet og sammenhæng i plejen
  • Tværfagligt samarbejde
  • Mad og ernæring
  • En værdig og tryg afslutning på livet

Vores fælles udgangspunkt er:

“Vi støtter borgeren til et sundt og værdigt liv.”

Vi forestiller os, at du:

  • Har nærvær, respekt og ordentlighed med i dit daglige arbejde
  • Er engageret i samarbejdet og bidrager positivt til fællesskabet
  • Vægter samarbejdet med beboere, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere højt
  • Er fleksibel og kan prioritere i en travl og omskiftelig hverdag
  • Er bevidst om dit kompetenceområde og tager ansvar for kerneopgaven
  • Motiverer og inspirerer med en positiv og anerkendende tilgang
  • Bidrager til læring og udvikling
  • Ser dokumentation som en naturlig del af hverdagen

Hvad kan du glæde dig til hos os?

  • Engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der arbejder for beboernes trivsel
  • Et velfungerende team med tæt samarbejde og god sparring
  • Et godt arbejdsmiljø med åben dialog og tillid
  • Indflydelse på eget arbejde og vagtplan
  • Selvstændige og varierede arbejdsopgaver
  • Gode muligheder for faglig udvikling – bl.a. i forbindelse med den nye sundheds- og ældrelov
  • En uformel hverdag med plads til humor og ledelse i øjenhøjde
  • En grundig og individuelt tilrettelagt introduktion – uanset om du er nyuddannet eller erfaren

Praktiske oplysninger:

Vi vil gerne lære dig at kende – både fagligt og personligt.

I din ansøgning vil vi gerne høre:

  • Hvem du er
  • Hvad der motiverer dig
  • Hvorfor du søger job hos os

Vedlæg venligst CV, eksamensbeviser, udtalelser og evt. oplysninger om referencer.

Ansøgningsfrist er den 4.6.2026. Samtaler afholdes løbende.

Er du blevet inspireret, men mangler lidt flere oplysninger, er du mere end velkommen til at kontakte:

Leder Anni Have Bak – 9970 6466 el. anni.bak@morsoe.dk

Vi ser frem til at se en ansøgning fra dig.

Denne stilling er publiceret af Morsø Kommune via jobnet.dk