Social- og sundhedsassistent nattevagt Tønder

Social- og sundhedsassistent til nattevagt på Plejecenter Toftegården søges af Tønder Kommune. Du skal varetage grundlæggende plejeopgaver, sikre ro og tryghed samt håndtere akutte situationer selvstændigt. Rollen kræver observation, dokumentation og faglige vurderinger. Du arbejder i et fællesskab med fokus på arbejdsmiljø og udvikling. Ansøgningsfrist: 30. april 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Tønder Kommune, Region Syddanmark

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent




Vil du skabe trygge nætter for vores beboere? Så har vi et job som social- og sundhedsassistent i nattevagt på Plejecenter Toftegården

Vil du være en del af et varmt og fagligt stærkt fællesskab, hvor du gør en reel forskel for mennesker – også når natten falder på? Og hvor vi passer mindst lige så godt på hinanden som på borgerne? Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent i nattevagt.

Toftegården består af fire almengrupper og et aflastningsafsnit og rummer i alt 54 boliger. Derudover har vi et velfungerende og engageret dagcenter, som bidrager til et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv for vores borgere.

På Toftegården tager vi afsæt i den nye ældrelov og arbejder ud fra en helhedsorienteret og multifunktionel tilgang. Det betyder, at vi har et tæt og velfungerende samarbejde med både sygeplejen og hjemmeplejen i distrikt Toftlund.

”Sammen – når livet kræver det”.

Dine opgaver som nattevagt

  • Varetage grundlæggende plejeopgaver og sikre ro og tryghed gennem natten.
  • Selvstændigt overblik over beboernes behov i nattetimerne.
  • Observation, dokumentation og faglige vurderinger.
  • Håndtere akutte situationer og træffe fagligt begrundede beslutninger.
  • Bidrage til en stabil og forudsigelig nattebemanding.
  • Tæt samarbejde og overlevering til dag- og aftenvagter.

Vi tilbyder

  • fast nattevagtstilling
  • mulighed for både fuldtid og deltid
  • en grundig introduktion til opgaver, rutiner og beboere
  • fokus på godt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed
  • et arbejde med mening – og plads til både faglighed og humor
  • mulighed for kompetenceudvikling indenfor velfærdsteknologi og faglig udvikling
  • mulighed for sparring med sygeplejersker
  • mulighed for at arbejde 5-2 med hver 2. weekend eller hver 3. weekend i et andet vagtlag

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • arbejder selvstændigt og trives med ansvar i nattetimerne
  • har øje for både detaljer og helhed
  • møder beboere og kolleger med ro, respekt og nærvær
  • bidrager positivt til fællesskabet – også når du arbejder selvstændigt.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.


Denne stilling er publiceret af Tønder Kommune via jobnet.dk