Skovpædagog Frederiksberg - Naturbaseret læring

Vi søger en pædagog til skov-afdelingen på Børnehuset Æblehaven. Du skal være aktiv og deltagende i leg, rutiner og aktiviteter med børnene og trives i al slags vejr. I teamsamarbejde bidrager du til at skabe et trygt, nærværende og lærerigt miljø. Vi forventer engagement, tydelighed og overblik samt evne til at reflektere over pædagogisk praksis. Stillingen omfatter 35-37 timer ugentligt med 4 arbejdsdage og 1 fridag. Ansøgningsfrist: 19. juni 2026.

Pædagog stilling ved Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden

  • Frederiksberg, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 19. juni 2026 — Om 6 dage
  • Oprettet: 26. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Børnehuset Æblehaven søger en pædagog til vores skov-afdelingHar du humor, overblik og interesse for udeliv? Så se her!Æblehaven søger en pædagog i vores børnehave i skov-afdelingen 35-37 timer ugentligt. Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2026 eller snarest derefter.

Det kommende år vil vores storbørnsgruppe køre fuld tid i skoven, og det er her, at stillingen er ledig. I skovbørnehaven har vi fokus på at give børnene naturoplevelser, der bidrager til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling – det kommende år med et særligt fokus på læring til de største børn. Vi kører op til vores hus i Svaneparken, Birkerød med direkte adgang til Rude Skov, hvor vi tilbringer mange timer.

Du vil køre i skoven med 8 voksne og 48 børn. Arbejdstiden er tilrettelagt med 4 arbejdsdage og 1 fridag om ugen (afhængig af dit timetal).

Vi regner med, at vi til næste år vender tilbage til vores ”normale” struktur, hvor børn og personale skifter mellem skov og by i et 2 ugers rul. I Æblehaven lægger vi vægt på målrettede pædagogiske indsatser med engagerede og nærværende voksne. Fundamentet for Æblehavens pædagogiske praksis er at have fokus på at gribe børnenes initiativer, have aktiviteter og projekter, være aktive og understøttende i børnenes leg og have øje for samspillet. I vores tilgang til børnene prioriteres anerkendelse, masser af omsorg og hensyn til det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Æblehaven er et kommunalt 0-6 års dagtilbud under Frederiksberg Kommune. Vi har 3 afdelinger med ca. 200-210 børn fordelt i 6 vuggestuegrupper, 2 ”minibørnehavegrupper” (børn i aldersgruppen 2½-3½ år) og 4 børnehavegrupper, som det næste år er delt i en by-børnehave for de mindste og mellemste og en skov afdeling for de største.

Vi søger en pædagog til børnehaven som:

  • Har lyst til at være aktiv og deltagende i leg, rutiner og aktiviteter med børnene – og er glad for at være ude i al slags vejr.
  • I et teamsamarbejde kan medvirke til at skabe et trygt, nærværende og lærerigt miljø i børnehøjde.
  • Har et godt humør og har en positiv og anerkendende omgangstone i relationen til børn, forældre og kolleger.
  • Er engageret, tydelig, initiativrig og har et naturligt overblik. Kan strukturere en hverdag og er god til at planlægge på længere sigt.
  • Kan reflektere over sin pædagogiske praksis og kan dokumentere og dele viden og erfaringer for at udvikle pædagogikken og samarbejdet. Kan formulere sig både mundtligt og skriftligt.

Vi kan tilbyde:

  • En mangfoldig arbejdsplads hvor det gode børneliv går hånd i hånd med fokus på medarbejdertrivsel.
  • Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af pædagogikken, børnemiljøet og den pædagogiske læreplan. Vi har fokus på gode læringsmiljøer hele dagen og på udbyttet for børnene i både rutinesituationer, planlagte aktiviteter og leg. Som dokumentation og evalueringsmetoder anvender vi skriftlighed og billeder.
  • En hverdag hvor vi samarbejder på tværs og har fokus på teamets fælles ansvar for at varetage det daglige pædagogiske arbejde med børnene og deres familier.
  • Et godt forældresamarbejde med en engageret forældregruppe og en masse skønne unger!

Yderligere oplysninger:

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Denne stilling er publiceret af Frederiksberg Kommune via jobnet.dk