Skolerengøring Horsens - Serviceorienteret

Learnmark Horsens søger en erfaren rengøringsassistent til rengøringsteamet på Vejlevej 150. Du skal have erfaring med skolerengøringer og være stabil, fleksibel og serviceorienteret. Arbejdsopgaverne omfatter rengøring af teorilokaler, toiletfaciliteter og fællesarealer i samarbejde med kolleger. Arbejdstiden er 20,25 timer ugentligt med start kl. 15.00. Ansøgningsfrist: 3. juli 2026.

Rengøringsassistent stilling ved Learnmark Horsens, Region Midtjylland

  • Horsens, Region Midtjylland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 3. juli 2026
  • Oprettet: 17. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Rengøringsassistent

Vi ved, at et godt lærings- og studiemiljø er afgørende for en god uddannelse. Derfor får du som rengøringsassistent en vigtig rolle på vores skole. Vi tilbyder et positivt arbejdsmiljø, der er præget af tillid og indflydelse på løsning af dine arbejdsopgaver.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af rengøringsteamet på Learnmark Techs adresse på Vejlevej 150 i Horsens. Dine primære arbejdsopgaver bliver rengøring af teorilokaler, toiletfaciliteter og fællesarealer.

Rengøringsopgaven løses i samarbejde med kolleger og rengøringskoordinatoren.

Ønskede faglige kompetencer

For os er det vigtigt, at du

  • har erfaring med rengøring – gerne skolerengøring

  • er stabil, fleksibel og kan arbejde selvstændigt

  • er serviceorienteret og god til at samarbejde

  • er kvalitetsbevidst.

Rengøringsteamet på Vejlevej består af 5 medarbejdere, hvoraf den ene er koordinator for teamet. Den enkelte medarbejder har sit eget rengøringsområde, men rengøringsopgaven er et fælles ansvar for hele teamet. Det vil sige, at I hjælper hinanden ved eventuelle kollegaers kortere fravær, og I samarbejder om opgaven, hvis enkelte områder trænger til en ekstra indsats på grund af arrangementer.

Som rengøringsmedarbejder på Vejlevej bliver du en del af det samlede kollegafællesskab på skolen, og kan forvente en god og direkte dialog og mulighed for at deltage i sociale arrangementer på skolen.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til cirkulære om organisationsaftale for Rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F), og cirkulære om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomst).

Arbejdstiden er på 20,25 timer ugentligt. Arbejdsdagen starter kl. 15.00.

Vi afholder samtaler i uge 28 2026.

Medarbejderløftet

Vi er drevet af at give vores elever og kursister den bedste uddannelse.

Learnmark Horsens bliver du en del af en mangfoldig organisation, der bidrager til en af samfundets allervigtigste opgaver; at danne og talentudvikle unge og voksne til fremtidens erhvervsliv. Derfor lover vi dig:

  • Fleksibilitet og tillid

  • Fællesskab

  • Faglig udvikling

  • Flad organisation

>>

Denne stilling er publiceret af Learnmark Horsens via jobnet.dk