Skoleleder Svendborg - Elevfokus & natur

Stokkebækskolen søger en skoleleder til ledelse af kommunens største skoledistrikt fordelt på tre matrikler. Du skal have solid skoleledererfaring og relevant lederuddannelse samt være stærk i relationer og kommunikation. Rollen omfatter budget- og personaleansvaret, arbejdsmiljø, forældresamarbejde og skoleudvikling. Du arbejder i et ledelsesteam på fire og skal kunne sætte retning, træffe beslutninger med elevfokus forrest og delegere ansvar. Ansøgningsfrist: 17. maj 2026.

Skoleleder stilling ved Svendborg Kommune, Region Syddanmark

  • Svendborg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 17. maj 2026
  • Oprettet: 14. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Skoleleder

Er du vores nye skoleleder?

  • Er du enig i udsagnet: ”Børn gør det bedste, de kan”?
  • Kan du begejstres – og skabe engagement og følgeskab?
  • Kan du se dig selv som leder af Svendborgs største skoledistrikt, fordelt på tre velfungerende matrikler?

Hvis ja, så er det måske dig, vi leder efter.

Om jobbet

Du bliver en del af et relativt nyt ledelsesteam på fire: skoleleder, viceskoleleder og to afdelingsledere – godt understøttet af to dygtige skolesekretærer.

De overordnede ansvarsområder omfatter bl.a.:

  • budget- og personaleansvar
  • arbejdsmiljø
  • forældresamarbejde og skolebestyrelse
  • ledelse af ledere
  • skoleudvikling

Den endelige opgavefordeling fastlægges i ledelsesteamet, når du er ansat. Du har som skoleleder på Stokkebækskolen tillid til, at der løbende træffes gode beslutninger på baggrund af vores overordnede fælles retning.

Tre matrikler – én skole

Om dig

Derudover drømmer vi om, at du:

  • har solid erfaring med pædagogisk praksis
  • er stærk i relationer og kommunikation
  • arbejder struktureret og systematisk
  • kan sætte retning og træffe beslutninger samtidig med, at du inddrager og lytter – og altid med elevfokus forrest
  • kan delegere ansvar og skabe rammer, der giver medarbejdere frihed til at lykkes
  • besidder ro, overblik og evnen til at se flere perspektiver
  • ser hele skolen, og ved, at en god skoledag ofte starter og slutter i skolens velfungerende SFO
  • har politisk tæft og kan lede opad
  • kan bruge økonomistyring strategisk i din ledelse

Du har solid skoleledererfaring og en relevant lederuddannelse. Og så gør det ikke noget, at du er jordnær, har humor og let til begejstring. Det smitter.

Om os

P

  • sammen analyserer og reflekterer professionelt og tillidsfuldt over praksis
  • undersøger og udvikler undervisningen gennem prøvehandlinger
  • samarbejder tæt med kommunens ressourcepersoner
  • har fokus på at skabe de bedste rammer for mangfoldige læringsmiljøer
  • brænder for at lave god skole sammen og spiller hinanden gode

Vores dedikerede skolebestyrelse understøtter stærkt skolens udvikling og fællesskab. I det hele taget ligger skolen i et lokalsamfund med stor opbakning til både skole-, forenings- og fritidsliv – det er et område med fokus på det sammenhængende børneliv, og derfor arbejder vi også tæt sammen med de lokale dagtilbud. Som skoleleder ser du stort potentiale i at lede en skole, der åbner sig op mod lokalsamfundet og inviterer indenfor.

Vi er 432 elever, heraf 33 i Forårs-SFO og 54 ansatte. Vi befinder os til daglig på tre matrikler: 0. – 3. klasse og SFO på afdeling Gudbjerg og afdeling Hesselager. Eleverne samles fra mellemtrinnet på afdeling Gudme fra 4. – 9. klasse. Her finder du også vores outdoorlinje for 7.–9. årgang, der er et tilbud for hele kommunen med fokus på natur, friluftsliv og sammenhængen mellem menneske og natur.

Svendborg Kommunes skolevæsen

Vi er fælles om at løse opgaverne, og vi lægger vægt på et godt og ligeværdigt samarbejde på tværs, fx via kompetenceudvikling og læringsfællesskaber.

Vores udgangspunkt er gensidig respekt og stærke relationer – altid med fokus på at skabe de bedste læringsmuligheder for vores elever. For at skabe disse muligheder har vi en naturskole og et sejlcenter som aktive læringsmiljøer, ligesom vi har et stærkt samarbejde med både kultur- og idrætsorganisationer.

Som ny skoleleder i Svendborg Kommune bliver du en del af en skoleledergruppe, der tør drøfte både nemme og svære ting. Du får et introduktionsforløb både til kommunen og til skoleområdet, ligesom du tilbydes et sparringsforløb med en erfaren skoleleder fra kommunen i tæt samarbejde med Skole- og Uddannelseschefen.

Løn og ansættelse

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er: Stokkebækskolen – Storkehavevej 9 – 5884 Gudme (og de andre matrikler).

Derudover henvises der til skolens hjemmeside: https://stokkebaekskolen.aula.dk/

eller skolens facebookside https://www.facebook.com/Stokkebaekskolen/?locale=da_DK

tlf. 5128 4140, hvis du har generelle spørgsmål til arbejdet som skoleleder i Svendborg Kommune.

Andre relevante links:

Børne- og ungepolitik – fælles afsæt – fælles fremtid
Kommissorium for udvikling af fremtidens folkeskole i Svendborg Kommune
Mangfoldige læringsmiljøer Svendborg Kommune
Ledelsesgrundlag Svendborg Kommune

HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat.

Ansøgningsfrist og samtaler

fredag d. 22. maj 2026

fredag d. 29. maj 2026

Mellem første og anden samtalerunde vil der blive indhentet referencer og udarbejdet en lederprofil på de kandidater, der går videre.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg – Øhavets hovedstad!

Denne stilling er publiceret af Svendborg Kommune via jobnet.dk