Skoleafdelingsleder på Ålbæk Skole

Afdelingsleder, offentlig i Center for Skole - Ålbæk

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder, offentlig

Har du lyst til at være en del af en velfungerende oplandsskole i Lysets Landsby med dejlige børn, engagerede ansatte og en fantastisk opbakning fra lokalområdet? Så er det måske dig, vi leder efter. 

Vi søger pr. 1. august 2025 en ambitiøs og tydelig skoleafdelingsleder med en grundlæggende overbevisning om, at børn gør det godt – under de omstændigheder og rammer, de er i. Stillingen som skoleafdelingsleder til en kombineret stilling med 30 % ledelsesopgaver og 70 % undervisning. 

Om skolen

På Ålbæk skole og SFO er vi 9 lærere, 5 pædagogiske medarbejdere, en sekretær og en skoleleder. Vi prioriterer fællesskab, trivsel og udvikling højt – både for elever og ansatte. 

Vores nuværende indsatsområder

  • Den mangfoldige folkeskole: børnesyn, deltagelsesmuligheder og inklusion 
  • Samarbejde med lokalområdet og den åbne skole 
  • Makerspace og teknologiforståelse 

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har ledelseserfaring og er en synlig leder 
  • Har en pædagogisk uddannelsesbaggrund 
  • Arbejder professionelt og anerkendende 
  • Trives i tæt samarbejde med forældre, medarbejdere, skolebestyrelse og skoleleder 
  • Tør, vil og kan udfordre vanetænkning og hæve ambitionsniveauet 
  • Er en god kommunikator  
  • Ser muligheder frem for begrænsninger 
  • Bidrager til en tydelig retning for skolens og SFO’ens udvikling 

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Vikardækning 
  • Skemalægning 
  • Planlægning og afvikling af folkeskolens prøver 
  • Pædagogisk udvikling 
  • Deltagelse i MED-udvalg og skolebestyrelsesmøder 
  • Undervisning i engelsk i udskolingen 
  • Tovholder for vejledere og PLC 
  • Valgfagsundervisning i 9. klasse 
  • Implementering af juniormesterlære 

Vi tilbyder en arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere, uformel omgangstone, højt til loftet og masser af humor. Skolens fysiske rammer og udearealer er velfungerende og inspirerende. 

Informationer: 

Ønsker du yderlige information om stillingen, er du velkommen til at ringe til skoleleder Mette Risager på tlf.nr. 2299 4030. 
Løn og ansættelsesvilkår efter aftale med Frederikshavn Kommune.   

Forud for ansættelse vil der blive anmodet om samtykke til at indhente børne- og straffeattest. 
 

Ansøgningsfristen er den 21. maj 2025 og vi indkalder umiddelbart herefter til samtale..
Vi afvikler samtaler den den 27. maj 2025.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Font: jobnet.dk ↗