Serviceteknikker
Serviceteknikker søges til Hjælpemiddeldepotet hos Center for Visitation og Hjælpemidler. Teknisk snilde, IT-forståelse og god serviceerfaring er nøglekvaliteter. Ansvar inkluderer reparation, levering, dokumentation og kontakt med borgere. Ideel kandidat motiveres af at gøre en forskel, lede med respekt og bidrage til bæredygtighed. En perfekt mulighed for en dedikeret og alsidig servant.
Elektronikfagtekniker stilling ved Hedensted Kommune - Løsning, Region Midtjylland
- Hedensted, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 16. januar 2026
- Ansøgningsfrist: 15. februar 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Elektronikfagtekniker
Center for Visitation og Hjælpemidler søger en kollega til Hjælpemiddeldepotet. Har du teknisk snilde, flair for IT og lyst til en hverdag med både værksted, kørsel og borgerkontakt? Trives du i et job, hvor to dage sjældent er ens, og hvor god service og ordentlighed er en del af kulturen? Så læs videre, måske er det dig, vi leder efter.
Om jobbet og opgaverne
Hjælpemiddeldepotet består af et team på otte kollegaer med forskellige ansvarsområder. Vi hjælper hinanden, dækker ind ved sygdom og ferie, og løfter opgaverne i fællesskab. Det kræver overblik, selvstændighed og lyst til en alsidig hverdag.
Du arbejder både på depotet og ude hos borgerne, og opgaverne spænder bredt:
- Reparation og vedligeholdelse af hjælpemidler.
- Levering og afhentning af hjælpemidler.
- Registrering og dokumentation i fagsystemet Cura.
- Administration af nødkald.
- Administration af elektroniske låsesystemer.
- Rengøring og klargøring af hjælpemidler.
Du er Hjælpemiddeldepotets ansigt udadtil, og har daglig kontakt med borgere, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Derfor er det vigtigt, at du møder mennesker med respekt, ro og i øjenhøjde.
Vores forventninger til dig
Du har en teknisk baggrund, som f.eks.:
- Elektronikfagtekniker
- Elektriker
- Automekaniker
- Automatikmekaniker
Du er serviceminded, nysgerrig på mennesker og har lyst til at gøre en forskel i hverdagen for både borgere og kollegaer. Og ja, vi giver gerne en kop kaffe og en rundvisning, hvis du vil mærke stemningen, før du søger. Vi forventer, at du:
- Er rutineret IT-bruger og hurtigt sætter dig ind i nye systemer.
- Har praktisk erfaring inden for ét eller flere tekniske fagområder.
- Har kørekort (kategori B).
- Kan læse, skrive og forstå dansk.
Fajlfri-organisation
Derfor skal du vælge os
Center for Visitation & Hjælpemidler er en stor afdeling med mange fagligheder og stærkt kollegaskab. Du bliver en del af et team med tætte samarbejdsrelationer og høj grad af tillid.
Vi arbejder målrettet med kvalitetsudvikling og nytænkning af myndighedsrollen, i tæt samarbejde på tværs. Det betyder, at vi lytter, justerer og udvikler – sammen.
Hos os møder du en mangfoldig medarbejdergruppe med bl.a. sygeplejersker, terapeuter, jurister, socialrådgivere, teknikere og mekanikere. Vi tror på, at forskellighed styrker fællesskabet – og løsningerne.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
1. april 2026
Hjælpemiddeldepotet
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Har du spørgsmål
,
Ansøgning
Send din ansøgning elektronisk via linket nederst.
Ansøgningsfrist den 15. februar 2026.
Vi holder samtaler den 23. februar 2026 (der indgår en mindre test).
Om os
Du kan læse mere om Hedensted Kommune på vores hjemmeside Hedensted Kommune.
Denne stilling er publiceret af Hedensted Kommune via jobnet.dk


