Servicetekniker VVS & Sikkerhed - Svendborg
Svendborg Friplejehjem søger en teknisk serviceleder med håndværksmæssig baggrund og erfaring inden for tekniske installationer. Du får ansvar for drift og vedligeholdelse af bygning, systemer og udearealer, samt praktiske opgaver tæt på beboerne. Rollen kræver struktureret arbejdsmåde, servicesind og respekt for mennesker. Kørekort påkrævet. Ansøgningsfrist: 27. juli 2026.
Pedel stilling ved Svendborg Friplejehjem, Region Syddanmark
- Svendborg, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 27. juli 2026
- Oprettet: 2. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pedel
Vil du bruge din tekniske erfaring til at skabe trygge, hjemlige rammer for beboerne på Svendborg Friplejehjem – og samtidig være en del af et hus fyldt med liv, omsorg og fællesskab?
Hos Svendborg Friplejehjem søger vi en løsningsorienteret teknisk serviceleder med håndværksmæssig baggrund og flair for tekniske installationer. Du bliver en nøgleperson i hverdagen – den, der sikrer, at vores hjem fungerer, er indbydende og trygt, både for beboere og medarbejdere.
Om Svendborg Friplejehjem
Svendborg Friplejehjem er et selvejende plejehjem under Danske Diakonhjem, der med udgangspunkt i det kristne livs- og menneskesyn skal yde pleje og omsorg til 40 beboere. Vores værdier er klare og skal afspejle sig i hverdagslivet:
- Vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt
- Vi styrker det enkelte menneskes identitet og ligeværd
- Vi respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis
- Vi imødekommer det hele menneskes behov for fysisk, psykisk, social, kulturel og åndelig omsorg
- Vi giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere
Vores tilgang på friplejehjemmet er at støtte beboerne til et selvstændigt liv i et godt socialt fællesskab, hvor beboernes lejligheder er at betragte som deres eget hjem. Vores fokus er at udøve pleje og omsorg – der tager afsæt i det enkelte menneskes ønsker og behov, og altid med fokus på respekt og værdighed.
Vi lægger vægt på hjemlige rammer, livsglæde og medindflydelse – og vi tror på, at et godt arbejdsmiljø smitter positivt af på beboernes hverdag.
Din rolle som teknisk serviceleder
Som teknisk serviceleder får du ansvar for den daglige drift og vedligeholdelse af bygning, installationer og udearealer. Du bliver samtidig en del af husets fællesskab og bidrager til praktiske opgaver tæt på beboerne.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Sikre drift og vedligeholdelse af varme-, vand- og ventilationssystemer samt brand- og sikkerhedsanlæg
- Udføre håndværksmæssige opgaver og bygningsvedligeholdelse
- Introducere nye medarbejdere til brand- og sikkerhedssystemer, kaldeanlæg mv.
- Holde kemidatabasen digitalt ajour
- Klargøre lejligheder, flytte møbler og opsætte loftlifte
- Varetage affaldssortering og bortskaffelse
- Passe udearealer og sikre et indbydende miljø
- Hjælpe beboere og pårørende i forbindelse med ind- og udflytning
- Varetage husets IT-systemer
Kort sagt: Du er den, der får tingene til at fungere – og som gør hverdagen lettere for både beboere og kollegaer.
Vi forestiller os, at du:
- Har en håndværksmæssig baggrund, gerne suppleret med ejendomsserviceteknikeruddannelsen
- Har erfaring med og flair for tekniske installationer
- Arbejder økonomisk ansvarligt og har blik for både drift og langsigtet vedligehold
- Trives med en bred og varieret opgaveportefølje
- Er struktureret, selvstændig og omhyggelig – og samtidig hjælpsom og serviceminded
- Møder beboere, pårørende og kollegaer med respekt og anerkendelse
- Har kørekort (B)
- Er loyal og kan identificere dig med værdierne i Danske Diakonhjem
Vi tilbyder dig:
- Et meningsfuldt job, hvor din indsats gør en konkret forskel for beboere og kollegaer
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og livsglæde
- Gode personalegoder, bl.a. sundhedsforsikring og en fordelagtig madordning
- Løn efter gældende overenskomst
Om Danske Diakonhjem
Danske Diakonhjem er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 45 hjem og ca. 3.000 medarbejdere. Vi arbejder non-profit og har en klar holdning til omsorg: Hvert menneske er unikt, skabt og værdifuldt. Vi giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement – både for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.
Praktiske oplysninger
Stillingen:
Tiltrædelse:
Ansøgningsfrist:
Samtaler:
Sådan søger du
Har du lyst til at blive en del af Svendborg Friplejehjem og bidrage til et hus med både hjemlighed og fællesskab?
mandag den 27. juli
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Denne stilling er publiceret af Svendborg Friplejehjem via jobnet.dk

