Serologi & Blodtype Viborg - Region Midtjylland Ledelse
Vi søger en uddannet og erfaren bioanalytiker med ledelseserfaringer til stillingen som Overbioanalytiker til Blodprøver og Biokemi ved Hospitalsenhed Midt. Du får personaleansvar for 20–25 medarbejdere og leder tre centrale fagområder: Serologi, Transfusionsmedicin og Blodbank. Som del af ledergruppen skal du motivere dine medarbejdere, sikre kvalitet og udvikling samt arbejde på tværs af Viborg og Silkeborg. Du bør være handlekraftig, sætte tydelig retning og trives med stort ansvar. Ansøgningsfrist: 4. maj 2026.
Bioanalytiker stilling ved Region Midtjylland - Viborg, Region Midtjylland
- Viborg, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 25. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 4. maj 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Bioanalytiker
Brænder du for ledelse – og vil du stå i spidsen for både mennesker, faglig udvikling og drift? Vi søger en visionær, beslutningsstærk og engageret overbioanalytiker til vores ledergruppe i Blodprøver og Biokemi ved Hospitalsenhed Midt. Her får du en central rolle i en afdeling, hvor ledelse, samarbejde, udvikling og faglighed går hånd i hånd.
En lederrolle med både strategisk og fagligt ansvarSom overbioanalytiker bliver du en del af en stærk ledergruppe bestående af seks overbioanalytikere. Du får personaleansvar for 20–25 medarbejdere, og du vil være til stede både i Viborg og Silkeborg. Du får desuden det overordnede ledelsesansvar for tre centrale fagområder:
Serologi
- Blodtypebestemmelse, BAC-test og antistofudredninger
- Transfusionsmedicinske analyser
- ROTEM fuldblodskoagulationsanalyser
Kromatografi
LC-MS/MS udstyr med tilhørende robot til primært vitaminanalyser
Blodbank
- Fuldblodstapning, både i Blodbanken i Viborg og Silkeborg, samt i den mobile tappeenhed
- Plasmatapning i Blodbanken i Silkeborg
Til hvert område er der tilknyttet faglige ressourcepersoner, som understøtter driften. Din opgave bliver derfor at lede gennem andre, skabe retning og sikre kvalitet og udvikling i samarbejde med dine faglige ressourcepersoner.
Hvad kendetegner os som ledergruppe og arbejdsplads?Dine kommende kollegaer fremhæver især, at vi:
- tager selvstændigt ansvar og prioriterer opgaver effektivt
- arbejder tæt sammen og hjælper hinanden
- er kvalitetsbevidste og omhyggelige
- har et positivt arbejdsmiljø med humor og plads til forskelligheder
- Vi leder med tillid, faglighed og respekt – og vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen.
Hvem søger vi?
Vi leder efter en uddannet og erfaren bioanalytiker, der:
- brænder for ledelse, er handlekraftig og gerne har ledelseserfaring
- har et solidt fagligt fundament
- motiverer og udvikler sine medarbejdere
- trives i en rolle med stort ansvar og mange kontaktflader
- sætter en tydelig retning og skaber følgeskab
Hvis du kan se dig selv i rollen, men er i tvivl om noget, så kontakt os endelig. Vi arrangerer gerne et besøg, så du kan møde os og få et indtryk af afdelingen.
Om afdelingen
Vi beskæftiger ca. 140 medarbejdere og analyserer omkring 8 mio. analyser årligt. Afdelingen er akkrediteret efter DS/EN ISO 15189 og 22870 og inspiceres af Styrelsen for Patientsikkerhed samt DANAK.
Læs mere om afdelingen på hjemmesiden www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-steder/regionshospitalet-viborg/blodprover-og-biokemi/
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk/Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Yderligere oplysninger
Din ansøgning
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

