Sengefællesskab Sygeplejerske Odense - Aften/nat

Odense Universitets Hospital søger en sygeplejerske til Sengefællesskabet MCSfast aften- eller nattevagt med stor fleksibilitet omkring ansættelsesbrøk og weekendvagter. Du bliver tilknyttet ét til to af afdelingens tre specialiserede teams inden for endokrinologi, reumatologi eller medicinsk gastroenterologi. Stillingen omfatter et struktureret introduktions- og oplæringsforløb med mentorer, undervisning og tæt sparring. Du forventes nysgerrig, ansvarlig og motiveret for læring samt aktiv i samarbejdet. Ansøgningsfrist: 22. april 2026.

Sygeplejerske stilling ved Odense Universitets Hospital, Region Syddanmark

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske


Vil du være en del af en afdeling, hvor høj faglighed, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd? Så har du nu mulighed for at blive en del af Sengefællesskabet MCS, hvor vi søger en sygeplejerske til en fast aften- eller nattevagtsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

Vi tilbyder en stilling med stor fleksibilitet i forhold til ansættelsesbrøk samt mulighed for vagt hver 2. eller 3. weekend.

Sengefællesskabet MCS består af to afsnit, MCS1 og MCS2, med i alt 34 sengepladser. På Nyt OUH samles de to afsnit i ét fælles sengeafsnit, hvilket skaber spændende muligheder for samarbejde, udvikling og stærke faglige fællesskaber.

Hos os bliver du taget godt imod. Du får et grundigt og individuelt tilrettelagt introduktions- og oplæringsforløb med hyppige statussamtaler, tilknyttede mentorer og relevante kurser, som understøtter både din faglige og personlige udvikling.

Hvem er vi?

Sengefællesskabet MCS rummer tre specialiserede teams:

  • Endokrinologisk team
  • Reumatologisk team
  • Medicinsk gastroenterologisk team

Her varetager vi højtspecialiseret behandling af patienter med blandt andet:

  • diabetes og andre endokrinologiske lidelser
  • gigt- og bindevævssygdomme
  • sygdomme i mave-tarm-kanalen

Du bliver tilknyttet ét til to specialer som din faglige base. På sigt forventer vi, at du har lyst til at udvikle kompetencer inden for øvrige specialer. Ved ansættelse vil du i første omgang blive tilknyttet enten det endokrinologiske eller reumatologiske speciale.

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af en engageret personalegruppe, hvor vi prioriterer både faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Vi tilbyder:

  • engagerede og erfarne kolleger med høj faglighed
  • et struktureret introduktions- og oplæringsforløb med undervisning i specialerne
  • tæt sparring og focus på din udvikling
  • et arbejdsmiljø præget af ordentlighed, trivsel og humor
  • en nærværende og anerkendende ledelse, der støtter dig i hverdagen

Vi søger en sygeplejerske, der

Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, er ikke afgørende. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at være en del af vores afdeling. Din oplæring tilpasses dine kompetencer og erfaringer, og du får tilknyttet 1–2 mentorer, som støtter dig i din udvikling.

  • brænder for klinisk sygepleje
  • er nysgerrig, ansvarlig og motiveret for læring og udvikling
  • trives med at arbejde engageret og fordybe sig i sit fag
  • bidrager aktivt til et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø

Hør mere om stillingen

Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Charlotte Riddersholm eller oversygeplejerske Julie Jakobsgaard, hvis du vil høre mere om stillingen. Vi tilbyder også gerne en rundvisning og en uformel snak, så du får de bedst mulige forudsætninger for at vurdere, om stillingen er den rette for dig.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem den faglige organisation og Region Syddanmark. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 22. april. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag via linket i jobannoncen.


Denne stilling er publiceret af Odense Universitets Hospital via jobnet.dk