Scenografiledelse København - Kongelige Teater
Scenografisk afdeling søger en produktionsleder til at styre teatrets scenografiske produktion fra kunstnerisk idé til færdig scenografi på scenen. Du skal balancere kunstnerisk ambition med økonomiske og praktiske rammer, koordinere 15-20 nyproduktioner årligt og arbejde tæt sammen med kunstneriske afdelinger og eksterne leverandører. Vi forventer projektledelseserfaring, kendskab til produktion og konstruktionsprincipper samt kompetencer inden for tegneprogrammer. Kørekort og dansk/engelsk påkrævet. Ansøgningsfristen er 9. august 2026.
Produktionsleder inden for film og teater stilling ved Det Kongelige Teater og Kapel - København K, Region Hovedstaden
- København K, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 9. august 2026
- Oprettet: 8. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Produktionsleder inden for film og teater
Lige nu har du en unik mulighed for at blive en del af det kreative team, der sikrer at kunsten kan udfolde sig i teatrets magiske univers.
Som scenografisk produktionsleder får du ansvar for scenografiens tilblivelse; fra vi modtager den kunstnerisk idé i form af en skalamodel og råskitser til den færdige teaterscenografi, der står produceret og monteret på scenen klar til at danne rammerne om en dramatisk fortælling med sangere, dansere, skuespillere og musikere.
Organisation
Teknisk afdeling står for den tekniske produktion af forestillinger og andre aktiviteter, samt driften af Det Kongelige Teaters scener. Du vil blive ansat i Scenografisk Afdeling, hvor vi koordinerer og styrer teatrets scenografiske produktion. I tæt samarbejde med de tre kunstneriske afdelinger – Ballet, Skuespil og Opera, de kunstneriske hold og eksterne leverandører sikrer vi in- og eksterne produktionsprocesser samt levering af scenografier til teatrets forestillinger.
Vi projekterer 15-20 nyproduktioner årligt og har derudover omkring 20-30 leje- og samproduktioner samt repremierer.
Jobbet
Som scenografisk produktionsleder er du en del af forestillingens projektgruppe, og du har en bred rolle som koordinator og formidler. Din vigtigste opgave er at forstå og balancere den kunstneriske ambition med de økonomiske og praktiske rammer.
Budgetrammen, der både omfatter økonomi og et grønt regnskab, er styrende for din rådgivning og dit valg af løsninger, og du er ansvarlig for den enkelte forestillings scenografiske produktion helt fra idéfase til premiere. Dine kreative input og tekniske forståelse er vigtig i alle produktionens faser.
Du vil arbejde med mange forskellige opgaver og projekter samtidigt, og her hjælper faser og milepæle i vores faste projektmodel dig godt på vej. Du vil være omgivet af meget dedikerede og fagligt kompetente kollegaer, men det er dig, der skal bevare overblikket i processen og sikre fremdrift.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du har gode kommunikative evner, en indlevende adfærd, engagement samt en positiv og dialogsøgende personlighed. Herudover forventer vi, at:
- Du har erfaring med projektledelse, projektøkonomi og gerne udarbejdelse af kravsspecifikationer
- Du har erfaring med produktion og konstruktionsprincipper og måske en baggrund i håndværk, teknik eller konstruktion. Interesse for eller erfaring med teaterproduktion vil være en fordel
- Du har kompetencer inden for almindeligt anvendte tegneprogrammer og en hurtig hånd, når det gælder at skitsere og projektere med konstruktøren
- Du har kørekort og kan begå dig på dansk og engelsk i hverdagen
Scenografisk afdeling tilbyder
En selvstændig, ansvarsfuld og afvekslende stilling i et kreativt miljø med højt til loftet.
Scenografisk afdeling er et godt sammentømret og dynamisk team, hvor samarbejde, udvikling og procesforståelse er centrale værdier. Helt naturligt arbejder vi aktivt med at skabe et grønnere teater med fokus på genbrug ogbæredygtige materialer.
Vi har det sjovt og til tider travlt, men der er altid plads til sparring og gode samtaler.
Vi er en afdeling, der lægger vægt på god trivsel og udvikling – både fagligt og personligt, og vi glæder os til at byde dig velkommen.
Vilkår
Løn og øvrige ansættelsesforhold iht. relevant statslig overenskomst eller individuel aftale. Da vi har leverandører i ind- og udland, må der forventes en vis rejseaktivitet. Stillingen er på fuld tid. Tiltrædelse forventes snarest muligt.
Sådan søger du
Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” i bunden af annoncen. Vedlæg cv, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger.
Ansøgningsfristen er søndag den 9. august 2026. 1. samtale vil finde sted den 19. august 2026, og 2. samtale forventes afholdt i uge 35.
På teatret betragter vi diversitet som en ressource, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vil du vide mere?
Kontakt Produktionschef Johannes Brandt på tlf. 25 51 75 13/e-mail: jobr@kglteater.dk
Vi gør opmærksom på at der indhentes en børneattest i forbindelse med ansættelsen. Læs mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk
Denne stilling er publiceret af Det Kongelige Teater og Kapel via jobnet.dk


