Sagsbehandler Serviceloven Hobro - Rehabiliterende fokus

Mariagerfjord Kommune søger en socialfaglig medarbejder til Team Samlet Sagsbehandling med myndighedserfaringer og kendskab til servicelovens voksenbestemmelser. Du skal udføre sagsbehandling, gå forrest på borgerinddragelse og koordinere på tværs af relevante områder. Ideelt har du erfaring med VUM 2.0, stærke kommunikationsevner og gode samarbejdskompetencer. Barselsvikariatet giver indsigt i tværorganisatorisk arbejde med familier. Ansøgningsfrist: 25. juni 2026.

Socialrådgiver stilling ved Mariagerfjord Kommune - Hobro, Region Nordjylland

  • Hobro, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. juni 2026
  • Oprettet: 3. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialrådgiver

Vil du arbejde tværfagligt og systemisk med familier i Team Samlet Sagsbehandling?

Har du stærke samarbejdskompetencer, et tydeligt rehabiliterende blik og brænder du for at gå forrest og sikre aktiv borgerinddragelse – så er det dig, vi leder efter.

Vi søger en socialfaglig rådgiver til et barselsvikariat i vores tværorganisatoriske team, hvor vi har fokus på én samlet sagsbehandling for borgerne. Vikariatet kan give dig indsigt i arbejdet og mulighed for at afprøve om dette valg kunne være dit fremtidige arbejdsområde.

Hvem er vi

Vi stræber efter at styrke borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, øge mestringen af eget liv og sikre trivsel og sundhed for deres børn. Vi tror på, at mennesker kan komme videre, når de mødes med respekt, tydelighed og vedholdenhed.

Som en del af vores team vil du indgå i et tæt samarbejde med tre dygtige rådgivere fra forskellige fagområder, der alle bidrager med deres erfaringer og fagligheder. I teamet anvender vi en struktureret model for sagskoordination og samarbejde, som gør det muligt at skræddersy indsatsen efter den enkelte borgers behov og mål.

Hvem er du

Dine opgaver består i:

  • Udføre myndighedssagsbehandling – sagsoplysning, træffe afgørelser, følge op og justere
  • Gå forrest på inddragelse af borgeren som aktiv aktør i eget liv, i opstilling af mål, planlægning af møder og opfølgning
  • Koordinere med afsæt i en samlet handleplan på tværs af relevante områder.
  • Sikre et tæt samarbejde med kollegaer og på tværs af kommunens enheder
  • Gå forrest på at arbejde med en helhedsorienteret tilgang, hvor borgerens og familiens ressourcer og mål er i centrum

Vi forestiller os at du:

  • har en socialfaglig baggrund og har myndighedserfaring
  • har kendskab til servicelovens voksenbestemmelser og har arbejdet med VUM 2.0
  • er god til at kommunikere klart og præcist både skriftligt og mundtligt.
  • Har lyst til at arbejde med hele familien; både børn og voksne
  • henter energi i kompleksitet og koordinering
  • har gode og insisterende samarbejdskompetencer og en nysgerrig tilgang til andres fagligheder og perspektiver
  • kan arbejde i krydspres hvor modsatrettede krav og forventninger er på spil
  • kan arbejde loyalt og professionelt ud fra de rammer og vilkår, der gør sig gældende i en politisk styret organisation
  • bidrager til faglig udvikling i teamet og på tværs
  • sammen med dine kolleger vil arbejde for, at vi bevarer en god arbejdsplads, hvor tryghed, hjælpsomhed og godt humør er centralt.

Vi tilbyder

  • En spændende rolle med stort ansvar og mulighed for at bruge din fulde socialfaglige pallette.
  • Et positivt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og løser opgaver i fællesskab.
  • Intro program og mentor
  • Faste teammøder og sagssparring
  • Kollegaer, der er kendte for høj faglighed, engagement og forskellighed
  • Et kollegialt fællesskab med en uformel tone og plads til humor

Løn og ansættelsesvilkår

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.

Hvis du vil vide mere

Ida Andersen på telefon 20574385

Nia Gaardsdal på tlf: 97113392

Stillingen ønskes besat

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.

Denne stilling er publiceret af Mariagerfjord Kommune via jobnet.dk