Sagsbehandler handicap Haderslev - VUM-visitation
Haderslev Kommune søger en myndighedssagsbehandler til barselsvikariat på Myndighedsafdelingen. Du skal have erfaring med myndighedsrollen og arbejde med voksne borgere med handicap og komplekse behov. Stillingen kræver uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler, erfaring med VUM samt evne til selvstændigt sagsbehandlingsarbejde. Du skal kunne træffe afgørelser, have fokus på økonomien og besidde gode samarbejdsevner. Ansøgningsfrist: 22. juni 2026.
Socialrådgiver stilling ved Haderslev Kommune, Region Syddanmark
- Haderslev, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 22. juni 2026
- Oprettet: 29. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialrådgiver
Myndighed, Handicap og Socialpsykiatri søger en myndighedssagsbehandler til et barselsvikariat på 37 timer pr. uge fra den 1. august 2026 til den 31. januar 2027.
I Social og Sundhed i Haderslev Kommune sætter “Værdifuld Hverdag – hver dag” retningen. Alle mennesker har behov for at bestemme over eget liv og så vidt muligt leve et liv uafhængigt af kommunens hjælp. Vi tager udgangspunkt i det, der lige netop skaber en værdifuld hverdag for det enkelte menneske og hjælper dem, igennem de løsninger vi har og er ved at bygge.
Myndighed, Handicap og Socialpsykiatri er Haderslev Kommunes myndighed for ansøgninger indenfor kompenserende indsatser til borgere med handicap, psykiske lidelser eller social udsathed.
Vi samarbejder med borgerne og andre afdelinger om at facilitere velfærd og finde den bedst mulige løsning for den enkelte borger. Vi tror på, at vi er bedst, når vi skaber løsninger sammen. Vi søger en kollega, der kan arbejde selvstændigt, men som samtidigt kan se værdien i at være en holdspiller.
Hvad er jobindholdet
Dine opgaver vil bestå af generel sagsbehandling i form af behandling af nye ansøgninger, mødeledelse, rådgivning, råd og vejledning, afklaring af behov og indsats, visitation, træffe afgørelser, iværksættelse og opfølgning af den rette hjælpeforanstaltning jf. Servicelovens §§ 84, 85, 97, 103, 104, 107, 108.
Det er vigtigt for os, at din motivation for at søge stillingen, tydeligt fremgår af din ansøgning.
Vi forventer, at
- du har erfaring med myndighedsrollen
- du har erfaring, interesse for og lyst til at arbejde med voksne borgere med handicap samt borgere med forskellige og komplekse behov
- du har erfaring med VUM (og gerne med VUM 2.0). Hvis du har kendskab til BIT, er det en fordel
- du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- du kan navigere i en omskiftelig hverdag og holde mange bolde i luften
- du kan arbejde selvstændigt og systematisk samt tage ansvar for egne og fælles beslutninger
- du kan og vil træffe afgørelser og stå på disse ud fra lovens rammer og med god borgerdialog i centrum
- du har fokus på, at der er flow i opgaveløsningen
- du besidder gode samarbejdsevner
- du er målrettet i dit sagsbehandlingsarbejde med at afdække borgers behov og indsats og i opfølgningen på at nå de opstillede mål i samarbejde med borgeren
- du har fokus på økonomien i dine afgørelser
- du har flair for IT og administrativt sagsarbejde
- du vil bidrage til vores gode arbejdsmiljø
- du har kørekort, da der ofte er møder ude af huset.
Vi kan tilbyde dig:
- et Myndighedsteam og en arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor alle er med til at præge udviklingen
- et veltilrettelagt introduktionsprogram for de første 14 dage af din ansættelse hos os samt faste mentorer
- en arbejdsplads med mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse i form af muligheder for hjemmearbejde, muligheder for at have indflydelse på egne arbejdstider indenfor kommunens åbningstider, mulighed for selv at tilrettelægge arbejdsopgaver, planlægge møder samt afholde møder på Teams
- faste sparringsmøder med dygtige og erfarne rådgivere samt kvalitets- og udviklingskoordinator og teamleder
- en spændende og omskiftelig hverdag med mange bolde i luften
- et godt arbejdsmiljø med gode kolleger og et godt kollegialt samvær
- en spændende og dynamisk arbejdsplads med fokus på udvikling
- plads til faglig udveksling af holdninger, dilemmaer og etik
- plads til faglig og personlig udvikling
- en organisation, der tænker værdibaseret og i helhed med fokus på tværfaglig opgaveløsning.
Hvem er vi
Vi er et engageret Myndighedsteam med 16 erfarne myndighedssagsbehandlere, to socialpædagoger, en kvalitets- og udviklingskoordinator og en teamleder. Myndighedsteamet arbejder med borgersager på hele det specialiserede socialområde.
Vi er et team med tillid til hinanden. I hverdagen kommer det til udtryk ved, at vi i høj grad bruger hinanden til faglig sparring og til faglige drøftelser.
I teamet lægger vi vægt på, at vi har en ordentlig tone overfor hinanden. Åbenhed, anerkendende tilgang og loyalitet er nøgleordene for os.
Vi vil allerhelst bruge tiden og energien på de gode historier.
Vi har til huse på Haderslev Rådhus, hvor vi sidder tæt ved vores øvrige kolleger i Social og Sundhed.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ved ansættelse indhenter vi straffeattest.
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist
Om Haderslev Kommune
Denne stilling er publiceret af Haderslev Kommune via jobnet.dk


