Sagsbehandler deltidsuddannelser - Aalborg Universitet

Aalborg Universitet søger en administrativ medarbejder til barselsvikariat ved Efteruddannelse i Studiekvalitet, AAU Uddannelse og Studerende. Du skal håndtere sagsbehandling af ansøgninger, vejledning af ansøgere og fakturering. Kontorfaglig uddannelse, IT-kompetencer og erfaring med administrative systemer som STADS eller Workzone er vigtig. Du er ansvarsbevidst, struktureret og serviceminded. Ansøgningsfrist: 19. oktober 2026.

Sagsbehandler stilling ved Aalborg Universitet, Region Nordjylland

  • Aalborg, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 19. oktober 2026 — Om 2 dage
  • Oprettet: 5. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sagsbehandler

Er du passioneret omkring god service og professionel sagsbehandling? Så er du måske vores nye kollega i teamet for Efteruddannelse i Studiekvalitet, AAU Uddannelse og Studerende på Aalborg Universitet.

Vi søger en engageret og dygtig medarbejder til en midlertidig fuldtidsstilling (37 timer pr. uge) med tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest derefter. Du vil få en central rolle i arbejdet med universitetets deltidsuddannelser, hvor du skal sikre en professionel og effektiv håndtering af ansøgninger og vejledning af ansøgere.

Efteruddannelsesområdet er et strategisk fokusområde på AAU, og der sker derfor en spændende udvikling af området, som du vil blive en del af.

Dine arbejdsopgaver

  • Sagsbehandling af ansøgninger til deltidsuddannelser
  • Vejledning af ansøgere i optagelsesprocessen
  • Fakturering af deltagerbetaling og andre opgaver vedr. betaling og økonomi
  • Deltagelse i driftsmøder med studier og samarbejdspartnere
  • Løsning af ad hoc-opgaver af administrativ karakter

Du vil arbejde tæt sammen med kolleger i teamet, studierne og øvrige enheder i AAU Uddannelse og Studerende for at sikre smidige og effektive processer.

Dine kompetencer

  • Kontorfaglig uddannelse
  • Gode IT-kompetencer og gerne erfaring med administrative systemer som f.eks. STADS, DANS, Workzone og Office-pakken
  • Ansvarsbevidst og grundig – du følger opgaverne helt til dørs

Erfaring med studie- og/eller universitetssektoren er en fordel men ikke et krav.

Personlige kvalifikationer:

  • Serviceminded og initiativrig
  • Struktureret med sans for detaljer og god til at planlægge din tid
  • Bevarer overblikket i travle perioder
  • Gode samarbejdsevner og sociale kompetencer
  • Fleksibel og omstillingsparat i en hverdag med mange deadlines

Vi tilbyder

Du får:

  • Frihed under ansvar og mulighed for at præge dine opgaver
  • Fleksible arbejdstider
  • Mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det
  • Et stærkt fagligt fællesskab og stor kontaktflade i organisationen
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og fleksibilitet

Hvem er vi

Vi arbejder tæt sammen og har en uformel og humoristisk omgangstone – også når tempoet er højt. Vi er drevet af høj faglighed, samarbejde og en fælles ambition om at skabe de bedste rammer for uddannelse og studieliv på AAU.

Læs mere om AAU Uddannelse og Studerende, organisering, kerneopgaver, pejlemærker og værdier på:

https://www.aus.aau.dk/

Ansøgning

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
  • CV
  • Eksamensbevis
  • Evt. relevante bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 22. oktober 2026.

Øvrige informationer

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet – Viden for verden

Denne stilling er publiceret af Aalborg Universitet via jobnet.dk