Rytmisk sang MGK - Hobro musikfaglig underviser
Mariagerfjord Kulturskole søger en underviser i rytmisk sang til undervisning af børn, unge og voksne. Du skal have relevant musikfaglig uddannelse inden for området og pædagogisk erfaring. Stillingen omfatter undervisning, udvikling af samarbejdsprojekter, koncertplanlægning og faglig udvikling. Du arbejder 14/37 ugentligt med 54 % forberedelsestid. Ansøgningsfrist: 25. maj 2026.
Musiklærer stilling ved Mariagerfjord Kommune - Hobro, Region Nordjylland
- Hobro, Region Nordjylland
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 25. maj 2026
- Oprettet: 11. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Musiklærer
Vil du være med til at udvikle rytmiske sang på Mariagerfjord Kulturskole? Og har du lyst til at skabe inspirerende undervisning og indgå i kreative projekter sammen med engagerede kollegaer? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om jobbet
Stillingen indeholder undervisning i rytmiske sang for børn, unge og voksne. Du vil indgå i et tæt samarbejde med kollegaer om at styrke det samlede undervisningstilbud og skabe stærke musikalske fællesskaber.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Undervisning i rytmisk sang (solo og hold)
- Deltagelse i og udvikling af samarbejdsprojekter
- Planlægning og gennemførelse af koncerter og projekter
- Organisatoriske opgaver inden for fagområdet
- Aktivt bidrag til udviklingen af det rytmiske fagområde
Vi tilbyder
Du bliver en del af et kreativt og fagligt stærkt miljø med 25 engagerede kollegaer. Vi arbejder tværfagligt og prioriterer sparring og videndeling højt.
Hos os er fællesskab, musikalitet og kvalitet i undervisningen i centrum. Derfor er der afsat tid til fælles aktiviteter, møder og forberedelse som en naturlig del af stillingen.
Vi søger
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant musikfaglig uddannelse inden for rytmisk sang
- Har erfaring med sammenspil, og gerne aktivt udøvende
- Motiverer og fagligt understøtter elever, fra begynder- til og med MGK niveau
- Har pædagogisk erfaring og en anerkendende tilgang til undervisning
- Kan skabe motiverende, nærværende og inspirerende undervisning
- Har lyst til at udvikle både elever og fagmiljø
Om Mariagerfjord Kulturskole
Mariagerfjord Kulturskole tilbyder undervisning i musik, dans, drama og billedkunst til ca. 800 elever i alle aldre. Vi er 25 medarbejdere og har base i Hobro, men underviser decentralt i hele kommunen.
Læs mere på www.mariagerfjordkulturskole.dk
Løn og ansættelse
Stillingen er på 14/37 ugentligt.
- 54 % forberedelsestid til undervisningen
- 6 fællesdage årligt
- Tid afsat til projekter
Undervisningen søges placeret på to dage om ugen, men der må forventes aktiviteter på andre dage i forbindelse med projekter og koncerter.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og FMM og afhænger af kvalifikationer og erfaring. Der er 3 måneders prøvetid, og der indhentes børne- og straffeattest.
Tiltrædelse:
Praktisk information
Arbejdstid:
Om Mariagerfjord Kommune
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.
Denne stilling er publiceret af Mariagerfjord Kommune via jobnet.dk

