Rygkirurg Silkeborg - Region Midtjylland
Region Midtjylland søger en speciallæge inden for rygkirurgi til Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg. Kandidaten skal have bred erfaring og interesse for planlagt kirurgi samt være klar til at videreføre fagfeltet både fagligt og organisatorisk. Stillingen kræver tværfagligt samarbejde med kollegaer på tværs af professioner. Fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med dagtidsarbejde mandag til fredag. Ansøgningsfrist: 14. august 2026.
Speciallæge stilling ved Region Midtjylland - Silkeborg, Region Midtjylland
- Silkeborg, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. august 2026
- Oprettet: 29. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Speciallæge
Er du rygkirurg, drømmer du om at føre rygkirurgien videre? Så tilbyder vi nu en sjælden stilling ved Center for Planlagt kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg
Rygsektoren i CPK står over for et kommende generationsskifte og som det eneste sted uden for AUH i Region Midt, hvor der udredes og behandles for rygkirurgiske lidelser, er der nu en sjælden mulighed. Vi søger en speciallæge med bred erfaring inden for rygkirurgi og med interesse for planlagt kirurgi, til besættelse af en fast stilling ved Center for Planlagt Kirurgi (CPK). Stillingen ønskes besat pr. 1 september 2026 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Vi søger en speciallæge, der vil være med til at videreføre rygkirurgien, både fagligt og organisatorisk. Du skal være klar til at indgå som en teamplayer, åben overfor at finde de gode beslutninger i fællesskab med dine kollegaer og sidst men ikke mindst, skal du have en interesse i det tværfaglige samarbejde med sygeplejersker, terapeuter, sekretærer og andre fagområder.
Med den nye sundhedsreform forventer vi, at der kan opstå nye opgaver, både i form af kroniker pakker og samarbejdet med det nære sundhedsvæsen. Arbejdstiden i CPK er aktuelt med dagtid mandag til fredag. En enkelt læge med stuegangsfunktion lørdage og en med lang dagtid til kl. 20.45. på hverdage. Afdelingen kan tilbyde ligeværdigt samarbejde med gode muligheder for faglige kontakter såvel nationale som internationale i form af møder og kurser.
Rygsektoren
Center for Planlagt Kirurgi blev etableret i 2011-2012 og er den første af sin slags i landet, hvor en ortopædkirurgisk afdeling og en anæstesiologisk afdeling er lagt sammen med én ledelse, der består af en cheflæge i ortopædkirurgi, en cheflæge i anæstesiologi samt en chefsygeplejerske. CPK er en del af Hospitalsenhed Midt, der omfatter Regionshospitalerne Viborg, Skive, Silkeborg og Hammel Neurocenter og har cirka 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
Frist for ansøgningen er d. 14/8 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 20. august 2026.
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

