Reumatologi Sygeplejerske Randers - Infusionsbehandling
Region Midtjylland søger en sygeplejerske til delestilling ved Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme og Medicinsk Sengeafsnit B på Regionshospitalet Randers. Kandidaten skal have interesse for kronisk syge patienter og kunne kombinere klinikarbejde med sengeafsnitsopgaver. Stillingen kræver gode kommunikative egenskaber, selvstændighed og tværfagligt engagement. Erfaring inden for reumatologi er ikke obligatorisk. Ansøgningsfrist: 28. maj 2026.
Sygeplejerske stilling ved Region Midtjylland - Randers, Region Midtjylland
- Randers, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 28. maj 2026
- Oprettet: 11. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Vi søger en sygeplejerske pr. 1/8-26, som brænder for den kronisk syge patient og som har lyst til at kombinere det primære klinikarbejde med arbejde i det tilhørende sengeafsnit. Som udgangspunkt er stillingen med arbejde hver 4. weekend i sengeafsnittet, 2-3 helligdage om året og de resterende timer i klinikken. I perioder med færre ambulante patienter vil der være nogle få hverdagsvagter i sengeafsnittet.
Om Klinik for Gigt-og Bindevævssygdomme
Udover dig er vi 4 sygeplejersker i klinikken, som alle vil glæde os til at arbejde sammen med dig. Vi modtager patienter henvist fra egen læge eller hospitalsafsnit. Fokus for sygeplejen er patienten med kronisk sygdom (bl.a. leddegigt, urinsyregigt og muskelgigt). Vi har tæt kontakt til vores patienter, som vi ofte følger over flere år. Vi ønsker at informere patienterne bedst muligt om deres sygdom og forløb, således at de opnår det højeste niveau af livskvalitet og mestring. Det foregår i tæt samarbejde med læger og sekretærer i klinikken.
Jobbet som sygeplejerske i vores klinik er spændende, varieret og selvstændigt. Arbejdet består bl.a. af:
- selvstændige sygeplejekonsultationer (både fremmøde og telefonisk)
- opfølgning efter lægekonsultationer
- infusionsbehandlinger med biologisk medicin
En stor del af patientkontakten er telefonisk, så vi vægter gode kommunikative egenskaber højt. Vi har en del (sygepleje-)opgaver af mere administrativ karakter, og du skal være indstillet på at vi har meget skærmtid.
Vi deltager gerne i forsknings- og udviklingsopgaver, og er repræsenteret i reumatologiske fora.
På vores ønskeliste står der at du har interesse for uddannelse af nye sygeplejersker. På sigt kan det være at du har lyst til at blive klinisk vejleder med ansvar for 1-2 sygeplejerskestuderende.
Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, tværfagligt engagement og godt kollegialt fællesskab.
Om Medicinsk Sengeafsnit B
Klinik for Gigt- og Bindevævssygedomme er en af de tre klinikker, som er tilknyttet Medicinsk Sengeafsnit B (MSB), som rummer specialerne i lungemedicin, gastroenterologi og reumatologi. Vi er normeret til 25+1 sengepladser.
Det er en afdeling med komplekse patientgrupper, hvor behovet for specialiseret sygepleje er stort og hvor muligheden for at blive klog på store områder af medicinsk sygepleje ligger til rådighed for medarbejderne. Vi har en alsidig og fagligt spændende hverdag, hvor ingen dage er ens. Vi har en uformel omgangstone, hvor ærlighed, godt kollegaskab og humor har en stor plads i hverdagen.
De øvrige klinikker er Lungeklinikken samt Klinik for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme.
Vi søger en sygeplejerske:
- som er nysgerrig og velreflekteret og kan tænke kreativt i løsningen af opgaver.
- enten har, eller evt. har mod på at tage uddannelsen som klinisk vejleder.
- med kendskab til og erfaring inden for reumatologien, dog ikke et krav.
- som kan arbejde såvel selvstændigt som i teams.
- som vægter både mono- og tværfaglighed højt.
- er engageret og ansvarlig, med det gode patientforløb for øje.
- Som udviser kollegial bevidsthed og omsorg.
Vi tilbyder dig:
- et positivt og engageret personale, der vægter et godt lærings- og arbejdsmiljø samt arbejder målrettet med patienten i fokus
- individuelt tilrettelagt introduktionsprogram.
- følgedage både i klinikken og sengeafsnit
- forventnings- og evalueringssamtaler efter 1, 3 og 6 måneder
- mulighed for undervisning i sengeafsnittet og på fælles temaeftermiddage
- simulationstræning
- “Godt begyndt” for nyuddannede
- indflydelse på egen vagtplan i “Myplan” – da vi vægter harmoni mellem arbejdsliv og privatliv
- stor mulighed for faglig og personlig udvikling.
Om løn og ansættelsesforhold
- 37 timer
- arbejde hver 4. weekend i 8 timers vagter på sengeafsnittet med tillæg for medicinsk sengeafsnit
- kompetenceindplacering senest efter 6-9 mdr.
- gode muligheder for kompetenceløft og videreuddannelse
- løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
- der må påregnes en prøvetid på 3 måneder, og vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest som forudsætning for ansættelse.
Yderligere oplysninger
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning til os. Du er meget velkommen til at tage kontakt til Oversygeplejerske Henriette Larsen på tlf. 7842 2851 eller Specialeansvarlig Stine Gry på tlf. 7842 2815, hvis du vil høre mere om stillingen.
Ansøgningsfrist 28. maj 2026. Vi afholder samtaler i uge 23.
Kom og bliv en del af en fantastisk afdeling
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk
Andre job som sygeplejerske
- Hjertesygeplejerske Hjørring - Invasive indgreb
- Sygeplejerske til Ældremodtagelsen i Hillerød, som er en del af Fælles Akutmodtagelse.
- Bliv en del af et stærkt team og gør en forskel på landets eneste specialafsnit for patienter der bor på botilbud
- Børnesygeplejerske retsmedicin Kbh Ø - Børnehus
- Palliationsnøgleperson Nykøbing Sj - Hjemmesygepleje

