Retspsykiatrisk sygeplejerske Brøndby - Harm reduction
Vi søger en sygeplejerske til retspsykiatrisk ambulatorium i Brøndbyøster med erfaring inden for psykiatri og/eller rusmiddelbehandling. Du arbejder selvstændigt i tværfagligt team, er fleksibel og kan prioritere hurtigt. Du udviser empati og professionalisme over for patienters valg og livsstil, fastholdt realistisk optimisme samt lyst til langvarige relationer. Kørekort er påkrævet. Ansøgningsfrist: 8. juni 2026.
Sygeplejerske stilling ved Psykiatrisk Center Sct. Hans - Brøndby, Region Hovedstaden
- Brøndby, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 8. juni 2026
- Oprettet: 13. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Vil du være en del af et engageret team og bidrage med dine kompetencer i et spændende speciale?
I Retspsykiatrisk ambulatorium søger vi en erfaren og engageret sygeplejerske til en udekørende stilling, hvor du får mulighed for at blive en del af et velfungerende, erfarent, samarbejdende og veluddannet team.
Hvem er vi
Retspsykiatrisk ambulatorium er del af den specialiserede Retspsykiatri under Psykiatrisk Center Sct. Hans. Ambulatoriet er beliggende på Brøndbyøstervej og deler med et tilsvarende ambulatorium beliggende i København den specialiserede regionsfunktion for ambulante retspsykiatriske patienter, som skønnes at have brug for et specialiseret tilbud.
Vi er tolv ansatte i teamet fordelt på en overlæge, en oversygeplejerske, fem sygeplejersker, en socialpædagog, en socialrådgiver, en sekretær, en sikkerhedsassistent og en psykolog, som vi deler med vores søsterteam i København. Vi er normeret til 80 patienter og modtager henvisninger fra optageområderne under Psykiatrisk Center Glostrup, Ballerup og Nordsjælland.
Målgruppen er borgere med en retslig foranstaltning og særlige komplekse udfordringer, hvor tidligere indsatser ikke har været tilstrækkelige. Som en del af vores indsatser for at sikre en stabil behandling, er vi aktuelt ved at implementere integreret dobbeltdiagnosebehandling. Vores mål er at skabe et samtidigt fokus på både den psykiske lidelse og rusmiddelforbruget. Vi vægter en kultur, hvor vi kan tale åbent og frit med den enkelte patient om deres forbrug, så vi sammen kan finde det rette fokus for behandlingen.
Vores tilgang til arbejdet
Vores primære opgave består i at støtte vores patienter til at mestre så selvstændigt et liv som muligt. Vores indsats bygger i høj grad på gradvist at opbygge en tillidsskabende kontakt og inddrage relevante samarbejdspartnere og pårørende. Patientmøder foregår fleksibelt med mulighed for at møde patienten i hjemmet, på bostedet, i lokalområdet eller i ambulatoriet, alt efter hvad der bedst understøtter den enkelte patients behandling.
Vi lægger vægt på faglig udvikling og refleksion i hverdagen. Teamet har stor erfaring og kompetencer indenfor specialet som betyder, at der altid vil være mulighed for lægefaglig og kollegial sparring. Vi værner om et bæredygtigt arbejdsmiljø, hvor det er trygt at være fagligt nysgerrig og dele viden med hinanden. Hverdagen er præget af godt humør, humor, hjælpsomhed og respekt for hinandens fagligheder.
Om dig og dine kvalifikationer
Vi søger en sygeplejerske, som har erfaring med psykiatri og /eller rusmiddelbehandling fx fra psykiatrisk sengeafsnit, ambulatorium eller misbrugscenter. Du kan genkende dig selv i følgende:
- Du arbejder selvstændigt og trives i et tværfagligt team
- Du er fleksibel og kan prioritere dine opgaver hurtigt, når situationen kræver det.
- Du kan udvise professionalisme og rummelighed over for patienternes personlige valg og livsstil, herunder rusmiddelindtag og social ustabilitet
- Du udviser empati og respekt for den enkelte patient, hvor harm reduction i perioder kan være den eneste behandlingsmulighed
- Du har lyst til arbejde med langvarige patientrelationer
- Du kan fastholde en realistisk optimisme, selv når patientforløbene er ustabile.
Ansættelsesforhold
Stillingen er fuld tid med arbejdstid primært i dagtimerne på hverdage. Det er nødvendigt, at du har kørekort. Der stilles aktuelt tjenestebil til rådighed, men kørsel i egen bil kan være nødvendigt ved udekørende arbejde i regionen. Kørselsudgifter godtgøres efter statens høje takst. Ambulatoriet har aktuelt ikke weekendvagter men det kan på sigt blive aktuelt at man tilknyttes et døgnafsnit med weekendvagt hver 6. uge. Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd. Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Vi glæder os til at høre fra dig
Hvis du er interesseret eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lilli Beder på 21162006 eller sygeplejerske Carsten Edlich på 20 57 39 23.
Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via link i rekrutteringssystemet senest d. 8. juni 2026
Samtaler:
Forventes afholdt d. 12. juni 2026
Denne stilling er publiceret af Psykiatrisk Center Sct. Hans via jobnet.dk
Andre job som sygeplejerske
- Lungemedicinsk sygeplejerske Næstved - Bronkoskopi & onkologi
- Psykiatrisk sygeplejerske Roskilde - KAT-erfaring
- Hjemmesygeplejerske Them - Aftenvagt personcentreret
- Bliv en del af et stærkt team og gør en forskel på landets eneste specialafsnit for patienter der bor på botilbud
- Fertilitetspleje Aalborg - Region Nordjylland barsel


