Retspsykiatrisk Administratør Aarhus - Akut Sengeafsnit
Region Midtjylland søger en sundhedsadministrativ koordinator (SAK) eller lægesekretær til det nye akut retspsykiatriske Sengeafsnit R2 på Aarhus Universitetshospital. Du skal varetage administrative opgaver omkring patientforløb, journalskrivning og mentalobservationer samt bidrage til udviklingen af arbejdsgange. Erfaring fra hospital, psykiatri eller retspsykiatri er ønsket. Stillingen er 37 timer ugentligt, mandag til fredag. Ansøgningsfrist: 15. november 2026.
Administrativ lægesekretær stilling ved Region Midtjylland - Aarhus N (Skejby), Region Midtjylland
- Aarhus N (Skejby), Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 15. november 2026
- Oprettet: 25. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Administrativ lægesekretær
Har du lyst til at være med til at etablere et helt nyt akut retspsykiatrisk Sengeafsnit, hvor høj faglighed, struktur, samarbejde og udvikling går hånd i hånd?
Så er Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2 måske din kommende arbejdsplads.
Vi søger en engageret SAK eller lægesekretær, der har lyst til at blive en del af etableringen af et nyt akut Sengeafsnit og være med til at skabe gode administrative arbejdsgange og en stærk faglig kultur omkring patientforløbene.
Som en af de første medarbejdere på R2 får du en særlig mulighed for at være med til at forme din egen funktion og sætte dit præg på arbejdsgange og samarbejdsformer i et nyt Sengeafsnit.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt – eller efter aftale – mandag til fredag i dagvagt.
Hvorfor vælge R2?
Som en del af etableringen af Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2 får du en enestående mulighed for at være med til at opbygge et nyt akut retspsykiatrisk Sengeafsnit. Du bliver en vigtig del af et tværfagligt miljø, hvor struktur, koordinering og gode administrative arbejdsgange er med til at skabe sammenhæng i patientforløbene.
Hos os får du blandt andet:
Mulighed for at præge udviklingen
En central rolle i sengeafsnittet
Et højt specialiseret fagområde
Et stærkt fagligt fællesskab
Et arbejdsmiljø med fokus på udvikling og fællesskab. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og et stærkt tværfagligt samarbejde. På R2 kommer du til at arbejde tæt sammen med blandt andre sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, psykologer, socialrådgiver, ergoterapeut og fysioterapeut.
Vi lægger vægt på en kultur med højt til loftet, faglig sparring, plads til refleksion og lyst til at udvikle både den enkelte faglighed og vores fælles praksis.
Om Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2
R2 bliver det ene af Retspsykiatrisk Afdelings to akutte udrednings- og behandlingsafsnit og bliver fysisk placeret i bygning L i Skejby på samme etage som det eksisterende akutte Sengeafsnit R1.
Afsnittet skal varetage:
- udredning og behandling af varetægtssurrogatanbragte patienter
- gennemførelse af mentalobservationer og udarbejdelse af mentalerklæringer for indlagte observander
- behandling og stabilisering af særligt udfordrende og komplekse patienter efter aftale med almenpsykiatrien.
Du bliver en del af en tværfaglig personalegruppe bestående af blandt andre læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgiver, ergoterapeut og fysioterapeut.
Om Retspsykiatrisk Afdeling
Med afsæt i Region Midtjyllands værdier er vores ambition at skabe en åben og respektfuld dialog med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi stræber efter høj faglig kvalitet og en kultur, der fremmer udvikling, læring og tværfagligt samarbejde.
Vi lægger vægt på, at alle faggrupper bidrager med deres særlige faglighed, og at vi sammen skaber sammenhængende patientforløb. På Retspsykiatrisk Afdeling arbejder vi ud fra Fundamentals of Care som fælles faglig referenceramme for pleje og behandling.
Om stillingen
Som SAK eller lægesekretær hos os får du alsidige og selvstændige arbejdsopgaver og en central betydning for den daglige drift af sengeafsnittet.
Du vil blandt andet:
- varetage administrative opgaver i forbindelse med patienternes indlæggelse, overflytning og udskrivelse
- arbejde i MidtEPJ, herunder journalskrivning, registrering og øvrige administrative opgaver
- koordinere og følge op på henvisninger, undersøgelser, aftaler og korrespondance
- understøtte det administrative arbejde omkring mentalobservationer og mentalerklæringer
- varetage korrespondance og administrative opgaver i relation til relevante eksterne samarbejdspartnere
- bidrage til registrering og opfølgning i relevante databaser og systemer
- understøtte ledelsen og det tværfaglige team med administrative opgaver
- være med til at udvikle, strukturere og optimere administrative arbejdsgange i forbindelse med etableringen af R2
- bidrage til at skabe overblik og sammenhæng i komplekse patientforløb
- indgå i afdelingens sekretærgruppe og bidrage til et stærkt monofagligt fællesskab.
Forventninger
Vi søger en SAK eller lægesekretær, der:
- er uddannet sundhedsadministrativ koordinator (SAK) lægesekretær
- gerne har erfaring fra hospital, psykiatri eller retspsykiatri – eller har lyst til at lære området at kende
- har erfaring med MidtEPJ eller lyst til at sætte sig ind i systemet
- arbejder struktureret, systematisk og selvstændigt
- er fleksibel og kan omstille sig mellem forskellige opgaver i løbet af arbejdsdagen
- er effektiv og god til at prioritere sine opgaver i en travl hverdag
- har gode samarbejdsevner og trives med at være en del af et tværfagligt miljø
- er en dygtig kommunikatør både skriftligt og mundtligt
- er nysgerrig på udvikling og optimering af arbejdsgange
- har mod på at byde ind med idéer og forslag til nye løsninger
- er ansvarsbevidst og grundig
- har lyst til at bidrage til et fagligt stærkt fællesskab med godt humør og hjælpsomhed
- har lyst til aktivt at bidrage til udviklingen af et helt nyt akut Sengeafsnit.
Vi tilbyder
- en unik mulighed for at være med til at etablere et nyt akut retspsykiatrisk Sengeafsnit
- en central og selvstændig funktion med mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen
- et spændende og varieret arbejde, hvor ikke to dage er ens
- grundig introduktion og mentorordning
- et fagligt stærkt sekretærfællesskab med mulighed for kollegial sparring
- et stærkt tværfagligt samarbejde
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- stor mulighed for indflydelse på udviklingen af afsnittets administrative arbejdsgange
- et sikkert og trygt arbejdsmiljø
- en arbejdsplads med en åben og anerkendende tone
- 3-4 årlige kompetencedage.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt – eller efter aftale – og ønskes besat efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Ved tiltrædelse før 1. marts 2027 vil du indgå i et af Retspsykiatrisk Afdelings eksisterende afsnit frem til 1. marts 2027, hvor den målrettede introduktion til arbejdet i det akutte retspsykiatriske sengeafsnit påbegyndes. Afsnittet R2 åbner 1. april 2027.
Ansøgningsfrist:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske på nuværende R2 Yasmine Hassan 91168848 – yasmhass@rm.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside: Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

