Reservelæge infektionssygdomme Aarhus - HIV/hepatitis
Region Midtjylland søger en reservelæge til Infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital. Du vil modtage patienter med feber, smitsomme sygdomme og immundefekt til diagnostik og behandling. Stillingen omfatter dagtjeneste mandag-søndag samt deltakelse i døgndækkende vagtlag på Akutafdelingen. Afdelingen har omkring 1.500 årlige indlæggelser og 10.000 ambulatorie-kontakter. Ansøgningsfrist: 17. august 2026.
Uddannelseslæge stilling ved Region Midtjylland - Aarhus, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 17. august 2026 — Om 2 dage
- Oprettet: 24. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Uddannelseslæge
1-årig stilling som reservelæge
Infektionssygdomme modtager patienter med feber, smitsomme sygdomme samt immundefekt til diagnostik, behandling og sekundær forebyggelse. Afdelingen er normeret til 18 senge og har omkring 1.500 indlæggelser årligt. Herudover har afdelingen et ambulatorium med ca. 10.000 kontakter årligt, primært patienter med kroniske, virale infektioner (herunder HIV og hepatitis), langvarige bakterielle infektioner, cystisk fibrose samt immundefekt.
Under Infektionssygdomme er herudover etableret en klinik for kompleks og tværkulturel medicin. Den lægelige normering i den kliniske del af afdelingen omfatter cheflæge, lærestolsprofessor, 2 ledende overlæger, 8 overlæger, 5 afdelingslæger, seks uddannelsessøgende læger i hoveduddannelsesforløb, 3-4 introduktionsstillinger, 1-2 stillinger i dermatologisk sideuddannelse samt 2-3 basislæger.
Den kliniske del af afdelingen har ca. 120 ansatte. Der er til afdelingen knyttet et stort forskningsafsnit med en række forskere, der hovedsageligt er ansat af universitets- og fondsmidler. Stillingen har dagtjeneste, 1-skiftet mandag-søndag. Arbejdstid i forvagt er fra 07.00 – 23.00. Fra 23.00 – 07.00 varetages forvagten på Infektionssygdomme af reservelæger fra afdeling for Nyresygdomme. Herudover deltager introduktionslægen i et døgndækkende vagtlag på Akutafdelingen, AUH, sammen med introduktionslæger ansat ved de øvrige intern medicinske afdelinger på AUH.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Yderligere oplysningerne fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig ledende overlæge Sanne Jespersen på tlf. 4045 1981 / mail: sanne.jespersen@aarhus.rm.dk
Ansøgning, redegørelse for faglige fremtidsplaner samt CV indeholdende autorisations ID vedhæftes i PDF-format. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 24. august 2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

