Rengøringsteknikere til Intensivhuset og Patologisk Institut

Rengøringsassistent, hospital stilling ved Hospitalsbyen - 9260, Region Nordjylland

  • 9260, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 3 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 16. august 2026
  • Oprettet: 17. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Rengøringsassistent, hospital



Jobannonce

Dit arbejde gør en forskel. Bliv Rengørings- og servicemedarbejder på Aalborg Universitetshospital. Forestil dig at starte hver dag med at skabe et trygt og rent miljø for dem, der har brug for det mest.

På Aalborg Universitetshospital er du en del af et team, der gør en kæmpe forskel for patienter og personale. Vil du være med til at sikre, at alle føler sig velkomne og trygge?

Om jobbet

Du bliver en del af Service & Rengøring på Aalborg Universitetshospital. Vi søger i øjeblikket medarbejdere til følgende tre forskellige funktioner:

  • Stilling 1: Rengørings- og servicemedarbejder i Intensivhuset. En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, hvor du er med til at sikre de højeste standarder i et kritisk miljø.
  • Stilling 2: Rengørings- og servicemedarbejder i Intensivhuset. En stilling på 35,625 timer om ugen. Bemærk, at weekendvagter i denne stilling forekommer som aftenvagter på fødegangen fra kl. 15-23.
  • Stilling 3: Rengørings- og servicemedarbejder i Patologisk Institut. En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Her er weekendarbejdet hver 4. weekend fra kl. 13-20.

Som medarbejder hos os hjælper vi med rengøring og andre serviceopgaver, som får hverdagen på hospitalet til at glide.

Dine opgaver vil fx være:

  • Rengøring af sengestuer, bad/toiletter, personalerum og diverse birum.
  • Opgaver med patientmad.
  • Samarbejde med sygeplejersker og andet fagpersonale.
  • Andre spændende serviceopgaver der understøtter det daglige flow.

Du arbejder ofte, mens der er patienter, pårørende og medarbejdere til stede. Derfor er det vigtigt, at du har situationsfornemmelse og kan samarbejde med mange forskellige mennesker.

En god start og mulighed for udvikling

Når du starter, har vi tilrettelagt et grundigt oplæringsforløb. Du følges med en erfaren kollega, som introducerer dig til opgaver, rutiner og dine nye kolleger.

Vi anvender Insta800, som er en kvalitetsstandard for rengøring – som vi selvfølgelig oplærer dig i. Derudover har du mulighed for at tage en efteruddannelse som rengøringstekniker gennem AMU Nordjylland.

Om dig

Du skal have lysten til at gøre en forskel og være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi sammen finder ud af det.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring fra service og/eller rengøringsbranchen (fx som rengøringstekniker, serviceassistent, husassistent eller lignende).
  • Taler og skriver dansk (alle instrukser og mails er på dansk).
  • Er tryg ved at bruge mobil og IT i arbejdet.
  • Er fleksibel og trives i en arbejdsdag, hvor der kan ske ændringer.
  • Er god til at samarbejde og tage ansvar – både for egne og fælles opgaver.

Arbejdstider

Arbejdstiderne vil afhænge af den specifikke stilling, du søger. For fuldtidsstillingerne på 37 timer arbejdes der typisk i et 4-ugers rul med tidlig-, mellem- og senvagter samt weekendvagter. For stilling 2 (35,625 timer) skal du være opmærksom på, at weekendvagter foregår som aftenvagter på fødegangen.

Dit arbejdssted

Hospitalsbyen 20, 9260 Gistrup. Der går flere busser lige til døren: 2, 12, 54 og 954X.

Om afdelingen

Vi er cirka 700 medarbejdere, der hver dag løser opgaver med rengøring, linned og andre serviceopgaver. Vi arbejder ud fra værdierne Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.

Du kan læse mere om arbejdet i vores afdeling her: Service og Rengøring.

Du kan også følge vores hverdag på Instagram: @serviceogrengøring.

Klar til at søge?

Tryk blot på “Søg job”-knappen. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Har du spørgsmål?

Så kontakt endelig HR- & BI-konsulent Anders Thorsen på telefon 40 31 45 50 eller mail anders.thorsen@rn.dk. Anders træffes bedst i tidsrummet 08.00 – 14.00 i hverdagene.

Det praktiske

Inden ansættelse vil der blive foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt. gennemførte kurser.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for rengøringsassistenter mfl. indgået med 3F.


Denne stilling er publiceret af Hospitalsbyen via jobnet.dk