Rengøringstekniker Aalborg - Hospitalsstandard

Vi søger to rengørings- og servicemedarbejdere til Aalborg Universitetshospital Syd. Du skal have erfaring fra service- eller rengøringsbranchen og være fleksibel med skiftende vagter i et døgndrevet team. Opgaverne omfatter rengøring og service af forskellige hospitalområder. Du modtager grundigt oplæringsforløb og kan efteruddannes som rengøringstekniker. Ansøgningsfrist: 25. maj 2026.

Rengøringsassistent, hospital stilling ved Aalborg Universitetshospital Syd, Region Nordjylland

  • Aalborg, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 25. maj 2026
  • Oprettet: 8. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Rengøringsassistent, hospital






Jobannonce


Vi søger to engagerede rengørings- og servicemedarbejdere, der brænder for at skabe et rent, indbydende og trygt miljø. Din indsats er afgørende for, at hospitalet kan fungere optimalt – og vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team!

Om jobbet

Som en del af vores team i Service & Rengøring bidrager du til at sikre et højt hygiejneniveau og en behagelig atmosfære på hele hospitalet. Dine opgaver vil primært være rengøring og service af forskellige områder, herunder kontorer, venteværelser, personalerum og fællesarealer. Du vil arbejde tæt sammen med dine kolleger i et team, der er bemandet døgnet rundt med skiftende vagter, og I vil i fællesskab planlægge og koordinere arbejdsopgaverne for at sikre en effektiv og fleksibel drift. På et hospital kan der opstå uforudsete situationer, og vi forventer, at du er fleksibel og kan tilpasse dig ændringer. Du vil ofte arbejde, mens der er patienter og medarbejdere til stede, hvilket kræver situationsfornemmelse, diskretion og gode samarbejdsevner.

En god start og mulighed for udvikling

Når du starter, har vi tilrettelagt et grundigt oplæringsforløb. Du følges med en erfaren kollega, som introducerer dig til opgaver, rutiner og dine nye kolleger. Vi anvender Insta800, som er en kvalitetsstandard for rengøring – som vi selvfølgelig oplærer dig i. Derudover har du mulighed for at tage en efteruddannelse som rengøringstekniker gennem AMU Nordjylland. Uddannelsen varer typisk 11 uger. Du kan læse mere om uddannelsen på www.amunordjylland.dk.

Om dig

Du behøver ikke en lang uddannelse – men du skal have lysten til at gøre en forskel og være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi sammen finder ud af det. Vi forventer, at du:

  • har erfaring fra service og/eller rengøringsbranchen. Det kan fx være som rengøringstekniker, serviceassistent, husassistent eller lignende
  • Taler og skriver dansk (alle instrukser og mails er på dansk)
  • Er tryg ved at bruge mobil og IT i arbejdet
  • Er fleksibel og trives i en arbejdsdag, hvor der kan ske ændringer
  • Er god til at samarbejde og tage ansvar – både for egne og fælles opgaver

Potentielle arbejdstider

Vi har to ledige stillinger på afsnittet, hvor man arbejder efter et fast 4-ugers rul.

Stilling 1:

Du arbejder efter et fast 4-ugers rul, med 2 uger med tidligvagter, 2 uger med senvagter, samt weekendvagter hver 4. uge.

  • Tidligvagter: kl. 06.00 – 13.30 / 06.00 – 14.00
  • Senvagter: kl. 12.00 – 20.00 / 12.30 – 20.00
  • Weekendvagter: kl. 14.30 – 22.00

Stilling 2:

Du arbejder efter et fast 4-ugers rul, hvor du har senvagter, samt weekendvagter hver 4. weekend.

  • Senvagter: kl. 11.00 – 19.00 / 11.30 – 19.30
  • Weekendvagter: kl. 06.00 – 12.30

Stillingerne er begge på 37 timer om ugen. Opstart efter aftale.

Dit arbejdssted

Hospitalsbyen 20, 9260 Gistrup. Der går flere busser lige til døren: 2, 12, 54 og 954X.

Om afdelingen

Vi er cirka 700 medarbejdere, der hver dag løser opgaver med rengøring, linned og andre serviceopgaver. Vi arbejder ud fra værdierne Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme. Du kan læse mere om arbejdet i vores afdeling her: Service og Rengøring. Du kan også følge vores hverdag på Instagram: @serviceogrengøring.

Klar til at søge?

Send din ansøgning senest d. 25. maj 2026. Tryk blot på “Søg job”-knappen. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Har du spørgsmål?

Så kontakt endelig HR- & BI-konsulent Anders Thorsen på telefon 40 31 45 50 eller mail anders.thorsen@rn.dk. Anders træffes bedst i tidsrummet 08.00 – 14.00 i hverdagene.

Det praktiske

Inden ansættelse vil der blive foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt. gennemførte kurser. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for rengøringsassistenter mfl. indgået med 3F.


Denne stilling er publiceret af Aalborg Universitetshospital Syd via jobnet.dk