Relationel Pædagog Haderslev - Neuropsykologisk fokus

Haderslev Kommune søger to pædagoger til Starup Børnehus, afdeling Grønnebakken. Du skal være fagligt dygtig med lyst til udvikling og nytænkning. Institutionen arbejder ud fra Neuropsykologisk relationel Pædagogik med fokus på leg og børneperspektiv. Du samarbejder med forældre, børn og kollegaer i et inkluderende læringsmiljø. Stillingen er 37 timer ugentligt. Ansøgningsfrist: 17. august 2026.

Pædagog stilling ved Haderslev Kommune, Region Syddanmark

  • Haderslev, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 17. august 2026
  • Oprettet: 30. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vil du være med til at gøre en forskel i et spændende og fagligt udviklende børnehus?

Starup børnehus er en 0-6 års institution bestående af to afdelinger – Troldehaven og Grønnebakken med en samlet grundnormering på ca. 170 børn.

Vi søger to pædagoger – begge pt. til afdeling Grønnebakken. Stillingernes timetal er på 37 timer pr. uge. Vi er en kommune der vægter balance mellem arbejdsliv og privatliv. En god dialog om livsfaser er vi klar på.

Vi søger faglige dygtige medarbejdere, der har mod på og lyst til udvikling og nytænkning. Medarbejdere der vil udfordre og udfordres – medarbejdere der vil nuancere og til stadighed kvalificere det faglige perspektiv i vores spændende hverdag.

Vi tilbyder og lægger vægt på:

  • at vi sammen udvikler vores inkluderende, anerkendende læringsmiljøer- og tilgange i arbejdet med og omkring børnene
  • at leg– og læringsmiljøperspektivet er i centrum med udgangspunkt i det enkelte barn
  • at vi samarbejder med forældre, børn og hinanden i at tage ansvar i et forpligtende fællesskab
  • anerkendende, tydelig og åben kommunikation
  • refleksion over egen og fælles praksis, så vi til stadighed udfordrer og udvikler et, i forvejen, højt fagligt niveau
  • at arbejde databaseret med dokumentation, som understøttelse for børnenes udvikling, dannelse, læring og trivsel
  • et engageret, inspirerende internt samarbejde i distriktet samt med eksterne relevante faggrupper
  • en institution som en arbejdsplads hvor imødekommenhed, trivsel, udvikling og glæde er i højsædet.

Vi arbejder ud fra Neuropsykologisk relationel Pædagogik som tilgang og mindset i udviklingsarbejdet med og omkring børnene. Legen i fokus, den neuropsykologiske udviklingsleg, den voksnes engagement og deltagelse, i et børneperspektiv, som afgørende faktorer i børnenes udvikling, dannelse og læring.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder i Grønnebakken, Pia Skoven på telefon 40 47 83 14 eller institutionsleder, Jette Høier på telefon 20 82 07 63.

Lønnen fastsættes efter nærmere aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2026.

Ansøgningsfrist

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 25. august 2026.

Om Haderslev Kommune

Denne stilling er publiceret af Haderslev Kommune via jobnet.dk