Rekruttering & Branding Gadstrup - Flyvestation Skalstrup
Flyvestation Skalstrup søger en kommunikations- og rekrutteringsudvikler til Air Defence Wing. Du skal udvikle og gennemføre kampagner, events og samarbejder, der styrker enhedens tiltrækning og synlighed. Erfaring med projektledelse, branding, HR og digital kommunikation er vigtig. Du arbejder selvstændigt i et lille team med kort fra idé til handling. Ansøgningsfristen er 27. maj 2026.
Kommunikationsmedarbejder stilling ved Flyvestation Skalstrup - Gadstrup, Region Sjælland
- Gadstrup, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 27. maj 2026
- Oprettet: 13. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kommunikationsmedarbejder
Kan du skabe stærk kommunikation, tænke innovativt og tiltrække de rette kolleger? Så har du nu chancen for at kombinere kommunikation, tiltrækning og onboarding på én af Danmarks mest spændende arbejdspladser – Air Defence Wing i Skalstrup.
Som Flyvevåbnets nyeste operative enhed står vi over for store opgaver, og vi har brug for dig til at hjælpe os med at skabe kendskab, tiltrække de rette profiler og styrke tilknytningen til Air Defence Wing gennem stærk fortælling, målrettede kampagner og synlige aktiviteter.
Om os
Den sikkerhedspolitiske situation har betydet, at Forsvarets kampkraft lige nu oprustes betydeligt. Air Defence Wing er en nyoprettet enhed i Flyvevåbnet, som bliver rammen for Danmarks nye jordbaserede luftforsvar. Vi opbygger organisationen i et højt tempo, og det betyder både mange nye kolleger og en hverdag præget af pionérånd, innovation og udvikling.
Du får din faste base på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde, hvor du bliver en del af vores kommunikationselement. Her arbejder vi tæt sammen – både internt i Air Defence Wing og med resten af Forsvaret – for at skabe kendskab til vores opgaver, styrke vores omdømme og tiltrække nye medarbejdere.
Vi arbejder målrettet med at styrke Air Defence Wings tilstedeværelse både lokalt og nationalt gennem partnerskaber, arrangementer, målrettet kommunikation og stærke relationer til samfundet uden for hegnet.
Om stillingen
Som kommunikations- og rekrutteringsudvikler får du en central rolle i at udvikle og gennemføre initiativer, der styrker Air Defence Wings tiltrækning og synlighed. Du bliver en del af et lille team, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor du får stor indflydelse på både retning og opgaveløsning.
Stillingen er særligt målrettet udvikling og projektledelse af udadvendte aktiviteter, samarbejder og kampagner, som understøtter Air Defence Wings vækst og fremtidige behov.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Skabe og udbrede fortællingen om Air Defence Wing internt og eksternt
- Projektlede og gennemføre udadvendte aktiviteter, events, messer og større arrangementer målrettet vores vigtigste målgrupper
- Udvikle og styrke samarbejdet med kommuner, uddannelsesinstitutioner og eksterne samarbejdspartnere med fokus på branding, uddannelser og karrieremuligheder ved Air Defence Wing
- Drive målrettede kampagner på særlige indsatsområder inden for tiltrækning og onboarding
- Projektlede og videreudvikle erhvervspraktikforløb ved Air Defence Wing
- Konceptudvikle nye aktiviteter og initiativer, der styrker Air Defence Wings attraktivitet og synlighed
- Bidrage til SoMe, web, tekst, billeder og øvrige kommunikationsopgaver i samarbejde med kommunikationsteamet
- Samarbejde med kolleger i Flyvevåbnet og resten af Forsvaret om fælles kommunikations- og rekrutteringsaktiviteter
- Understøtte kommunikationselementets øvrige opgaver efter behov
Du får stor frihed til at udvikle løsninger, tænke nyt og sætte dit eget præg på opgaverne.
Om dig
Vi leder efter en stærk kommunikator og projektleder, der trives i krydsfeltet mellem kommunikation, relationer, tiltrækning og udvikling.
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med kommunikation, branding, HR og/eller rekruttering
- Har erfaring med projektledelse af events, kampagner eller større aktiviteter
- Kan skabe og vedligeholde stærke relationer til både interne og eksterne samarbejdspartnere
- Har erfaring med SoMe, digital markedsføring og målrettet kommunikation
- Er struktureret, idérig og modig i din tilgang til opgaver
- Har lyst til at tænke nyt og udvikle kreative løsninger på tiltræknings- og onboardingopgaver
- Trives med stor selvstændighed og ansvar
- Brænder for de gode historier og kan omsætte dem til konkrete aktiviteter og synlige resultater
- Har flair for grafik, foto og visuel kommunikation (et plus, ikke et krav)
- Har relevant erfaring fra Forsvaret eller forståelse for den militære organisation
En relevant uddannelse inden for kommunikation, HR, projektledelse, event eller lignende vil være en fordel.
Vi tilbyder
Hos Air Defence Wing får du mulighed for at præge en helt ny organisation og gøre en reel forskel.
- En central rolle i udviklingen af Flyvevåbnets nyeste operative enhed
- Stor frihed til at udvikle og føre egne idéer ud i livet
- Mulighed for at arbejde innovativt med branding, tiltrækning og kommunikation
- Et tæt samarbejde med dedikerede kolleger i en organisation i vækst
- Mulighed for at sætte dit aftryk på en arbejdsplads, der vokser markant i de kommende år
- En varieret hverdag med både strategiske og praktiske opgaver – fra idéudvikling til gennemførelse
Vil du være med til at forme fremtidens luftforsvar? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Skalstrup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lotte Jæger Bank-Nielsen på telefon 7285 0010.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.
Ansøgningsfristen er den 27. maj 2026, og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. juni eller efter aftale. Vi venter gerne på den rette.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Air Defence Wing
Air Defence Wing er en ny enhed i Flyvevåbnet med ansvar for Danmarks jordbaserede luftforsvar. Vi opbygger en helt ny kapacitet med udgangspunkt i Flyvestation Skalstrup – tidligere hjemsted for luftforsvar – og følger Flyvevåbnets wingstruktur med grupper for støtte, operation og logistik.
Vores opgave er at planlægge, implementere og drive det jordbaserede luftforsvar og samtidig ansætte og uddanne personellet bag kapaciteten. I de kommende år skal vi etablere både midlertidige og permanente løsninger, og der vil opstå mange spændende karrieremuligheder undervejs.
Denne stilling er publiceret af Flyvestation Skalstrup via jobnet.dk

