Rehabiliteringssygeplejerske Hjertesygdomme - Herlev

Herlev Hospital søger en rehabiliteringssygeplejerske til Afdeling for Hjertesygdomme. I denne kombinationsstilling arbejder du i både sengeafsnit og ambulatorium med specialiseret hjertesygepleje. Du følger patienter gennem hele forløbet – fra akut indlæggelse til opfølgning og rehabilitering – og planlægger samt koordinerer deres rehabiliteringsforløb. Erfaring med hjertemedicinsk eller thoraxkirurgisk sygepleje forudsættes. Du er fagligt ambitiøs, selvstændig og trives i tværfagligt samarbejde. Ansøgningsfrist: 30. april 2026.

Sygeplejerske stilling ved Herlev Hospital, Region Hovedstaden

  • Herlev, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 30. april 2026
  • Oprettet: 14. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske


Drømmer du om at arbejde med specialiseret hjertesygepleje og følge patienten gennem hele forløbet – fra indlæggelse til rehabilitering? Så er denne kombinationsstilling i sengeafsnit og ambulatorium måske noget for dig.

Om stillingen

Vi søger en sygeplejerske til en unik kombinationsstilling i Region Hovedstadens næststørste hjerteafdeling. Du arbejder både i sengeafsnit og ambulatorium og får dermed et helhedsorienteret indblik i patientforløb ved blandt andet iskæmisk hjertesygdom. Med afsæt i Herlev Hospitals ambition “Godt behandlet” arbejder vi målrettet for sammenhængende, trygge og fagligt stærke patientforløb med patienter og pårørende i centrum. Tværfagligt samarbejde er en naturlig og højt prioriteret del af hverdagen.

Sygepleje på tværs af afsnit: I stillingen følger du patienterne fra det akutte indlæggelsesforløb i sengeafsnittet til opfølgning og rehabilitering i ambulatoriet. Du bliver en del af et højt specialiseret, tværfagligt team, der varetager pleje, udredning, behandling og opfølgning af patienter med bl.a. hjertesvigt, arytmi, endokardit, iskæmisk hjertesygdom og venøs trombo emboli.

Rehabiliteringssygepleje

Som rehabiliteringssygeplejerske planlægger, koordinerer og følger du patienternes rehabiliteringsforløb efter indlæggelse eller invasiv behandling. Du gennemfører samtaler med fokus på sygdomsforståelse, livsstil, medicinsk behandling og psykisk trivsel, og du fungerer som tovholder i overgangen fra hospital til almen praksis og kommunale tilbud.

En af vores kolleger siger:
“Rehabiliteringsforløb betyder enormt meget for patienterne – der er tid til deres behov, og arbejdet giver stor selvstændighed.”

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har hjertemedicinsk eller thoraxkirurgisk erfaring
  • Gerner har eller er i gang med kardiologisk efteruddannelse
  • Er fagligt ambitiøs og trives med selvstændigt ansvar
  • Er en teamplayer, der bidrager til et trygt og positivt arbejdsmiljø
  • Er nysgerrig, idérig og har lyst til faglig udvikling
  • Gerner har erfaring med studerende og lyst til undervisning

Vi tilbyder

  • Grundig introduktion til både sengeafsnit og ambulatorium
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling, undervisning og forskning
  • Løbende faglig sparring, kurser og intern undervisning
  • Mulighed for forskellige karriereveje inden for kardiologi
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og høj kvalitet

Hvorfor vælge os?

  • Varieret hverdag med arbejde i både ambulatorium og sengeafsnit
  • Individuelt tilpasset oplæring – vi slipper dig ikke før, du er klar
  • Indflydelse på faglig og organisatorisk udvikling

Arbejdstid: 37 timer pr. uge, (kombination af dagvagter i ambulatoriet og individuelt aftalte vagter i sengeafdelingen). Weekendvagt hver 4. uge i sengeafdelingen. Ansættelse: 1. maj eller efter aftale. Ansøgningsfrist: 30.4.26. Vi afholder samtaler løbende. Løn: Efter gældende overenskomst. Vi vil meget gerne snakke med dig, hvis du har spørgsmål:
Oversygeplejerske: Julie Holm Tøfting. Tlf. 20432048
Oversygeplejerske: Catrine Ibenholt Helbo tlf. 20545039


Denne stilling er publiceret af Herlev Hospital via jobnet.dk