Rehabiliteringspædagog unge - Odense recovery-orienteret

Pædagog til Kollegiet Roesskovsvej søges til fast stilling på botilbud for unge med psykiske og sociale udfordringer. Du skal have uddannelse som pædagog og erfaring fra psykiatrien. Stillingen kræver rehabiliterings- og recovery-orienteret tilgang, evne til at arbejde med individuelle handleplaner og tæt samarbejde med kolleger og netværk. Du skal være struktureret, relationsbyggende og kunne bevare ro i komplekse situationer. Ansøgningsfrist: 28. august 2026.

Socialpædagog stilling ved Odense Kommune, Region Syddanmark

  • Odense Kommune, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 28. august 2026
  • Oprettet: 14. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog






Jobopslag

Vil du være med til at skabe trygge og udviklende rammer for unge med særlige behov? Kollegiet Roesskovsvej søger en pædagog, der brænder for relationsarbejde og rehabilitering. Der er tale om en fast stilling.

Om os

Kollegiet Roesskovsvej er et botilbud for unge mellem 18 og 35 år med psykiske og sociale udfordringer. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang, hvor beboernes ressourcer, håb og selvstændighed er i centrum. Her er højt til loftet, og du får stor mulighed for at planlægge din arbejdsdag i samarbejde med kolleger og beboere.

Om jobbet

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At støtte beboerne i dagligdagen og i deres personlige udvikling
  • At arbejde målrettet med individuelle handleplaner
  • At indgå i et tæt samarbejde med kolleger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
  • At bidrage til et positivt og udviklende miljø på kollegiet

Om dig

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet pædagog og har erfaring fra psykiatrien og med unge voksne
  • Har kendskab til og interesse for rehabilitering og recovery
  • Har en anerkendende og struktureret tilgang
  • Er god til at skabe relationer og arbejde selvstændigt
  • Bidrager aktivt til arbejdsfællesskabet og samarbejdet på tværs
  • Ser dig selv som en medskaber af arbejdsro, retning og fælles fokus.
  • Tager ansvar og har mod til at positionere dig konstruktivt i samarbejdet.

Faglige og personlige kompetencer:

  • Kendskab til systemisk og narrativ tænkning
  • Ser netværkssamarbejde som en vigtig del af den unges rehabiliterende forløb
  • Evne til at anvende dine faglige kompetencer i samspil med andre fagligheder
  • Har interesse og viden om ungdomskultur og er nysgerrig på de unges livsverden
  • Arbejder målrettet og systematisk med pædagogiske indsatser
  • Tydelig i din kommunikation – både mundtligt og skriftligt
  • Refleksiv og åben for feedback
  • Kan bevare roen i komplekse situationer

De unge ønsker en samarbejdspartner, der

  • Er nærværende, lyttende og respektfuld i mødet med os
  • Tager os alvorligt og ser vores ressourcer og potentiale
  • Kan skabe struktur og tryghed – uden at tage styringen fra os
  • Har blik for vores netværk og inddrager det aktivt i samarbejdet
  • Er tydelig og ærlig – og tør stå i svære situationer
  • Har faglighed og personlighed, der skaber tillid og motivation
  • Kan lide at være aktiv sammen med os – både i hverdagen og i fælles aktiviteter

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på trivsel
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag
  • Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse

Løn- og ansættelsesvilkår

Fast stilling på 37 timer ugentlig. Tiltrædelse hurtigst muligt. Arbejdstiden indebærer både dag- og aftenvagter, og du indgår i en vagtplan med arbejde hver tredje weekend samt to sovevagter i en seksugers periode. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Gertie Egedal Sørensen på 20 48 22 14.

Det praktiske

Send din ansøgning og CV senest den 28. august 2026. Samtaler forventes afholdt den 18. september 2026.


Denne stilling er publiceret af Odense Kommune via jobnet.dk