Rehabiliteringsfysioterapeut Silkeborg - Demensspecialist

Fysioterapeut til område 3 i plejecentersektionen hos Silkeborg Kommune skal arbejde i tværfaglige teams med fokus på rehabilitering og personcentreret omsorg. Du udfører genoptræning efter lovgivningen, vurderer funktionsevne, sikrer hensigtsmæssige forflytninger og hjælpemidler samt rådgiver beboere og medarbejdere. Stillingen omfatter deltakelse i triageringsmøder og borgergennemgang. Du bliver tilknyttet område 3 med fem plejecentre og får varierende indmødesteder. Ansøgningsfrist: 13. april 2026.

Fysioterapeut stilling ved Silkeborg Kommune, Region Midtjylland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Fysioterapeut

Vi søger en fysioterapeut til område 3 i plejecentersektionen, Silkeborg Kommune

Vil du være med til at styrke beboernes hverdagsliv gennem rehabilitering, tværfaglighed og faglig kvalitet? Som en del af implementeringen af ældreloven opnormerer vi i Silkeborg Kommune antallet af terapeuter. Derfor søger vi, i plejecentersektion, en fysioterapeut til område 3, der har lyst til at gøre en forskel i tværfaglige teams.

Du skal brænde for at skabe kvalitet i hverdagsaktiviteter for beboerne på plejecentrene og indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med den øvrige medarbejdergruppe. På alle plejecentre arbejder vi med personcentreret omsorg og har et stort fokus på faglig ledelse.

Rammen for stillingen:

På Silkeborg Kommunes plejecentre arbejdes der i tværfaglige teams som led i implementeringen af den nye ældrelov. Der er stort fokus på det tværfaglige samarbejde, hvor den rehabiliterende indsats vil være omdrejningspunktet for alle beboere på vores plejecentre. Vi prioriterer en grundig introduktion samt løbende faglig sparring i hverdagen.

Plejecentersektionen er inddelt i tre geografiske områder med hver to ergo- og to fysioterapeuter. Du vil blive tilknyttet område 3, som består af plejecentrene:

  • Fårvang
  • Karolinelund (profil plejecenter for borgere med demens)
  • Gødvad
  • Rødegård
  • Sandgårdsparken
  • Fuglemosen (profil plejecenter for borgere med demens)

Din nærmeste leder vil være plejecenterlederen på Gødvad plejecenter. Du vil få varierende indmødested i området.

Som terapeut hos os vil dine opgaver bl.a. være:

  • Genoptræning efter serviceloven, sundhedsloven og ældreloven
  • Understøtte og sikre hensigtsmæssige forflytninger
  • Sikre relevante hjælpemidler til beboerne
  • Bidrage til den gode indflytning af nye beboere
  • Deltage i triageringsmøder og borgergennemgangen og bidrage til tværfagligt samarbejde omkring helhedspleje
  • Bidrage til den gode indlæggelse/udskrivelse i tæt samarbejde med dine kollegaer i teamet
  • Rådgivning og vejledning til beboere og medarbejdere i forhold til at støtte beboerne i at mestre dagligdagen bedst muligt
  • Udarbejdelse af funktionsevnevurderinger med fokus på at tilrettelægge relevant rehabiliterende, trænings- og kompenserende indsatser, der understøtter beboernes selvstændighed i hverdagen

Hvis du vil vide mere

Ansøgning:

Ansøg

Ansøgningsfrist: 13. april 2026 kl.12.00

Ansættelsessamtaler: 15. april 2026

Om Plejecentersektionen i Silkeborg Kommune

Du bliver en del af en stor sektion med 18 plejecentre og omkring 700 medarbejdere. Sektionen er inddelt i tre områder med hver sin områdeleder samt 17 plejecenterledere.

Plejecentersektionen er en del af Sundhed og Omsorg i Silkeborg Kommune. Sundheds- og Omsorgsafdelingen samarbejder med borgere om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv i pleje- og sundhedsfaglige indsatser i hjemme- og sygeplejen, daghjem, midlertidige pladser, plejehjem, aktivitetscentre, sundhedshus mv.

Læs mere om os på vores hjemmeside www.silkeborg.dk

Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk