Rehabilitering dobbeltdiagnose Odense - Psykiatrisk

Vista Balboa søger social- eller sundhedsfaglig medarbejder til rehabiliterings- og behandlingstilbud for borgere med dobbeltdiagnose. Du skal varetage psykiatrisk behandling, social støtte og koordination med samarbejdspartnere. Ideelt har du baggrund fra psykiatri- eller misbrugsområdet samt evne til at arbejde selvstændigt. Ansøgningsfrist: 21. juni 2026.

Socialpædagog stilling ved Odense Kommune, Region Syddanmark

  • Odense, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 21. juni 2026
  • Oprettet: 2. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog




Vista Balboa

Vista Balboa søger social- eller sundhedsfaglig medarbejder. Da vores kollega igennem mange år har søgt nye udfordringer, søger vi social- eller sundhedsfaglig medarbejder til Vista Balboa. Vi er et rehabiliterings- og behandlingstilbud til borgere med en dobbeltdiagnose dvs. mennesker med svære sindslidelser, et omfattende forbrug af rusmidler og /eller alkoholmisbrug samt sociale problemer.

”Vi er meget enige om, at vi tilstræber et sted med god stemning, professionalisme og social kapital. Men også et sted hvor vi taler ordentlig om vores borgere, til vores borgere og til hinanden. Vi er meget handlingsorienterede, anerkendende og tilstræber at være ligeværdige i alle vores relationer”.

Om os

Vi er et rehabiliterings- og behandlingstilbud til borgere med en dobbeltdiagnose dvs. mennesker med svære sindslidelser, et omfattende forbrug af rusmidler og /eller alkoholmisbrug samt sociale problemer. Vi har pt. 43 borgere, som har behov for hjælp til planlægning og alt det praktiske, der får en hverdag til at hænge sammen. En del af dette består i at sikre behandling for både sindslidelse og misbrug.

Vi ser et øget behov for håndtering af somatiske problemstillinger – og du skal sammen med det sundhedsfaglige personale sikre at dette bliver tilgodeset. Vista Balboa har også et værested, som vi alle er en del af. Dette er et uforpligtende samværstilbud, hvor man bare kan ”være”, hvis det er det, man har behov for – eller magter – den aktuelle dag. Der er også mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter. Det kan være ture ud af huset eller den årlige sommerhustur.

Værestedet er et rehabiliteringstilbud, som bl.a. har til formål at medvirke til at højne mestringsevnen og livskvaliteten hos en meget udsat borgergruppe. Vi ser værestedet som en træningsbane, hvor målgruppen dels kan få dækket de basale behov såsom socialt samvær, omsorg, mad, og hvor de samtidigt kan træne dét at indgå i sociale sammenhænge.

Vi ser os selv, som en spændende arbejdsplads, der hele tiden er under forandring og vi gør hvad der skal til at have den arbejdsplads vi ønsker. Vi arbejder efter kvalitetsstandarder som guidelines for ”best practice”. Vi inddrager familie og netværk som vigtige samarbejdspartnere i borgerens rehabiliteringsproces. Vores tilbud omfatter såvel individuel som gruppebaserede interventioner.

Derudover “bor” vi i en hyggelig villa i et af Odenses hyggeligste kvarterer, med gode faciliteter. Vi sidder på 2-3-mands kontorer, med en fælles Personalestue.

Læs mere om vores arbejdsplads på Odense Kommunes hjemmeside.

Om jobbet

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Varetage psykiatrisk behandling.
  • Støtte til at håndtering af misbrug
  • Social støtte, med fokus på at få hverdagslivet til at fungere, ADL træning, hjælp til økonomi, uddannelse, beskæftigelse, opretholdelse af bolig, træning af sociale kompetencer mm.
  • Koordination med utallige samarbejdspartnere på borgerens samlede forløb
  • Både borgerbesøg og arbejde i værestedet.

Du bliver primær koordinator for din egen borgergruppe på op til 6 borgere, sammen med en kollega, der er sekundær fagperson.

Som udgangspunkt cykler vi i det daglige rundt til vores borgere, og vi stiller et pragteksemplar af en el-cykel til rådighed.

Om dig

Vi har mange forventninger til vores nye kollega, men du behøver ikke at kunne det hele fra starten og måske kan du byde ind med noget vi ikke havde tænkt på.

Vi søger dig, der:

  • Pædagog, ergoterapeut, SSA
  • Har en solid baggrund fra psykiatri- og/eller misbrugsområdet
  • Har gerne en terapeutisk uddannelse.
  • Har gerne en superviser uddannelse
  • Har gerne erfaring med undervisning
  • Kan arbejde selvstændigt og stå alene i egne udfordrende problemstillinger
  • Strukturere og planlægge egne behandlingsindsatser
  • Forestå den nødvendige relationelle koordinering med de mange samarbejdspartnere
  • Kan reflektere, er udviklingsorienteret og tør tænke i kreative løsninger ift. hvordan vi bedst i samarbejde med den enkelte borger sætter mål og skaber succes
  • Kan indgå i vores samarbejdsform, hvor vi i det daglige praktiserer konstruktiv feedback og arbejder ud fra devisen om ”tilpas forstyrrelse”
  • Kan evaluere, både andres og egen indsats – og som kan/har lyst til at kigge indad, og reflektere omkring din måde at handle på

Vi tilbyder

Hos os får du:

  • Dedikeret kollegagruppe og dedikerede ledere: Vi brænder for området og vores borgere, og som hver dag gør en indsats for at spille hinanden bedre og udvikle os, sammen med vores borgere.
  • Udover kollegaerne i Vista Balboa, bliver du en del af et større praksisfællesskab, da Vista Balboa deler ledelse med Flexbostøtten og de Sociale viceværter, som har til huse i Absalonsgade samt Vista Hus som ligger i Munkehatten.
  • Stort fagligt fokus: Vi sparrer rigtig meget med hinanden i det daglige og har et løbende fokus på læring, tilpasning og udvikling.

Vi dyrker vores succeser, og vi er gode til at anerkende og klappe hinanden på skulderen og fokusere på det vi lykkes med. Vi har det generelt rigtig godt sammen i det daglige og så afsætter vi også tid til at dyrke det gode kollegaskab. Vi holder også sommerfester og julefrokoster og andre arrangementer.

Vores samarbejde i teamet, og ledelsesstilen er baseret på en flad struktur og en høj grad af tillid, frihed og ansvar til den enkelte. Vores måde at arbejde på er situationsbaseret og kræver et stort handlerum og handlepotentiale – og derfor lægger vi vægt på at være fleksible og lægger meget ansvar ud til den enkelte.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Der kan ved ansættelse indhentes §22 straffeattest.

Arbejdstiderne vil primært være i dagtiden på hverdage. Der vil være arbejde på 5 -6 lørdage og 1 -2 helligdage. Telefonkontakt efter kl. 16 kan forekomme og ad-hoc arbejde udenfor arbejdstiden kan forekomme hvis en af dine borgere akut har brug for det.

Vil du vide mere?

Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Anne Brunse Vaaben på 40 41 57 44 eller assisterende leder Søren Kilbæk Jeppesen 23 26 51 94.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er den 21. juni 2026 og vi forventer at afholde samtaler den 25. juni 2026.


Denne stilling er publiceret af Odense Kommune via jobnet.dk