Regnskabsanalytiker Greve - Kommunal økonomi

Vi søger en økonomikonsulent til Finans og Regnskab med ansvar for kommunens finansielle og regnskabsmæssige opgaver. Du varetager låneforvaltning, kapitalforvaltning og budgetopfølgninger, udarbejder politiske sagsfremstillinger og fungerer som koordinator for eksternt finansierede projekter. Relevant økonomisk uddannelse og erfaring forudsættes; kommunal baggrund er en fordel. Du arbejder struktureret, formidler komplekse forhold klart og trives med selvstændigt ansvar og teamsamarbejde. Ansøgningsfrist: 4. juni 2026.

Økonomiassistent stilling ved Stab for Økonomi og Indkøb - Greve, Region Sjælland

  • Greve, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 4. juni 2026
  • Oprettet: 13. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Økonomiassistent


Vi søger en økonomimedarbejder til teamet Finans og Regnskab, som får en vigtig rolle i varetagelsen af kommunens finansielle og regnskabsmæssige opgaver. Stillingen har en bred berøringsflade og indebærer både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med kolleger, fagcentre og eksterne samarbejdspartnere.

Om jobbet

Dine opgaver vil blandt andet omfatte opgørelse af kommunens låneramme og deponeringsforpligtelser i henhold til lånebekendtgørelsen samt garantistillelser, ligesom du udarbejder politiske sagsfremstillinger på området. Inden for kapitalforvaltning vil du have ansvar for det løbende overblik samt udarbejde politiske sagsfremstillinger. Den daglige kapitalforvaltning varetages af eksterne forvaltere, som du vil være i løbende dialog med. Du vil desuden arbejde med beregninger ifm. budgetlægning, løbende budgetopfølgninger samt regnskabsforklaringer vedrørende finansforskydninger, lånoptagelse og renter. Herudover vil du fungere som koordinator for eksternt finansierede projekter og varetage det årlige økonomiske tilsyn med boligselskaber, herunder gennemgang og vurdering af regnskaber og økonomiske forhold. Stillingen indebærer desuden bidrag til aflæggelsen af årsregnskabet i forbindelse med årsskiftet samt deltagelse i tværgående økonomiske opgaver og ad hoc-opgaver på området.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab og gennem samarbejde. Derfor arbejder vi i teamet aktuelt med at etablere opgavefællesskaber, der mindsker sårbarhed og sikrer løbende faglig sparring, hvilket også betyder, at du vil blive inddraget i opgaveløsningen på tværs af teamet.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse og erfaring på området, og det er en fordel, hvis du også har kommunal erfaring. Du tager initiativ og følger opgaverne til dørs. Samtidig arbejder du struktureret, har sans for detaljen og formår at bevare overblikket. Du kan formidle komplekse økonomiske problemstillinger klart og præcist, også når de skal forelægges politisk. Du trives med selvstændigt ansvar og bidrager aktivt til samarbejdet i teamet.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling med stor faglig bredde og mulighed for fordybelse og faglig udvikling. Stillingen er placeret i Finans og Regnskab, som består af tre dygtige og engagerede medarbejdere, og hvor vi har en humoristisk og uformel omgangstone. I Finans og Regnskab varetages der blandt andet også opgaver indenfor årsregnskab, revision, statsrefusioner, moms og økonomiregulativ. Teamet er en del af et regnskabs- og bogføringsteam med i alt 13 medarbejdere.

Vi hører til Center for Økonomi & HR, der varetager betjeningen af Byrådet og organisationen i både den overordnede og den detaljerede styring af kommunens økonomi og HR-opgaver. Centret består af ca. 60 medarbejdere, der har blik for hinanden både fagligt og personligt. I Greve Kommune har vi et stærkt fokus på at optimere vores processer med afsæt i digitale muligheder og samarbejde på tværs.

Der er stor fleksibilitet i opgaveløsningen, og der er mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage, hvoraf fredag er den ene. Vi tilstræber, at medarbejdere har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi holder til i lyse lokaler på Greve Rådhus få minutters gang fra Greve Station og tæt på motorvej. Der er desuden kantine og personaleforening.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen (fuld tid) og er til besættelse pr. 1. august 2026. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.

Er du interesseret?

Vi glæder os til at høre fra dig. Der afholdes 1. samtale onsdag d. 10. juni og evt. 2. samtale tirsdag d. 15. juni. Efter aftale med dig, indhenter vi reference. Ansøgningsfrist er torsdag d. 4. juni 2026. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Louise Ringholm Willerup på 24 40 60 53 eller mail ljo@greve.dk. Du kan læse mere om Greve Kommune på www.greve.dk.


Denne stilling er publiceret af Stab for Økonomi og Indkøb via jobnet.dk