Reggio Emilia Pædagog København - Vuggestue & Børnehave

Vi søger pædagoger til vores børnehave og vuggestue i Æblekassen, som brænder for struktureret arbejde med Reggio Emilia som pædagogisk fundament. Ideelle kandidater er nærværende, samarbejdsvillige og har erfaring med børns trivsel og udvikling. Deres passion for lederskab og bæredygtighed skaber et inspirerende miljø.

Pædagog stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Genopslag

Har du lyst til at arbejde struktureret med Reggio Emilia som pædagogisk fundament? Så læs med her.

Om Æblekassen og hvad vi kan tilbyde

Æblekassen ligger på Grønttorvet i Valby i et nybygget hus, som har rigtig gode pædagogiske faciliteter. Vi har plads til 175 børn fordelt på fem vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper. Vi er ca. 42 medarbejdere og to nye ledere. Vi søger pædagoger til vores børnehave. I Æblekassen arbejder vi ud fra mottoet ”Det skal være sjovt at være her, men vi er her ikke for sjov”. Derfor arbejder vi ud fra tre vigtige perspektiver:

Det gode børneliv

For os handler det gode børneliv om, at alle børn bliver mødt af rolige og nærværende voksne. Børnene bliver mødt i deres nysgerrighed, og vi voksne tilpasser vores pædagogik efter børnenes behov og interesser. Det betyder også, at børnene er trygge i en forudsigelig hverdag med faste rammer, og at du som pædagog altid har blik for tegn på læring hos børnene.

Det gode arbejdsliv

For os handler det gode arbejdsliv om, at alle medarbejdere ved, hvad der forventes af dem og har mulighed for at gøre det, de er gode til. Derfor arbejder vi med en struktur, hvor der er fast planlagt pædagogisk forberedelse, og vi har en mødestruktur, der giver plads til at evaluere struktur, pædagogiske aktiviteter, handleplaner, sprogindsatser, og hvad der ellers hører til i en pædagogisk hverdag. Vi er ikke alle gode til alt, men alle er gode til noget. Derfor er arbejdsfællesskabet meget vigtigt for os i Æblekassen, og vi har en forventning om, at alle medarbejdere arbejder med vores struktur og er mødestabile.

Det gode forældresamarbejde

For os handler det gode forældresamarbejde om, at vi er bevidste om, at forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. Vi lykkes, når vi sammen arbejder med børnenes trivsel, udvikling og mod. Derfor skal du som pædagog være klar til at formidle din praksis både digtalt, og i den daglige dialog med forældrene.

Ansættelsesforhold

Stillingerne er som udgangspunkt med start den 1. marts 2026 eller snarest muligt herefter. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. I København får du desuden en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. Læs mere om løn som pædagog i Københavns KommuneHvad tjener en pædagog i Københavns Kommune? | Københavns Kommune.

Yderligere oplysninger

Vil du høre mere? Vi håber, du er blevet nysgerrig og har lyst til at møde os eller se huset. Du er altid meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Andersen23 84 05 03. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Skriv gerne i ansøgningen om du er interesseret i en stilling i vuggestuen eller i børnehaven. Skriv også gerne i din ansøgning, hvis I er to, som ønsker at søge stillingerne sammen. Søg via linket senest torsdag den 26. februar 2026 Vi glæder os til at høre fra dig og forventer at holde samtaler løbende.

Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk